Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

mandag

9

august 2021

2

KOMMENTARER

squash kavalkade II – squash som festmad

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

når squash går til fest

Vi fortsætter med squash i hovedrollen. De er stadig i højsæson, og det bugner med frugterne derude. Dyrker du dem selv, er de gratis, og skal du købe dem her i højsæsonen, koster de næsten intet.

Og så kan squash som bekendt nydes på utallige måder. Squash er  neutrale i smagen og kan derfor anvendes sammen med alle mulige smagsstærke produkter.

Men squash som festmad??? Kan en så enkel grøntsag virkelig blive til lækker og smuk gæstemad? Døm selv. Her er et par forslag. Hvis du vil se flere ideer til squash i andre retter, så kig her.

.

squash i form

Her er en supernem og meget delikat forret, som kan imponere gæsterne allerede fra starten af middagen.

Her er squashstrimler svitset og presset sammen i en form. Drysset er ristede mandler og revet ost. Nemmere bliver det ikke!

Se opskriften her.

.

en squashrose blomster på tallerknen

Denne servering består af squashskiver rullet om et fyld af valnøddecreme og tilbehør af trøffelbønner.

Se opskriften her.

.

fyldte squash med fyrig argentinsk persillesalsa

Disse gratinerede linsesquash bliver ekstra interessante, når de serveres med den stærke argentinske chimichurri.

Se opskriften her.

.

min bedste squashtærte

Denne tærte med squash og tomater er svær at slå. Den er lavet med sprød jordnøddebund og cashewcreme. Jeg er næsten sikker på, at gæsterne vil blive glade!

Se opskriften her.

.

når sushi bliver til squashi

Når tangen skiftes ud på den japanske sushi, bliver det til squashi. Jeg har her brugt strimler af både gulerod og squash.

Squashi er for dem, der ikke kan lide tang, eller for dem, der vil lave sushi på den lynhurtige måde.

Se opskriften her.

.

aubergine- og squashruller i tomatsovs

Squash og aubergine er to grøntsager, der kan bruges på næsten samme måde. Her har jeg valgt begge til de fyldte ruller, som bages i ovnen.

Se opskriften her.

.

valnøddefarserede squash i estragonsovs

Denne ovnret er både smuk, nem og lækker.

Se opskriften her.

.

squashsalat med sorte bønner og sesamdressing

Rå squash er lækre i salater. Her er en mættende én af slagsen med sorte bønner, tomater, ærter og radiser.

Se opskriften her.

.

Share

mandag

26

juli 2021

4

KOMMENTARER

kartoffeltårn – festlig servering af bagte/grillede rodfrugter

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter

.

hvad serverer man for uventede gæster?

Ja, ifølge en kendt reklame er det en kop kaffe. Men kan en kop kaffe ikke helt dække dit behov for gæstfrihed, kan du kigge i grøntsagsskuffen og tage, hvad du har. Der vil sikkert ofte være kartofler, løg og gulerødder – og har du også lidt svampe, har du råvarerne til en hurtig, lækker og smuk gæsteret. Det er let sommermad uden for mange dikkedarer.

Svampesæsonen er skudt i gang, så måske har du oven købet været ude og samle kantareller eller rørhatte.

.

bagte eller grillede rodfrugter

Helt almindelige råvarer får masser af smag, når de bages eller grilles og serveres med en sovs med endnu flere smagsnuancer.

.

lag på lag på lag …

Denne lille stabel er et eksempel på, hvad servering betyder for en ret. Når du stabler i højden, går helt almindelige kartoffel- og gulerodsskiver fra at være hverdagsmad til imponerende gæstemad.

Hvis du bare lægger skiverne på et fad, er det en helt anden ret. Stadig velsmagende en ikke særlig festlig!

.

husk sovsen 

Skal du tilberede maden lynhurtigt, kan du lave en lækker sovs af plantefløde eller havrefraiche smagt til med sennep – eller med knust hvidløg, tamari og krydderurter.

Du kan også smage mayo til på samme måde.

Har du tid, kan gomasovsen ovenfor af sesamfrø anbefales.

.

.

.

.

Share

torsdag

10

juni 2021

4

KOMMENTARER

terrine med nye kartofler, asparges og gulerødder

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

,

nye kartofler bagt med asparges og gulerødder

Mon ikke vi er mange, der spiser de nye kartofler som slik? Men selv slik kan trænge til variation – og det kan nye kartofler selvfølgelig også.

