Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

veganerretArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 37, 2012 – det er helt vild mad!

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. september 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  “t a m”  s v a m p

 

.

vild eller dyrket

Hvis du ikke er en af de heldige, der har været ude og høste en masse vilde svampe, nu hvor de endelig pibler frem, kan du heldigvis købe mange slags lækre, dyrkede svampe.

De såkaldte porcini-svampe har en kæmpestor hat, og de er derfor egnede til at farsere og bage i ovnen. 

De fyldte svampe kan spises som hovedret med tilbehør af en korn- og/eller kartoffelsalat. Men svampene er også gode i madpakken. De er nemme at transportere, og de smager også dejligt koldt. Så lav dobbelt portion. Så er madpakken klaret i samme hug!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

farserede porcinesvampe

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k l o g  l i v s s t i l s b o g

.

.

tag skridtet i dag

En ny bog af ernæringsterapeuten Anette Harbech Olesen med titlen “Syv sunde skridt” fortæller, hvordan vi kan få et sundt liv med livsglæde ved at tænke holistisk – ved at være bevidst om, hvordan vi forvalter vores liv. Og det gælder på alle niveauer: hvordan spiser vi?, hvordan sover vi?, hvordan tænker vi?, hvordan motionerer vi? etc.

Efter at lave læst bogen, må jeg sige: kom i gang. Hellere i dag end i morgen!

 

vær bevidst om dine valg

Anette skriver med engagement, bl.a. om vigtigheden af at finde sin egen vej. Hvad er et godt liv for mig? Hvilke valg skal jeg træffe, for at jeg fungerer bedst muligt?

Efter min mening er den psykiske side af vores liv i forbindelse med trivsel, sundhed og sygdom dybt underprioriteret. Her vejleder Anette klogt og kærligt i bogen, så man forstår, at vi selv har et medansvar for at få et godt liv. Alene noget så enkelt som at øve sig i at se det halvfulde glas i modsætning til at se det halvtomme glas, kan være en øjenåbner.

 

enkle redskaber til et godt liv

“Syv sunde skridt” er simpelt hen kompasset til det menneske, der føler trang til at ændre kurs i sit liv. Nogle bliver tvunget til at ændre livsstil (og mental indstilling) på grund af sygdom, andre motiveres af overvægt, mismod eller stress.

I denne bog er hjælp at hente på alle områder fra kroppens til sjælens sundhed, fra mad til motion, fra stress til søvn. Bogen indeholder også en række lækre opskrifter, så du er godt hjulpet fra morgenmadens brændenældeboller og müsli, til frokostens salater og aftensmadens varme retter.

Enkelte af opskrifterne indeholder kød eller fisk, men det skal ikke afholde sig fra at gå i gang med denne kloge og smukke bog.

Anette Harbech Olesen er en velfunderet ernæringsterapeut og udsender også et månedligt nyhedsbrev med mange kloge indlæg om sundhed, trivsel og glæde. Du kan abonnere på nyhedsbrevet her: www.madforlivet.com

“Syv sunde skridt” udkommer i dag og koster kr. 299,00. Bogen kan bestilles her.

.

“Sundhed skal ikke være svært.

Det skal være let, naturligt og glædesfyldt.” 

Anette Harbech Olesen

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. september 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e t  l æ k k e r t  p a r

.

.

stærkt og mildt: rødbeder og radisespirer

Denne bolsjestribede rødbede er blevet bagt i ovnen. Den er dejlig mild i smagen, og derfor har den fået selskab af en peberrodsmayo og en håndfuld radisespirer, som jeg omtaler nedenfor.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

røgede grøntsager

I dag skal jeg lave et spændende eksperiment. Jeg har ikke før prøvet at ryge kartofler, kidneybønner og andre dejlige ingredienser i det grønne køkken. Det skal jeg så prøve i dag – det kommer I til at høre meget mere om!

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. september 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u n g t  e r  s u n d t

.

spis spæde grøntsager

Den sidste nye trend blandt gourmetkokkene i USA er unge spirer, mellem 7 og 14 dage gamle. Og det er ikke kun den fantastiske smag, der glæder smagsløgene. Også kroppen har enorm nytte af de små spæde skud og blade.

Forskere har nu fastslået, at de unge spirer og blade er sundere end de “voksne” grøntsager. Forskerne kiggede bl.a. på broccoli, blomkål, rødbede, radiser, basilikum, kørvel og purløg mv.

Det viste sig, at de små skud og spirer indeholdt mellem fire og seks gange så mange A-, C- og E-vitaminer som de udvoksede grøntsager. Også indholdet af fytokemikalier (stoffer der styrker grøntsagernes forsvarssystem og er med til at give dem farve og duft) var større.

Det er superlet at dyrke sine egne spirer. Prøv fx med radisefrø. Men husk at spirerne skal vokse mindst en uge for at få det optimale næringsindhold ifølge denne amerikanske undersøgelse fra Maryland Universitetet.

