Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

squash i eddikelageArkiv

fredag

27

august 2021

4

KOMMENTARER

marinerede squash med oliven og ristede mandler

Skrevet af , Posted in pålæg, salater, tilbehør

.

sprøde marinerede squash

Måske synes du, at du har været gennem alle de squash-retter, der findes. Måske mere end én gang. Og stadigvæk vælter frugterne bogstavelig talt ud af planterne.

Men fortvivl ikke: hvis du endnu mangler at smage marinerede squash, har du en dejlig oplevelse til gode.

.

syltet eller marineret

Du kan sylte squash på samme måde som agurker. Så er de langtidsholdbare.

Vil du derimod lave et hurtigt og lækkert tilbehør til frikadeller eller topping til postejmaden – eller som del af en salat, kan jeg anbefale disse marinerede squash. De er lavet på et øjeblik og ekstra lækre, når de som her blandes med oliven og mandler.

De marinerede squash kan holde sig i et lukket glas i køleskabet en lille uges tid.

.

marinerede squash med oliven og ristede mandler

(4 personer)

1/2 dl olivenolie eller valnøddeolie

4-5 spsk citronsaft eller frugteddike

salt, friskkværnet peber, rørsukker eller ahornsirup

1 gul squash, 200-250 g

1 grøn squash, 200-250 g

50 g sorte oliven i strimler

50 g mandler

evt. tallerkensmækker

 

Rør olien med citronsaft. Smag godt til med salt, peber og sukker eller ahornsirup.

Skær squashene i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern.

Vend squashene i marinaden sammen med de sorte oliven.

Lad squashene marinere mindst 8 timer. Vend rundt engang imellem. Smag til igen.

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Drys dem på squashene ved serveringen. Pynt evt. med blade af tallerkensmækker.

..

.

Share