Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarretArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

græskar med fyld af perlebyg

Skrevet af , Posted in hovedretter

græskar med fyld af perlebyg

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

150 g perlebyg

4 små zapallitos a ca. 300 g (diam. ca. 10 cm) – eller anden type græskar eller squash

20 g tørrede svampe (gerne Karl Johan)

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

50 g valnødder

 250 g tomater

2 spsk friske timianblade (eller 2 tsk tørret timian)

4 spsk sojafløde eller anden fløde

4 spsk konentreret tomatpasta

 

Kog byggen i rigeligt vand 15 minutter. Afdryp den.

Skær et ”låg” af græskarrene og udhul dem. Hvis det er mest frugtkød og ikke kerner, så brug det i en suppe.

Udblød svampene 10 minutter.

Hak løg, hvidløg og svampe og svits dem i olien 5 minutter.

Hak valnødderne og tomaterne. Fjern kernerne fra tomaterne.

Rør byggen med fløde og tomatpasta. Tilsæt løg, svampe, valnødder og tomater.

Smag til med salt og peber og fordel fyldet i de fire squash. Hvis der er overskydende fyld, så servér det til græskarrene separat.

Sæt græskarrene i et ovnfast fad med lav kant og læg “lågene” på. Hæld et par cm kogende vand i fadet og sæt det i en 180 grader varm ovn.

Bag squashene ca. 35 minutter.

Servér gerne bagte kartoffelstave til samt en salat med bønner.


De fyldte græskar er klar til at komme i ovnen.



Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

varm salat med voksbønner, skalotteløg og oliven

Skrevet af , Posted in salater

varm salat med voksbønner, skalotteløg og oliven

 

½ kg voksbønner (eller grønne bønner)

100 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

50 g sorte oliven

4 spsk finthakkede cornichoner

dild

 

Nip bønnerne og læg dem i kogende vand. Kog dem 4 minutter og afdryp dem. Overhæld dem med koldt vand.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til de er let gyldne. Tilsæt bønnerne og svits dem, til de er gennemvarme.

Riv 1-2 tsk af skallen på citronen og tilsæt det sammen med 2-3 spsk citronsaft. Drys med salt og friskkværnet peber.

Vend oliven og hakkede agurker i bønnerne og drys med klippet dild.

 


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

artiskoksalat med vagtelæg

Skrevet af , Posted in salater

artiskoksalat med æg og radiser

Desværre er det sjældent at finde de små, delikate babyartiskokker i Danmark. Køb dem endelig med hjem, hvis du finder dem i udlandet.

Hvis du ikke kan få de små friske artiskokker, så brug i stedet artiskokker på glas – gerne de grillede.


artiskoksalat med vagtelæg

8 vagtelæg

8 babyartiskokker (eller artiskokker på glas)

4 fed hvidløg

1 håndfuld mynte

1 liter blandede salattyper

1 bdt radiser

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

1 spsk reven skal af en økologisk citron

1 bdt purløg

 

Kom æggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Læg dem i koldt vand og lad dem afkøle. Pil dem og del dem i to.

Fjern de yderste grove blade fra artiskokkerne. Skræl stilkene. Klip den øverste tredjedel af med en saks.



Skær artiskokkerne i kvarte og gnid dem i citronsaft. Hvis der er nået at komme “skæg” på artiskokbunden, fjernes det først med en skarp kniv.

Læg artskokkerne i en ovnfast form og pensl dem med olie. Skær hvidløgene i skiver og læg dem på artiskokkerne. Drys med mynteblade.

Sæt artiskokkerne under grillen og grill dem til de er gyldne, 6-8 minutter. Afkøl dem.

Læg salaten i et lavt fad. Skær radiserne i skiver.

Læg artiskokker og æg på salaten. Drys med radiserne.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Dryp dressingen på salaten og drys med klippet purløg.



Share