Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk postejArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

madpakken

Skrevet af , Posted in frokostretter, madpakke

 

madpakkemad

Den gammeldags madpakke med flade pålægs-madder er heldigvis afgået ved døden. Nu står den på sund sandwichs, burgere, salater. Her er et par alternative ideer.

 

pitabrød og falafler

er populært i madpakken til børnene.

Begge dele kan man købe, men det smager selvfølgelig bedst, hvis man selv laver det.

 

Klik på billedet, så får du opskriften på pitabrød.

.

falafler


Klik på billedet, så får du opskriften på falafler.

.

samlesættet den lille falaffel

Der skal snittet salat og forskelligt andet grønt i brødet, inden falaflerne lægges i.

Øverst lægges et dip, som kan være tzatziki, men du kan også lave et dip af tahin (formalede sesamfrø), hvis du ikke spiser mælkeprodukter, se nedenfor.

.

sesamdip til falafler

Rør 2-3 spsk tahin (købes i glas i supermarkeder eller i helsekostbutikker) lindt med vand. Konsistensen skal være tyk cremet.

Smag til med presset hvidløg, citronsaft og tamari (soja).

 

to frokostsalater

spidskålssalat-m-svampe-tekst

Klik her, så får du tre opskrifter.

 

salater med hele kerner eller bønner

Der rigtig god fornuft i at spise en masse hele korn som perlebyg, perlespelt, hvede og perlerug – eller bønner.

Forslagene her kan alle laves med alle fire slags hele korn – og bland dem gerne med bønner. Rug er et dejligt mættende korn, og spises det i en salat, man man udelade det sædvanlige rugbrød.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

 

salat af perlebyg, broccoli og tranebær

perlebygsalat-2

Klik her, så får du opskriften.

 

salat med hestebønner

salat-m-hestebc3b8nne

Klik her, så får du opskriften.

 

salat m. spidskål og rødbeder

Se opskriften på salaten her.

.

spis hele korn i stedet for kød

Men vi skal have proteiner, og det får vi bl.a. gennem det, vi nu putter i dyrerne, nemlig kornprodukter og bønner.

Jeg kan varmt anbefale at bruge rigtig mange hele kerner i kosten: perlerug, perlebyg, perlespelt etc. Kornene smager vidunderligt, og man får virkelig noget at tygge på – og så mætter kornprodukterne så skønt.

Brug derfor mange korn og kerner i salater. Perlerug i en kartoffelsalat er skønt og mætter dejligt.

 

en frikadelle er dejligt pålæg

en frikadelle på rugbrødet

I disse dage handler det om madpakker og pålæg.

Frikadeller er en af de virkelig praktiske og nemme ting at komme i madpakken.

Fordelen er, at man til aftensmaden laver frikadeller og steger en ekstra portion til næste dags madpakker.

Mange synes det er besværligt at lave sit eget sunde pålæg, men hvis man planlægger madpakken allerede når man laver aftensmaden dagen før, er man på forkant.

Der er opskrift på nøddefrikadellerne her.

 

lidt til den søde tand – når sødt er sundt

frugtkugler

Dadelkuglerne er supersunde. Se opskirften her.

 

giv ungerne guf i madpakken 

Madpakken begynder med et solidt underlag. Se opskrift på fx valnødderugbrød.

 

transportabel omsorg

Så er “Den lille grønne for madpakkespisere” udkommet.

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter på mad til madpakkemad og til frokost, så nu burde det være definitivt slut med slatne madpakker og fede frokoster.

Opskrifterne spænder over alt fra det gode brød over smørepålæg, frikadeller, postejer, supper og salater til søde mellemmåltider.

Madpakken er et sted, hvor man virkelig kan vise omsorg for sine nærmeste. Den sunde og lækre madpakke er en lille kærlighedserklæring, der glæder både krop og sjæl.

Læs mere om bogen her.

Her kan du se hele bogen.

madpakkespiser

 

et lille udvalg af bogens indhold

(opskrifterne finder du i bogen)

 

rugbrødsmuffins

 

spyd med sojapølse og grøntsager

burger m. grillet grønt og pommes frites

tre slags smørepålæg


smørepålæg med mandler og smørepålæg med svampe og hasselnødder

 frugt på spyd af lakridsrod

pæremuffins

 “Den lille grønne for madpakkespisere indeholder alt til madpakken fra det gode hjemmebagte brød til alt det, der lægges oven på brødet. Men her er også ideer til transportable salater og supper. Og så er der et vigtigt afsnit med titlen “Honningdepoter”. Det handler om mellemmåltiderne, som vi heller ikke må glemme.

  

rødbedesandwich

sandwich m rødbede

Her er en ordentlig “whopper”. En helt ny slags sandwich med rødbeder, gedeost og brøndkarse.

Klik på billedet, så får du opskriften på både sandwichbrødet og selve sandwichen.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Skift lever ud med linser! Denne postej vinder på alle måder over den fede leverpostej. Den smager dejligt, den er sund, den er fedtfattig – og så belaster den ikke miljøet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

16

KOMMENTARER

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Skrevet af , Posted in frokostretter

leve(r)postej

stryhn-postej

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

100 g grønne linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

2 spsk olivenolie

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i olien 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan evt. røre 2 spsk olivenolie i postejen.

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede, svitsede svampe.

 

opgraderet postej

stryhnpostej.jul.

festligt smørrebrød

Hvis du vil forvandle postejmaden til en stykke festligt smørrebrød, kan du bage eller stege skiver af sød kartoffel og lægge på toppen. Jeg har desuden pyntet smørrebrødet med små cornichoner og kerner af granatæble.

sådan gør du

Skær ganske tynde skiver på langs ad en sød kartoffel. Brug gerne et mandolinjern, da skiverne ellers nemt bliver for tykke.

Pensl skiverne med ristet sesamolie (eller anden olie) og drys evt. med røget paprika.

Hvis du vil have skiverne “baconsprøde”, så læg dem på en bageplade og bag dem i en 180 grader varm ovn, til de er gyldne. Hold øje med dem.

Bemærk at skiverne bliver bløde i løbet af en time eller to, så de skal tilberedes kort før servering.

Du kan også stege de penslede skiver i olie på panden. De bliver så mere bløde. Men smagsoplevelsen er den samme.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share