.

radisespirer

Du kan dyrke frø fra de ovennævnte grøntsager og urter på samme måde som disse radisespirer, der vokser i vat i en karsebakke. Nemmere bliver det ikke!

Klik på billedet, så får du opskriften på spirer.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  o r d e n t l i g  s v a m p

.

.

sådan er det i Estland

Denne estiske mand har fundet en ordentlig svamp. Jeg har lånt fotoet fra kogebogen”Kokaraamat”, Tallinn 2011.

Selv om du ikke skulle være helt så heldig, hvis du skal på svampetur i weekenden, så prøv alligevel denne lækre gæsteret med selleri og svampe. Du kan bruge alle slags svampe til stuvningen.

Og har du slet ikke noget i kurven, så brug champignon fra supermarkedet.

.

grillet selleri med stuvede svampe

.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. september 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m a r i n e r e d e  s v a m p e  f r a  r i g a

.

.

i baltikum kan de noget med svampe

Som jeg skriver nedenfor, er balterne velsignet med masser af svampe. 

Derfor findes der også utallige opskrifter på svamperetter i De baltiske Lande.

En måde at tilberede svampene på er at marinere dem. Det er en god idé. Dels kan svampene på den måde holde sig et par uger, dels får de en mere markant smag, der gør dem velegnede til at blande i salater af perlebyg, perlerug etc. samt i salater i al almindelighed.

De marinerede svampe kan også spises som tilbehør til fx mandelfrikadeller eller linsepaté.

.

.

marinerede svampe fra Letland

1 kg svampe (karljohan eller andre rørhatte, kantareller eller andre spiselige svampe)

1 dl vand

1 spsk sennepsfrø

1 spsk salt

2 spsk råsukker

5 allehånde

4 fed hvidløg

1 bdt. klippet frisk dild eller 1 spsk tørret

1/2 dl kryddereddike

 

Del svampene i mindre stykker, hvis de er store. Læg dem i en gryde og hæld vandet ved. Lad det simre, til væden er trukket ud af svampene.

Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen eddiken og lad svampene simre 5 minutter under låg.

Tilsæt eddiken og lad dem simre endnu 3-4 minutter. Smag til med salt og sukker.

Hæld straks de varme svampe på skoldede glas og luk dem med lufttæt låg.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  e r  h e l t  v i l d t  (n æ s t e n)

.

 

.

naturens gratis glæder

I denne uge handler det om noget af alt det vilde, der gror og giver gratis gaver til os lige nu ude i naturen.

Det handler om svampe, om hasselnødder, om hyben og om brombær.

Hovedretten er italiensk polenta med svampestuvning – og salaten er en kornsalat med vilde bær, frugter og nødder.

Skulle du være træt af mine salater med perlebyg og perlerug mv., lover jeg, at jeg holder en lille pause. Men de små korn ER altså fantastisk mad.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et familiemedlem?

Vi er ikke så vant til at tænke på, at svampe er mere i familie med dyr og mennesker end de er med planter. Og hvad gør en vegetar så, når det forholder sig sådan? Det må være op til den enkelte. Men under alle omstændigheder befinder svampe sig på et væsentlig lavere udviklingstrin end dyr og mennesker. 

Og så belaster svampe ikke naturen. Tværtimod: de er små myreflittige “arbejdere”. 

Svampene er altså ikke kun til for at glæde os mennesker. De udfører vigtige funktioner i naturen ved at nedbryde dødt plantemateriale og sørge for at næringsstoffer bliver cirkuleret videre i systemet.

 

en ældgammel fætter

Da flercellet liv opstod på jorden for omkring halvanden milliard år siden, var svampene med. De var her altså længe før mennesker og dyr. Måske er det noget af det, der gør, at svampe er dragende og mystiske. De var med, da verden var ung!

 

 

 

fantastisk kraft

Jeg har altid set med ærbødighed på svampe. De små væsener er i stand til at trænge gennem næsten hvad som helst, selv asfalt.

Min yndlingssvamp er karljohan, men også andre rørhatte og kantareller er fantastisk lækre.

Desværre er det ikke det optimale svampevejr lige nu. Det har regnet for lidt i august, men nu hvor der loves regn igen, er det om at komme ud med svampekniv og kurv. Svampene myldrer frem, så snart de får væde.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

konge i eget rige

Svampen består af et mycelium af tynde hyfer, der er lange rørformede celler, som optager næring fra omgivelserne. Svampene får enten næringen ved nedbrydning af plantestoffer eller gennem symbiose med en anden organisme, fx en plante. 

Denne specielle opbygning og disse specielle egenskaber har placeret svampene i deres eget rige: svamperiget. Faktisk har vi i Danmark omkring 12.000 forskellige svampearter, mens  der “kun” findes omkring 2.000 plantearter.

