Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegansk opskriftArkiv

onsdag

21

august 2013

16

KOMMENTARER

svampe/valnøddepostej m ovnbagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

postej m ovnbagte rodfrugter

svampe/valnøddepostej m ovnbagte rodfrugter

postej:

100 g løg

400 g champignon

200 g selleri

3 spsk rapsolie

2 spsk citronsaft

100 g valnødder

½ spsk tørret timian

½ spsk tørret salvie

1-2 dl rasp

2 spsk HUSK (loppefrøskaller) 

ca. 1 dl soja quisine eller anden fløde

ovnbagte rodfrugter:

godt 1 kg rodfrugter: rødbeder, pastinakker, persillerødder, jordskokker, kartofler, selleri etc.

4 spsk olivenolie

tørrede krydderurter som oregano, merian, timian og/eller salvie

10-15 fed hvidløg

 

postej

Hak løg og svampe fint. Riv sellerien. Svits de tre ting i olien 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Hæld svampeblandingen i en skål. Hak valnødderne fint og rør dem i. Tilsæt krydderurterne og 1 dl rasp. 

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden.

Rør fløden i farsen og vurdér, om der skal mere rasp i farsen – den skal være temmelig fast.

Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i en postejform og bag den i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Denne postej er ikke skærefast, før den er kold. Hvis du ønsker den skærefast, så tilsæt 1-2 æg samt lidt mere rasp.

 

ovnbagte rodfrugter

Skær de valgte grøntsager i både eller stave. Læg dem i en bageform og drys med den valgte krydderurt og lidt salt. Dryp olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt bageformen i ovnen, når postejen har bagt ca. 10 minutter.

Pil hvidløgsfeddene og læg dem i bageformen efter ca. 10 minutters tid. Vend rundt i grøntsagerne og bag dem færdige endnu 10-15 minutter – afhængig af, hvor store stykkerne er.

Se også om ovnbagte rodfrugter her – og her med lakrids og svampe.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

græskarsuppe med dildkroner

Skrevet af , Posted in supper

græskarsuppe med dildkroner

_______________________________________________________________________________________________________________________________


3 skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk avocado- eller olivenolie

200 g kartoffel

200 g selleri

400 g hokkaidogræskar

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

4 dildkroner

ca. 3 dl havre- eller sojamælk

citronsaft

græskarkerner


Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 3-4 minutter.

Skær de tre slags grøntsager i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen og tre dildkroner.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter.

Tag dildkronerne op og purér suppen i blenderen.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt mælken. Tilsæt mælk og/eller bouillon til konsistensen er passende.

Varm suppen igennem og smag til med slat, peber og citronsaft.

Pynt suppen med lidt af den sidste dildkrone og servér.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share