Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk julemiddagArkiv

fredag

9

december 2016

15

KOMMENTARER

nøddepaté med rødvinssovs og rødkål – julemiddagen 2016

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

julemiddagen er klar

noeddepostej-jul

Nissen er stolt over at kunne præsentere årets julemiddag. Mon ikke det er ved at være på den tid i december, hvor de fleste begynder at overveje, hvad julemiddagen skal bestå af i år?

Jeg laver en ny opskrift på en festlig postej eller paté hvert år, og i år er det blevet til en paté med hasselnødder og porrer. Nødderne kan skiftes ud med mandler.

Til pateen serveres rødvinssovs, rødkål og kartofler, evt. også brunede kartofler.

 

så er det jul igen …

jul-med-engel

December måned kommer som et dejligt lyspunkt midt i vintermørket. Ganske vist bliver dagene kortere og kortere, men om et par uger går det atter mod lyset. Og det gode ved december og  juletiden er de mange kunstige lys, der fortrænger vintermørket. Det er også de hyggelige møder med vennerne til julefrokoster eller et glas gløgg. Det er hyggen og lidt flere søde sager end resten af året. Og det er selvfølgelig selve juleaften med en lækker middag, lysene i juletræet og alle gaverne.

Det, der gør mig trist i december og i julen, er tanken om de mange dyr, der må lade livet for at imødekomme danskernes enorme trang til kød og bugnende juleborde. I min optik er julen det tidspunkt af året, hvor vi fejrer kærlighedsbudskabet og lysets genkomst. Men der er ikke megen kærlighed eller lys, når det handler om vores forpinte produktionsdyr.

Det er mit juleønske, at flere og flere vælger kødet fra. Det er den eneste måde, vi kan komme pinslerne af dyrene til livs. Hvert eneste fravalg af kød er et lyspunkt, både for dyrene og for klimaet.

Jeg håber, årets kødfri “steg” vil give alle bloggens læsere og alle, der spiser med, en dejlig smag i munden.

 .

sovsen er med rødvin

I år er sovsen en smule mere rød end brun. Hvis du foretrækker sovs uden rødvin, kan du sagtens udelade vinen.

.

og så selvfølgelig rødkål …

Ingen jul uden rødkål! Her er en rå rødkålssalat. Se opskriften her.

.

julens “steg”

Nøddepateen kan laves med eller uden æg. Så kan alle spise med, både vegetarer, veganere og kødspisere.

Du kan sagtens bage pateen i forvejen og varme den i ovnen, inden den skal serveres. Så undgås stress juleaften!

 .

nøddepaté

10 g tørrede svampe (kan udelades)

200 g hasselnødder (evt. mandler)

1 spsk hasselnødde- eller rapsolie

400 g porrer (renset vægt)

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g søde kartofler eller almindelige kartofler

3 spsk frisk, snittet salvie eller timian – eller 2 spsk tørret

1 dl havre- eller sojafløde eller anden fløde

100 g havregryn

2-3 spsk citronsaft

3 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

4 æg (kan erstattes af 4 spsk loppefrøskaller (HUSK) pisket ud i 1 dl fløde)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt svampene i blød en halv times tid i varmt vand.

Rist hasselnødderne til de er gyldne. Hak dem mellemfint og sæt dem til side.

Snit porrerne og hak hvidløgene. Snit de udblødte svampe (gem væden til sovsen).

Svits porrer, hvidløg og svampe i et par spsk olie. Svits 5-6 minutter eller til porrerne er bløde.

Riv kartoflerne groft og kom dem i gryden sammen med den valgte krydderurt. Svits endnu 3-4 minutter.

Tag gryden af varmen og afkøl blandingen lidt.

Rør nødder, fløde, havregryn, citronsaft og tamari i farsen. Smag godt til med salt, peber, citronsaft og evt. også mere tamari. Det er vigtigt, at smagen er markant.

Rør æggene i farsen et ad gangen. Eller pisk loppefrøskaller med fløde 2-3 minutter og rør det i farsen.

Kom farsen i et smurt ovnfast fad eller postejform. Pres farsen godt sammen med en spatel.

Bag pateen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minuttter.

Servér sovs, rødkål og kartofler til,  evt. både brunede og kogte eller bagte kartofler.

 

til frokostbordet eller madpakken

Har du paté til overs, smager den dejligt som pålæg.

.

rødvinssovs

5 g tørrede svampe (kan udelades)

50 g skalotteløg

1 spsk olivenolie

1 dl rødvin

1/2 dl udblødningsvand fra svampene

2 dl havre- eller sojafløde eller anden fløde

1 spsk citronsaft

tamari

friskkværnet peber

 

Sæt svampene i blød i varmt vand en halv times tid. Afdryp og hak dem.

Hak løgene fint. Svits løg og svampe i olien til løgene er bløde.