 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Fortvivl ikke: hvis du ikke selv er svampesamler, kan der lige nu købes dejlige kantareller i butikkerne. Nogle af dem stammer fra De baltiske Lande. Damen med den blå hat på billedet ovenfor har jeg fotograferet i Letland, hvor det vrimler med spisesvampe.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

vilde hyben, brombær og hasselnødder

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en vild salat

Ugens salat er temmelig vild. Det er stort set kun kornene, som man må ud at købe, hvis de ikke allerede står på hylden.

Jeg synes, der er fantastisk skønt at gå ud i naturen og finde sin egen mad. Det er langtfra altid muligt, men i denne tid giver naturen med gavmild hånd.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en gylden skive med svampe

Ugens hovedret er den italienske ret, polenta, som består af en tyk grød af majs, der bredes ud og skæres i firkanter eller stikkes ud til små runde “sole”.

.

.

.

.

.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

salat af perlebyg med hyben, hasselnødder og brombær

Friske hasselnødder er en af årstidens helt store glæder. Den friske saftspændte kerne er en helt særlig nydelse. Man kan spise friske hasselnødder bare for sjov, men de er også gode i denne salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

grillet polenta med cremekantareller

 

Polenta er en slags basismad i Norditalien. Polenta er majsmel kogt, formet til cirkler eller firkanter og grillet.

Polenta har ikke så meget smag i sig selv og skal serveres med noget markant på toppen, her en kantarelstuvning. Men du kan bruge alle slags svampe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

Share

mandag

26

august 2013

9

KOMMENTARER

grillet polenta med cremekantareller

Skrevet af , Posted in hovedretter

skovbund på gyldent underlag

majs som basismad 

Polenta er basismad i Norditalien på linie med spaghetti og ris. 

Polenta laves af majsmel, der koges til en tyk grød og bredes ud på en plan flade. Polenta smager ikke af så meget i sig selv, men er en dejlig bund for forskellige stuvninger, fx disse flødekantareller.

 

grillet polenta med cremekantareller

polenta:

6 dl vand

150 g polentamel

100 g plantebaseret ost (parmesantype)

2 spsk olivenolie

 svampe:

100 g renset porre eller løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g kantareller

2 tsk tørret timian

2 spsk citronsaft

2 dl havrefløde eller anden fløde

fintsnittet lilla spidskål eller radicchiosalat

et par håndfulde små grønne blade: brøndkarse, vårsalat eller lign.

 

50 g græskarkerner

1 spsk olivenolie

 

Bring vandet i kog med 1 tsk salt i en tykbundet gryde.

Hæld majsmelet i under piskning. Lad majsgrøden simre under låg 10-15 minutter. Rør i den ind imellem. Når grøden slipper grydens kanter, er den færdig.

Riv osten og rør den i sammen med olien.

Bred polentaen ud på en plan flade beklædt med pergamentpapir.  Tykkelsen skal være ca. 1 cm. Glat polentaen helt jævn med en spatel. Lad den stivne et par timer eller til dagen efter.

Snit porre og hvidløg og svits dem i olien. Skær kantarellerne igennem, hvis de er store. Kom dem på panden sammen med timian og svits svampene et par minutter. Tilsæt citronsaften.

Hæld fløden ved og kog den lidt ind. Smag til med salt og peber.

Rist græskarkernerne i olien, til de er gyldne. Pas på: de springer! Drys med lidt salt.

Stik polentaen ud med et glas til fire cirkler med en diameter på ca. 10 cm (gem det tiloversblevne polenta og skær det i små terninger. Rist det med løg og brug det som tilbehør til en anden ret – eller brug det i en biksemad).

Steg skiverne gyldne på en grillpande – eller sæt dem under grillen i ovnen.

Servér retten portionsvis med polentaen i bunden. Læg svampene øverst og drys med lidt grønt.

Bland den snittede kål med de grønne blade – og en smule olie – og læg dem rundt om polentaen. Drys med græskarkernerne.

Servér fx en salat af perlebyg, hasselnødder, hyben og brombær til polentaretten.

 

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg, hasselnødder, hyben og brombær

Skrevet af , Posted in salater

salat af perlebyg, hasselnødder, hyben og brombær

 salat af naturens gratis gaver

200 g perlespelt, perlerug eller perlebyg

50 g friske hasselnøddekerner

175 g faste hyben

100 g brombær

1 god håndfuld ærtespirer eller andre grønne blade

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk æbleeddike eller anden eddike

ca. 1 spsk sennep

3 spsk hakkede kapers

 

Kog kornene i rigeligt vand tilsat et drys salt ca. 15 minutter. Tyg på et par korn for at mærke, om de er møre.

Afdryp og afkøl kornene.

Skær nødderne igennem og rist dem gyldne på en tør pande.

Skær de faste hyben i fire dele og skrab kernerne ud. Skær ”kødet” i strimler.

Bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af olie og eddike og et par spsk vand. Smag til med sennep, salt og peber.

Rør de hakkede kapers i og smag til igen.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

 

Share