æltefrit grydebrød med squash
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in brød
.
brød uden besvær – luftigt og sprødt med squash
Det æltefri grydebrød er verdens nemmeste. Her skal dejen blot røres sammen og hæve mindst 12 timer.
Dejen bages i en glohed gryde i en meget varm ovn, og det giver et let og luftigt brød med en knasende skorpe. Faktisk er det temmelig vanedannende!
Jeg har udgivet to bøge om det æltefri grydebrød: “Verdens bedste brød” og “Det æltefri grydebrød”. Bøgerne kom i flere oplag, og desværre er begge udsolgt, men her får du grundopskriften på et grydebrød, som kan varieres på utallige måder, samt en idé til et brød med squash.
.
brug squashene i brød
Der er stadig trængsel i squash-bedene, så det er en god idé at bruge frugterne i brød foruden i alle de dejlige retter, man kan lave med squash.
Hvis du mangler flere ideer til brug af squash, så søg efter opskrifter i bloggens søgefunktion th. Søg på squash, så kommer der forskellige muligheder.
.
grundopskrift på grydebrød
Grydebrød skal, som navnet siger, bages i en gryde. Det skal være en smedejernsgryde eller en tyk emaljeret gryde, helst med låg. Du kan også bruge en lerkokotte som på billedet – og alle andre kraftige ovnfaste forme.
Det er meget vigtigt, at dejen dækkes under den første del af bagningen, så har din form ikke låg, bliver du nødt til at binde folie omkring formen. Folie skal vi spare på, men her er den nødvendig. Udfordringen er, at du skal passe på ikke at brænde fingrene. Det er den største risiko ved at bage grydebrød!
Du kan bage et brød efter grundopskriften og komme reven squash i – eller du kan bage et almindeligt hvidt brød. Men nedenfor er også en specifik opskrift på et squashbrød.
Følg forklaringen under grundopskriften, trin 1-12, når du bager squashbrødet nedenfor men anvend ingredienserne i ingredienslisten under squashbrødet.
.
grundopskrift på grydebrød
bagt i en 2 liters form
½ tsk gær
½ l vand
3 tsk salt
½ tsk rørsukker
650 g hvedemel (halvdelen kan erstattes af groft mel) + lidt ekstra til samling af dejen
olie til hæveformen
Denne grunddej er udelukkende med hvidt hvedemel. Af smags- og sundhedsmæssige grunde vil jeg dog anbefale, at du også bruger grovere mel som fuldkornshvedemel, grahamsmel, groft speltmel, durummel, havregryn, fuldkornsrugmel, kerner, frø, nødder etc. Erstat f.eks. en fjerdedel eller max. halvdelen af det hvide mel med en grovere meltype.
Jo større andel af groft mel, desto grovere og tungere bliver brødet. Det helt lette brød opnås med hvedemel alene.
Du kan tilsætte mere eller mindre salt efter smag og behag. Den angivne mængde i opskrifterne er til den lave side.
Opskriften på squashbrødet nedenfor er en variation af denne grundopskrift.
Grydebrød er velegnede til frysning. Efter optøning bør de varmes i ovn eller på brødrister.
- Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
- Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
- Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet
- Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.
- Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
- Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
- Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så lad ovnen stå endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen er gennemvarme.
- Tag gryden eller formen ud af ovnen og drys lidt mel i bunden. Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur. Pas på fingrene!
- Bag brødet 30 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.
- Bag brødet færdigt endnu 15-20 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.
- Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.
12. Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.
.
pas på fingrene!
Du skal sikre dig tykke bagehandsker eller grydelapper, før du går i gang med bagningen. Man kan brænde sig slemt, hvis man ikke passer på.
.
æltefrit grydebrød med squash
bagt i 2 liters gryde
150 g squash + lidt ekstra til bagningen
1/2 tsk gær
4 dl koldt vand
2 tsk salt
1 tsk rørsukker
100 g havregryn
250 g fuldkorns emmer- eller speltmel
300 g hvedemel
olie til hæveformen
Riv squashen groft. Læg den i en sigte og drys 1 1/2 tsk salt på. Lad squashen trække en halv times tid og pres så meget væde ud som muligt. Det er vigtigt at få mest mulig væde ud, da dejen ellers kan blive klæg.
Gå frem efter grundopskriften trin 1-12 ovenfor.
Tilsæt den revne squash før havregrynene.
Læg den hævede og foldede dej i en oliesmurt skål og lad den efterhæve ca. 2 timer.
Riv 2-3 spsk squash af det resterende stykke.
Hæld dejen i den varme form eller gryde og læg den revne squash på overfladen. Glat lidt ud med en våd spatel.
Bag brødet 30 minutter ved 250 grader.
Tag låget (eller stanniolen) af og skru varmen ned til 225 grader.
Bag brødet færdigt, endnu ca. 20 minutter.
Lad brødet afkøle, før du skærer skiver af det.
.
.
Har du forsøgt at bage glutenfrit grydebrød?
Vh Liv
Kære Liv,
Nej, det har jeg ikke. Jeg mener ikke, det er muligt, da det er glutenstrengene, der skaber det lette og luftige brød.
Kh Kirsten
Jeg bagte med glutenfri surdeig i vinter. Min surdeig gik sur, acetone. Men jeg vil lage en ny. Det glutenfrie brød fik meget mer luftblærer. Jeg vil forsøge et grydebrød når jeg har en god surdeig. Bage med sorghum, rismel og tapioca el kartoffelmel. Jeg skriver og siger, hvordan det gik. Det bliver selvsagt ikke lige luftigt. Men jeg kan få ret luftige brød i min bagemaskine. Dem der tåler æg, det gør ikke jeg, kan tilsætte det. Så bliver glutenfrit brød ret luftigt.
Vh Liv
Hi igen Liv,
Det er rigtig godt at høre. Jeg vil glæde mig til at høre om dit nye forsøg, for det vil være dejligt, hvis det er muligt at bage et glutenfrit grydebrød.
Jeg glæder mig!
Kh Kirsten
Du skriver 1/2 tsk. gær? Er det tørgær? Glæder mig til at prøve squash brøde. 🙂
Kære Bente,
Nej, det er almindeligt gær. Jeg bruger faktisk aldrig tørgær.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Kan man bage brødet i en rømertopf .
Mvh camilla
Kære Camilla,
Ja, det kan du. Husk at drysse godt med mel, før du lægger dejen i formen.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Bager du brødet midt i ovnen?
Mvh. Helle
Kære Helle,
Ja, det gør jeg. God fornøjelse!
Kh Kirsten
Og tilsætter du først squash og havregryn efter de 12 timers hævning.
Mvh. Helle
Kære Helle,
Nej, du skal tilsætte squashen før havregrynene, når du rører dejen sammen – og før den sættes til hævning.
Kh kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy