Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

ovnbagt fettuccine m svampe og broccoli

Skrevet af , Posted in hovedretter

bagt pasta i godt selskab

bagt-fettuccine-a

Pastaretten er en enkel hverdagsret, som både børn og voksne vil kunne lide. Børnene vil synes, det er sjovt at spise pasta i lagkagefacon.

Retten er sundest, hvis man vælger fuldkornspasta.

 

bagt-fettuccine-1 bagt-fettucine-2a

ovnbagt fettuccine m svampe og broccoli

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g svampe

2 spsk citronsaft

200 g broccoli

300 g fettuccine

2 spsk mel (hvede-, kikærte- eller sojamel)

1 dl sojafløde eller anden fløde

ca. 1 dl kogevand fra pastaen

2 æg

100 g parmesanost

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til de er let gyldne.

Skær svampene i skiver eller terninger og kom dem på panden. Svits et par minutter og tilsæt citronsaften og et drys salt og peber. Svits endnu et øjeblik. Smag svampene til.

Del broccolien i buketter og skær stokken i terninger. Overhæld broccolien med kogende vand. Lad den stå et par minutter og afdryp den.

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand ca. 8 minutter. Afdryp den (gem lidt væde) og lad den afkøle lidt.

Skil pastaen, når den er afkølet nok til at kunne håndteres.

Pisk melet ud i fløde og kogevand fra pastaen og bring det til kogepunktet, så væden tykner. Tilsæt evt. mere vand. Smag til med salt og peber. Afkøl det lidt og rør æggene i et ad gangen.

Riv osten og rør godt halvdelen i jævningen. Vend pastaen i.

Læg halvdelen af pastaen i et ovnfast fad og fordel svampe og broccoli ovenpå. Læg resten af pastaen øverst og drys med resten af osten.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden, 15-20 minutter.

bagt-fettuccine-b

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kartoffelmos af røgede kartofler

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

en fantastisk smagsoplevelse

Tænk, at kartofler kan smage så vidunderligt!

Denne mos er en helt speciel smagsmæssig oplevelse. Som vegetar får man normalt ikke noget, der er røget. Måske er jeg lidt i underskud, for jeg blev helt salig, da jeg spiste denne røgede kartoffelmos. Og de sprøde kartoffelskræller sætter blot prikken over i’et og skruer nydelsen endnu et par tak i vejret.

I denne grilltid er det ikke nogen stor sag at ryge kartoflerne, hvis man har en lukket grill. Det var min mad-nørd-ven, Peter, der kom med de røgede kartofler – og også med forslaget om at bruge dem til mos. En glimrende idé, som hermed anbefales på det varmeste.

 

røgede kartof 2

røget kartoffelmos

 

kartoffelmos af røgede kartofler

3/4 kg nye kartofler

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

evt. 1-2 spsk ristet sesamolie

2 spsk olivenolie

1-2 fed hvidløg

 

Kog kartoflerne netop møre.

Ryg kartoflerne i en lukket grill eller i en rygeovn, se om røgning her. Kartoflerne skal ryges temmelig ”hårdt”, så overfladen bliver lidt sej og brun.

Pil den yderste mørke og seje skal af kartoflerne. Forsøg at rive skallen af i flager. Gem dem.

Mos kartoflerne. Jeg foretrækker en temmelig grov mos, men man kan også mose kartoflerne fint. Rør mosen med så meget fløde, at den bliver tilpas lind.

Smag til med salt og peber – og evt. ristet sesamolie.

Varm olivenolien op på en pande og tilsæt knust hvidløg. Kom kartoffelskrællerne på panden og rist dem, til de er sprøde. Drys med lidt salt.

Servér kartoffelmosen med de ristede, sprøde skaller på toppen.

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kernebøffer m bløde løg

Skrevet af , Posted in hovedretter

bøffer der gir’ en god smag i munden

kernebc3b8ffer-m-blc3b8de-lc3b8g-1

linser-3-glas-ikernebc3b8ffer-m-lc3b8g-3

kernebøffer m bløde løg

150 g røde linser

100 g græskarkerner

3 fed hvidløg

50 g løg + 100 g til bløde løg

1 bdt persille

4 spsk snittet krydderurt: løvstikke, mynte, oregano eller andet

3 spsk HUSK (eller 1 æg + lidt rasp)

ca. 3 spsk tamari

1-2 spsk citronsaft

hvedemel

olie til stegning

 

Kog linserne møre i dobbelt mængde vand 15-20 minutter. Se efter at vandet ikke koger væk.

Findel græskarkernerne, fx i en persillekværn.

Pres hvidløgene og hak de 50 g løg fint.

Rør græskarkerner, hvidløg og løg i linserne.

Snit krydderurterne og tilsæt dem sammen med HUSK (eller æg + rasp), tamari og citronsaft.

Smag farsen godt til med tamari og peber.

Form 12-14 bøffer af farsen. Vend dem i lidt hvedemel og sæt dem i godt varm olie på en pande. Skru lidt ned for varmen og steg bøfferne gyldne på begge sider.

Skær det sidste løg i ringe og steg dem gyldne i et par spsk olie.

Servér bøfferne med de bløde løg på toppen.

kernebc3b8ffer-m-blc3b8de-lc3b8g-2

Share