Hæld rødvinen i gryden og kog den ind til halvdelen.

Tilsæt ca. 1 dl svampevand (evt. også fra pateen) og fløde. Bring sovsen i kog og kom citronsaften i.

Lad sovsen simre, til den tykner lidt. Smag godt til med tamari og peber.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

12

december 2015

19

KOMMENTARER

vegetarisk eller vegansk julemiddag – postejer og pateer

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

 

når grønt går til fest

valnøddepostj.2

hvad du ønsker, skal du få …

Den eneste julegave, jeg ønsker mig i år er, at klimatopmødet i Paris vil munde ud i en masse omsorg for naturen og klimaet.

Jeg startede min blog for 6 år siden, da vi havde COP15 i København i håb om, at NU måtte der ske noget på det grønne område. Men tiden har vist, at det ikke er politikerne, vi skal vente på. Eksperterne siger ganske vist, at vi skal skære ned på oksekødet, men i dette kødfundamentalistiske land skal vi nok ikke regne med den slags anbefalinger fra politikerne. Og hvad med alle de stakkels svin? Skal vi have ændringer, er vi nødt til selv at tage gaflen i egen hånd.

Gør som klimaforkæmperen Arnold Schwarzenegger bramfrit foreslår: “Eat some fucking tofu!” Læs mere om Arnolds klimakærlige tanker her.

Mit forslag til årets julemiddag er en klimavenlig valnøddepostej med rødkålssalat eller grønkålssalat. Og så får du nogle af de tidligere års forslag til julemad med, så der er noget at vælge imellem.

 

julens paté

valnøddepostej.1

valnøddepaté

350 g porrer

150 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

100 g broccoli

100 g valnødder

4 fed hvidløg

50 g havregryn

1 spsk tørret basilikum

1 spsk tørret timian

2 spsk lime- eller citronsaft

3 æg (eller 4 spsk HUSK rørt ud i 1/2 dl sojafløde eller anden fløde)

 

Snit porrerne. Hak løgene. Del broccolien i små buketter.

Svits porrer og løg i olien, til porrerne er bløde. Tilsæt broccolien og svits endnu et par minutter. Hak valnødderne mellemgroft og rør dem i farsen. Hak hvidløgene fint og kom dem i sammen med havregryn og krydderurter.

Smag til med citrussaft og salt og peber.

Rør æggene i et ad gangen (eller tilsæt HUSK).

Pres farsen sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt flere havregryn i. Læg farsen i en smurt postejform og bag den i en 200 grader varm ovn ca. 35 minutter.

Du kan også bage farsen i små postejforme. De bages ca. 20 minutter.

 

granatæble er både pynt og powerfood

granatæble

Der er kerner fra granatæble i julens rød-grønne salat.

 

grønkålssalat med granatæble

grønkålssalat-m-granat.2

Servér en grønkålssalat til julemiddagen – eller måske en klassisk rødkålssalat som nedenfor.

 

rødkålssalat med pærer og clementiner

rødkålssalat m pærer og clementiner

flere forslag til julemiddag:

spidskålspaté

spidskålspaté

 

svampeterrine

svampeterrine-3

 

mandelpostej

mandelpostej-m-engel-a

 

bønnepaté

bønnepaté.julepaté.2

 

linsepostej med valnødder og salvie

linsepostejer

 

svampe/valnøddepostej med ovnbagte rodfrugter

svampepostej-2

 

min egen julesovs

Jeg har udviklet en speciel plantebaseret julesovs, som du kan finde her.

Du kan også overveje Jamie Olivers julesovs, hvis du vil have sovs til julemiddagen.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

18

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemad: svampe/valnøddepostej med bagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in Ugens tema

julepostej m svampe og valnødder

svampepostej-2

Her er forslag til endnu en julepostej, der kan spises som middagsret juleaften – eller serveres til en af julens frokoster. Postejen er med valnødder og svampe. To gode ingredienser i en postej.

Se opskriften her.

 

ovnbagte rodfrugter m lakrids
ovnbagte grøntsager m lakrids

Lakrids her og dér og alle vegne …

Nu har et drys lakridsrodspulver også fundet vej til disse uskyldige rodfrugter, men faktisk fungerer det ganske godt. Især er lakrids godt til rødbeder.

Bagte rodfrugter er en god variation til de hvide og brunede kartofler, der er tradition for til julemiddagen. Og så er rodfrugterne hurtigere at tilberede end de brunede kartofler, men det ER jo ikke sikkert, hele familien vil give afkald på det traditionelle.

Da der er svampe i postejen ovenfor, kan du evt. udelade svampene i de bagte rodfrugter, hvis du serverer dem sammen med denne postej.

Se opskriften her.

 

postej m ovnbagte grøntsager

ovnbagte grøntsager.1

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share