Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarretArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kapers og tørrede tomater som på Salina

Skrevet af , Posted in forretter

kapers og tørrede tomater som på Salina

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg, bønner og broccoli

Skrevet af , Posted in salater

proteinrig salat

salat af perlebyg, bønner og broccoli

1 dl tørrede tranebær

150 g perlebyg eller perlespelt

250 g broccoli

4 dl kogte brune bønner eller kidneybønner (evt. 1 dåse bønner)

1/2 dl sesamfrø


dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

1 fed knust hvidløg

2 tsk stødt spidskommen

 

Sæt tranebærrene i blød en halv times tid.

Kog kornene i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Tyg på et par korn for at mærke, om de er møre. Hæld evt. overskydende vand ud og afkøl kornene.

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Læg broccolien i kogende vand 1 minut og afdryp den (du kan også bruge brocollien rå).

Bland broccolien, afdryppede tranebær, kogte frø og bønner samt sesamfrø.

Rør dressingen sammen og smag den til med salt, peber og spidskommen. Hæld den over salaten og vend rundt.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

langtidsbagte peberfrugter med tomater

Skrevet af , Posted in forretter

langtidsbagte peberfrugter med tomater

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

4 peberfrugter 

ca. 20 sherry- eller blommetomater

6 fed hvidløg

2 spsk hakkede cashewnødder

1 spsk hakket, frisk salvie

1 tsk tørret basilikum

sukker

en håndfuld timianstilke

olivenolie

2 spsk kapers

 

Skær peberfrugterne i fileter (på billedet er brugt små peberfrugter, som blot er skåret igennem). Fjern kernerne.

Skær tomaterne igennem og fjern kernerne.

Hak hvidløgene og bland dem med cashewnødder, salvie og basilikum. Smag til med salt og peber.

Drys tomaterne med lidt sukker og salt og fordel fyldet i de halve tomater. Læg to halve tomater i hvert stykke peberfrugt.

Sæt peberfrugterne i et lavt, ovnfast fad. Drys timianstilkene på og dryp med olivenolie på tomaterne. Hæld også lidt i bunden af formen.



Sæt fadet i en 130 grader varm ovn og bag frugterne 1-2 timer. Jo længere frugterne står i ovnen ved lav varme, desto lækrere bliver de.

Hvis du ikke har lyst til at bruge strøm i op mod et par timer, så bag frugterne ca. 30-40 minutter ved 150 grader.

Sluk for ovnen, drys kapers på frugterne og lad fadet stå i ovnen endnu et kvarters tid.

Retten kan serveres varm eller kold.

 

vegetarret, vegetaropskrift, veganeropskrift

Share