Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

stråsvampeArkiv

lørdag

24

januar 2015

0

KOMMENTARER

svitsede cashewnødder med svampe

Skrevet af , Posted in småretter

en lynhurtig ret med svampe og nødder

image

svitsede cashewnødder med svampe

4 tørrede shiitakesvampe

100 g cashewnødder

kokosolie

2 forårsløg

2 røde chili

100 g østershatte

1 dåse stråsvampe (ca. 200 g), evt, strimlede kejserhatte

ca. 1 tsk råsukker

2 spsk lys sojasovs

1 mild rød chili

 

Læg shiitakesvampene i blød et par timer.

Rist cashewnødderne gyldne i et par spsk olie i wokken. Tag dem op.

Snit forårsløgene og chilierne fint (fjern kernerne). Skær østershattene og de udblødte shiitakesvampe i tynde strimler (fjern stokkene fra shiitakesvampene).

Varm wokken op igen og tilsæt et par spsk olie. Kom løgene (gem evt. lidt til pynt) og chilierne i og steg dem et øjeblik. Tilsæt østershattene, shiitakesvampene og de afdryppede stråsvampe. Læg låg på wokken og lad svampene stege et par minutter. Vend rundt i dem.

Kom sukker og soja i wokken og tilsæt cashewnødderne. Smag til og varm det hele igennem. Servér straks nødde/svamperetten på en bund og kogte ris eller risnudler. Snit den milde chili fint og drys den på, evt. sammen med overskydende forårsløg.

Spis retten sammen med en eller to andre småretter.

 

Share

tirsdag

27

januar 2015

4

KOMMENTARER

thailandsk kokossuppe m svampe

Skrevet af , Posted in supper

min yndlingssuppe – kokossuppe med svampe

her er en af Thailands mest velsmagende supper

image

For at være sikker på at få den helt klassiske kokossuppe med svampe er jeg gået på “rigtig”, indendørs restaurant.

Spidskålen snittes og kokosblandingen snurrer på komfuret, mens jeg får lov at kigge med.

 

den med rette stolte kok er klar med suppenimage

 

suppen smager skønt syrligt-kokosmildt

image

Sammensætningen af smagsindtryk i denne suppe er simpelt hen genial. Det er en suppe, der meget nemt kan blive vanedannende – og så er den vidunderlig nem og hurtig at tilberede.

 

thailandsk kokossuppe med svampe

1 dl tørrede stråsvampe (eller en lille dåse) – kan erstattes af andre svampe

1 stilk citrongræs  

4 fed hvidløg

2-3 korianderrødder (kan evt. udelades)

100 g løg      

4 sorte peberkorn  

4 skiver galangarod eller ingefær

ca. 3 dl kokosmælk

2 tsk råsukker    

3 kaffirlimeblade

100 g østershatte eller andre svampe

1/2 lille blomkålshoved  

1/2 lille spidskål

ca. 5 dl grøntsagsbouillon

limesaft efter smag

frisk koriander

evt. 1 forårsløg

 

Udblød stråsvampene en times tid – eller afdryp svampe fra dåse.

Hak det nederste bløde af citrongræsset (gem det øverste) samt hvidløgene, korianderrødderne og skalotteløgene. Knus det hele til en pasta i en morter. Knus også de sorte peberkorn eller brug peberkværnen. Stød peberen med i pastaen.

Skær galangeroden i skiver.

Bring 1 1/2 dl kokosmælk i kog. Kom den stødte pasta og de udblødte svampe samt galangeroden i mælken sammen med de øverste seje stykker af citrongræsset skåret i mindre stykker og kaffirlimebladene. Kog kokosmælken ind til ca. det halve.

Tilsæt resten af kokosmælken, sukker og strimlede østershatte. Del blomkålen i små buketter og snit spidskålen. kom de to slags kål i gryden og hæld bouillonen ved. Lad suppen simre under låg 5 minutter.

Tilsæt 2-3 spsk limesaft og smag til med salt, peber, sukker og evt. mere limesaft.

Servér suppen drysset med hakket koriander og evt. fintsnittet forårsløg.

Giv gerne ris til suppen. Her er det hvide ris. Brune ris eller råris, som jeg kalder dem, er langt bedre og meget mere næringsrige.

 

image

tip

Der kan være forskellige grøntsager i suppen. Du kan fx tilsætte skiver af gulerødder, halve babymajs etc.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

vietnamesiske pandekager med svampefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

vietnamesiske pandekager med svampefyld

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager:

1 lille dåse tyk kokosmælk (l,65 dl)

60-70 g rismel

30 g hvedemel

1 tsk salt

2 tsk gurkemeje

evt. 1 æg

 

svampefyld:

4 forårsløg

4 fed hvidløg

½-1 chili

4 spsk olivenolie

250 g blandede svampe (champignon, stråsvampe, shiitake og/eller østershatte, evt. vilde svampe)

2 spsk citronsaft

200 g broccoli

100 g bønnespirer

1 bdt koriander

1 bdt purløg

 

Pisk alle ingredienserne sammen til pandekagedejen. Du kan evt. udelade ægget. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes 3-4 spsk vand, måske lidt mere rismel. Dejen skal være ret tynd.

Bag 6-8 pandekager med en diameter på ca. 15 cm af dejen. Hold pandekagerne varme – eller varm dem op i ovnen, hvis du har bagt dem i forvejen.

Lav fyldet: snit forårsløg og hvidløg. Hak chilien fint (fjern kernerne).

Skær svampene i kvarte eller i strimler. Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Hæld kogende vand over bønnespirerne. Der har været tilfælde af salmonella i bønnespirer. Derfor er det klogt at komme dem i kogende vand et øjeblik.

Varm olien op og svits løg og chili et par minutter. Tilsæt svampene og citronsaften og svits svampene ved rask varme et par minutter.

Tilsæt broccolien og svits endnu et minut.

Vend bønnespirerne i grøntsagerne og lad det hele blive varmt.

Snit koriander og purløg og vend dem i fyldet. Smag godt til med salt og peber.

Fold pandekagerne sammen om fyldet. Servér overskydende fyld i en skål for sig.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share