Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Årlig Arkiv: 2019

mandag

30

december 2019

4

KOMMENTARER

glædeligt grønt nytår 2019/2020 – og en lækker forret til nytårsmenuen

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

på tåspidser ind i det nye årti

I morgen aften ved midnatstid byder vi igen et nyt år velkommen. Klokkerne bimler og bamler og markerer årsskiftet. Ja, i år er det oven i købet et tiårsskifte. Hvad varsler mon klokkerne? Er det klangen af et smukt og grønt tiår, hvor vi for alvor vil forstå, at vi skal finde tilbage til naturen, hvis vi vil leve her på vores smukke klode i fremtiden? Eller lyder det mere som et tiår, hvor vi stadig stikker hovedet i busken og tror, at vi selv intet ansvar har for klodens tilstand? At det er de andre, der må handle.

En kær veninde skrev forleden til mig: “Det er på tåspidser, at man forsigtigt lister ind i 2020”. Jeg er enig: med forsigtig optimisme vover jeg at tro på, at vi er mange nok til, at empatien for alt levende for alvor kan rykke her i 2020’erne. At de fleste af os vil drage omsorg for den natur, som er grundlaget for selve vores eksistens på jorden. At vi vil finde tilbage til taknemmeligheden over alt det smukke og livsnødvendige som naturen tilbyder os – ganske gratis! At vi vil genopleve forbundetheden med alt levende, som vi selv udgør et lille bitte led af. Et led, som vi har afkoblet, og som vi må have forbundet igen. Og det haster!

.

Forskerne taler om den sjette masseuddøen på jorden. I rasende fart udrydder vi alt omkring os: dyr, planter, natur. Enorme områder med regnskov fældes for at give plads til dyrkning af foder til dyr. Jeg har selv været på trekking i Amazonas, og når man har vandret i junglen i dagevis, er man ikke i tvivl om, hvorfor Amazonas kaldes for jordens lunger. Regnskoven ånder ind og ånder ud med helt regelmæssige intervaller i form af heftig regn og heftig fordampning.

Skal vi ikke smide skyklapperne her på tærsklen til det nye årti og tage ansvaret på os? Det er dig og mig og alle de andre, der har skabt en situation, som aldrig tidligere er set i jordens historie. Derfor er det også os, der må tage affære. Politikerne lover guld og – bogstavelig talt – grønne skove. Det må bare ikke koste noget! Men det kan jo ikke lade sig gøre. Det kommer til at koste både penge og en ændret livsførelse. Men jeg ER optimist!

Skal vi ikke sammen beslutte, at vi ændrer verden med vores indkøbskurv? Et af de helt store klimaproblemer er vores enorme dyreproduktion. Den indebærer ikke alene ubeskrivelige lidelser for dyrene, den ødelægger vores jord, vores grundvand, vores luft og vores klima. Men jeg ER optimist.

Hvis vi tror, vi ikke kan gøre noget, så tænk på, hvad en lille pige med et papskilt har gjort. Hun har rokket verden. Når præsidenten i Brasilien omsider satte hæren ind mod de store skovbrande, kom kravet fra klimabevidste forbrugere. Og kravene om handling kommer fra folk i alle aldre, fra skolebørn til bedstemødre. Senest ved klimatopmødet i Madrid stormede aktivister podiet, da de frygtede, at mødet sluttede uden nogen form for beslutning. Og mødet endte da også i absolut ingenting. Men jeg ER optimist!

Det er nedefra kravene skal komme. Det er det enkelte menneskes valg af fødevarer, transport og forbrugsgoder, der afgør vores fremtid, Derfor er det SÅ vigtigt, at vi alle smider skyklapperne her ved indgangen til 2020’erne. Det er formentlig sidste udkald.

Philip Ytournels tegning ovenfor fra Politiken siger det hele: andre må klare det her! Tænk hvis stenaldermennesket havde tænkt det samme, så kunne vi stadig have siddet i hulen med vores køller.

.

tak for alle de søde hilsener

Jeg ved, at alle I, der følger med her på bloggen, gør hvad I kan. På dyrenes og naturens vegne vil jeg sige tak. Tak fordi I har taget det valg at gøre jeres madvaner grønnere og dermed mere bæredygtige – tak fordi I følger med her på bloggen. Og TAK, tusind TAK for alle de mange, mange søde hilsener, jeg har fået i årets løb. De glæder og varmer mig mere, end jeg kan udtrykke.