Derfor har jeg lavet dette fad med juni’s første friske danske grøntsager. Jeg har tilladt mig at kalde det en terrine, men det er lidt af en tilsnigelse. For terrine er fransk og indikerer en slags kold postej. Men da denne ret også serveres kold og kan skæres i skiver som en terrine, blev et helt almindeligt kartoffelfad forfremmet til en fransk terrine. Fint skal det være!

Vidste du i øvrigt, at vi i Danmark slet ikke ville spise kartofler, da de dukkede op hos os i 1700-tallet. De var tidligere kommet til Europa fra Sydamerika, og det var de såkaldte kartoffeltyskere, der tog planten med til Danmark, men den gang mente man, at kartoflen var giftig. Og noget er der om det, for kartoflen tilhører natskyggefamilien, der indeholder giftstoffet solanin. Hvis kartoflerne ligger fremme i lyset, kan de få grønne flader. Så er det solanin, der er på spil. Spis ikke grønne kartofler!

Da man endelig begyndte at få smag for kartoflen her i landet, måtte man ikke spise den før i august. Nye kartofler blev anset for usunde. Hvis de var blevet introduceret i dag, var de måske slet ikke blevet tilladt! Hvem ved?

.

sammenlagt er det sommerens bedste!

En terrine skal kunne skæres i skiver, og det kan denne ret også, hvis den står i pres efter bagningen. Lad den gerne stå i pres til dagen efter, den er bagt.

Du kan også sagtens spise “terrinen” varm og direkte fra ovnen. Så er den blot ikke skærefast.

Som bekendt er asparges trevlede, og de kan være svære at skære igennem på tværs, når de er kogt/bagt. Derfor har jeg her valgt grønne asparges, som er blødere end de hvide. Foretrækker du de hvide, så læg dem på tværs i formen i stedet for på langs. Så kan du stadig skære terrinen i skiver.

.

ramsløgfrø

Jeg har lagt terrinen sammen med ramsløgfrø som smagsgiver. Frøene kan stadig høstes, men meget snart forsvinder de. Hvis du er heldig endnu at finde frøene, kan de bruges friske som i denne ret, eller de kan lægges i eddike og anvendes som en slags kapers. Jeg har her brugt de friske skærme.

Se opskrift på marinerede ramsløgfrø her.

..

terrine af nye kartofler, asparges og gulerødder

(4 personer)

¾ kg nye kartofler

250 g grønne asparges

100 g små nye gulerødder

2 dl plantefløde

2 spsk loppefrøskaller (kan evt. udelades)

3 spsk gærflager (kan evt. undelades)

salt, friskkværnet peber

2 spsk citronsaft + lidt reven skal (fra økologisk citron!)

friske timianblade, basilikum eller dild

evt. skærme af ramsløgfrø (kan erstattes af skiver af hvidløg) eller dildskærme

.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver på et mandolinjern. Det er vigtigt, at skiverne er meget tynde.

Skræl evt. det nederste stykke af de grønne asparges.

Skær gulerødderne igennem på langs.

Pisk fløden grundigt med loppefrøskaller og gærflager (begge dele kan udelades).

Smag godt til med salt, peber og citronsaft samt lidt reven -skal.

Læg kartoffelskiverne lagvis med asparges og gulerødder. Brug en lav ovnfast form. Dryp lidt af flødemassen mellem lagene og drys med rund hånd med den valgte krydderurt.

.

.

terrinen er smukkest, inden den bages

.
Det øverste lag skal være kartofler. Gem lidt af fløden.

Læg pres på terrinen og lad den stå en halv times tid.

Bred resten af fløden ud på overfladen af terrinen og læg evt. skærme af ramsløgfrø eller dildskærme på.

Sæt formen i en 190 grader varm ovn og bag den 35-40 minutter. Hvis overfladen undervejs bliver for mørk, så dæk formen til.

Tag formen ud af ovnen, når kartoflerne er helt bløde, og sæt terrinen under pres igen, til den er afkølet, gerne til næste dag.

Skær skiver af terrinen og nyd den med en tomatsovs, det kan være den spanske nøddesovs, romesco, eller en japansk gomasovs.

Hvis du vil servere ekstra tilbehør til, kan jeg anbefale en sprød quinoafrikadelle.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

et fad med dansk sommer

.

Share