Den meget fine ros til min mad giver ekstra energi til arbejdet med nye klimakærlige og lækre retter i det nye år. Mad der på alle måder giver en god smag i munden.

Rigtig godt nytår!

.

en smagfuld forret til nytårsmenuen

En svampesuppe med masser af smag er en dejlig forret til nytårsmenuen.

Du kan bruge enten champignon eller portobellosvampe (evt. halvt shiitakesvampe).

Du kan erstatte jordskokkerne med kartofler, og du kan lave chips af begge slags rodfrugter. Chipsene kan dog helt udelades, men det er dejligt med noget, der knaser. Hvis du drysser med chipsene så læg dem på lige før serveringen, da de hurtigt bliver bløde.

.

svampesuppe med jordskokkechips

(4 personer)

10 g tørrede svampe (kan evt. udelades) + evt. lidt til ”smulder”

150 g løg

6 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

2 spsk citronsaft

5-6 dl grøntsagsbouillon

150 g jordskokker + en ekstra til chips (kan erstattes af kartofler)

2 dl plantefløde

salt og friskkværnet peber

 

 

.

Sæt de tørrede svampe i blød i vand, der dækker en time eller to.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien 4-5 minutter.

Skær svampene i små stykker og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits endnu 4-5 minutter.

Tilsæt bouillonen.

Skær jordskokkerne i små terninger og kom dem i suppen. Lad suppen simre under låg 8-10 minutter.

Skær den sidste jordskok i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Steg dem gyldne i en smule olie på panden. Læg dem på fedtsugende papir.

Lad suppen afkøle lidt og purér den. Hæld den tilbage i gryden og tilsæt fløde efter smag. Vurdér konsistensen. Måske skal der mere bouillon i.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Varm suppen op og servér den portionsvis med chipsene og hakket persille på toppen.

Du kan evt. yderligere drysse suppen med lidt fint smuldrede, tørrede svampe.

.

 

.

Share

fredag

27

december 2019

4

KOMMENTARER

napoleons-selleri med persillepesto og kejserhatte – nytårsmad

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, nytår

.

selleri til nytårsmiddagen

Knap er vi færdige med at nyde julemaden, før vi skal tænke på menuen til nytårsaften. Jeg har allerede foreslået karamelliserede jordskokker i en butterdejstærte, men jeg er endnu engang også faldet tilbage til sellerien. Den har faktisk været på min nytårsmenu de seneste to år. Den knold kan altså noget!

På fotoet nedenfor tv. er det kræmmerhuse af selleri med valnøddecreme – og th. er det cannelloni af selleri med trøffelsvampe.

En af disse selleriretter vil passe til nytårsmiddagen sammen med fx jordskokketærten ovenfor. Og inden nytårsaften vender jeg tilbage med forslag til en lækker suppe som forret.

...


selleri som gourmetmad

Når jeg tænker på de virkelig slemt smagende terninger af selleri, der svømmede rundt i min barndoms klare supper, må jeg sige, der er milevidt til de højder, det er muligt at bringe sellerien til, hvis den behandles rigtigt.

Hver eneste gang jeg arbejder med selleri, bliver jeg forbavset over, HVOR alsidig denne knold er. Se bare lige Hasselback-sellerien nedenfor. Den er der rigtig mange, der har nydt i julen.

.

Hasselback-selleri

.

en kejserret

Man taler om en kongelig ret. Jeg vil kalde denne her for kejserlig. Men hvorfor kalde den for Napoleons-selleri? Det er simpelt hen, fordi den lille stabel af tynde selleriskiver minder om en Napoleonskage, og når der så bliver serveret KEJSERhatte til, er det svært at finde et bedre navn.

Selleriretten kan forberedes dagen før, den skal serveres.

.

Retten er lagt sammen af meget tynde skiver selleri med persillepesto imellem lagene.

De lækre kejserhatte har fået et par dekorative snit og er sat på en lille bambuspind. Men så vidt behøver du ikke at gå. Det er fint blot at stege svampene og servere dem sammen med selleristablen.

Lidt dip i form af yoghurt passer fint til sellerien. Jeg har dryppet med lidt ramsløgolie for at få lidt fedme, men du kan godt udelade olien – eller blot dryppe med lidt god koldpresset jomfru-olivenolie.

.

Napoleons-selleri med persillepesto og kejserhatte

(4 personer)

pesto:

50 g hasselnødder

1 stort bdt persille (kan erstattes af basilikum)

2 fed hvidløg

evt. 3 spsk gærflager eller tør (plante)ost

salt, friskkværnet peber

1 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

grøntsager:

1 lille selleri

8 store kejserhatte

tamari (soja)

evt. 4 træspyd

2 dl afdryppet (plante)yoghurt eller havre creme fraiche

evt. 2 spsk grøn urteolie eller olivenolie 

persille, basilikum eller timian

.

Pestoen:

Findel nødder og persille i en food processor eller blender. Tilsæt hvidløg, evt. gærflager og så meget olie, at pestoen bliver tilpas fast i konsistensen.

Smag pestoen godt til med salt, peber og citronsaft. Efter smag kan du også komme mere hvidløg i.

Sellerien:

Skræl sellerien og skær den i to halvdele. Læg dem med skærefladen nedad på en bageplade. Pensl med olivenolie.

Bag sellerien i en 200 grader varm ovn 40-50 minutter. Stik i sellerien efter 35-40 minutter for at mærke, hvor blød den er.

Afkøl den bagte selleri og skær tynde skiver på et mandolinjern. Du skal bruge 7-8 skiver pr. person. Målene kan fx være 8-9 cm x ca. 5 cm (du vil have selleri til overs. Lav det fx til mos eller brug det i en suppe).

Læg skiverne sammen med pestoen imellem. Du kan evt. pakke portionerne ind i pergamentpapir og lægge dem i køleskabet til næste dag.

Skær kejserhattene igennem. Jeg har ridset et mønster i mine, men det kan du sagtens springe over. Steg svampene gyldne på begge sider. Det kan du evt. også gøre dagen i forvejen. Pensl skiverne med tamari.

Smag yoghurten eller creme fraichen til med salt og peber. Hvis der er pesto til overs, så smag også gerne til med den.

Du kan servere retten varm eller kold. Skal den være varm, og du har tilberedt den i forvejen, så varm selleripakker og svampe op i en 200 grader varm ovn 8-10 minutter.

Servér sellerien portionsvis med svampene. Sæt dem evt. på spyd.

Sæt et par spsk yoghurt eller creme fraiche rundt om sellerierne. Dryp evt. med lidt urteolie og pynt med en krydderurt.

.

.

Share

tirsdag

24

december 2019

8

KOMMENTARER

risalamande med blåbærsovs – låge nr. 24 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in desserter, julemad

.

glædelig grøn jul

I aften sænker julefreden sig over land og by. Efter decembers hektiske leben er vi mange, der sætter sig omkring et veldækket bord med dem, vi holder allermest af.

Der er som bekendt 24 låger i en julekalender, så desserten er sidste kalenderhilsen for i år. Men så er der jo nytårsmaden at se frem til!

At lave og servere mad for andre er en kærlighedserklæring. Det må du varme dig ved, hvis du er en af dem, der har kokkereret i dagevis.

Julens budskab er også kærlighed. Det gælder dog ikke kærlighed til dyrene. Juleaften er den dag på året, hvor der spises allerflest dyr. Dyr, der for størstedelens vedkommende har haft et kummerligt og lidelsesfyldt liv.

Det er mit håb, at mange af mine ideer til julemad vil være på menuen i aften og de følgende juledage. Ethvert skridt i den grønne retning tæller, og mon ikke der i år trods alt er en del familier, hvor der er mere plantemad på menuen end sædvanligt? Det er mit håb.

Jeg ønsker en grøn, glædelig og velsignet jul – uden sul.

 

hvad med mandlen – og risen?

I Centralasien, fx i Uzbekistan hvor fotoet er taget, bugner det med mandler, nødder og kerner. Men mandler er en omdiskuteret fødevare her langt mod nord.

Der er dog ingen grund til at have dårlig samvittighed over mandlen i risalamanden, men det er muligt, at vi i fremtiden bliver nødt til at opfinde en anden tradition for juledessert. Risalamanden laves som bekendt med ris, og det er et andet, stærkt klimabelastende produkt.

.

hvorfor ris i en dessert?

Men hvordan i alverden fandt vi i Danmark på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest voluminøse middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel (og mandler) dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Og også nissen, som man skulle holde sig gode venner med, har langt tilbage i historien fået risengrød til jul.

Men så skulle det være ekstra fint! Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs og mandler. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk og noget, vi skal spare på. På vore breddegrader bør vi atter se på ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende (ligesom mandeldyrkning), og ofte transporteres ris og mandler over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året! Det er det, vi spiser alle de andre dage på året, der virkelig belaster kloden. Så nyd risalamanden – trods alt!

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 ..

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

 

.

Share