porrepateer med romescosovs og trøffelrør

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, hovedretter

porrepateer med romescosovs og trøffelrør

(4 personer)

pateer:

300 g rensede porrer

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 dl rasp

1 spsk HUSK

ca. 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

ca. 8 store salat- eller spinatblade + 16 små blade til trøffelrørene

frisk krydderurt

romescosovs:

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 lille rød peberfrugt

200 g tomater

20 g hasselnødder

20 g mandler

2 spsk tomatpasta

et nip cayennepeber (evt. tørret chili)

1 bdt persille

citronsaft

pastarør med trøffelfyld:

16 pastarør

trøffelpasta (købes i glas)

Snit porrerne og hak løg og hvidløg. Svits de tre ting i olien ca. 5 minutter og lad dem afkøle.

Tilsæt rasp, HUSK og fløde, og smag til med salt og peber.

Hvis farsen er for fast, kan der tilsættes lidt mere fløde.

Smør fire små ovnfaste forme med olie og læg de grønne blade i, så de går op ad kanterne i formene.

Fordel farsen i formene og bag dem i en 190 grader varm ovn 25-30 minutter.

De små pateer kan laves dagen før de skal serveres og varmes i ovnen 5-10 minutter.

Sovsen kan også laves dagen i forvejen: hak løgene og svits dem i olien, til løgene er klare.

Hak peberfrugten og tomaterne fint (fjern kernerne fra peberfrugten) og kom dem i gryden med løgene.

Hak nødder og mandler og tilsæt dem sammen med tomatpasta, cayennepeber og ½ dl vand.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre svagt ca. 10 minutter. Tilsæt mere vand, hvis sovsen koger for meget ind.

Hak persillen og kom den i sovsen. Smag godt til med salt, peber, citronsaft og et nip sukker.

Læg pastarørene i kogende vand og kog dem 8 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Fyld en lille teskefuld trøffelpasta i hvert rør og varm dem op i ovnen sammen med pateerne og sovsen.

forslag til servering

Hvis du laver alle rettens tre elementer dagen før, maden skal serveres, så varm det hele op i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter.

Sæt pateerne i en lav bageform sammen med de fyldte pastarør og læg folie over formen.

Pastarørene vil blive gyldne og lidt sprøde, når de har været i ovnen.

Varm sovsen separat i en ovnfast skål.

Servér de tre ting som på fotoet. Læg trøffelrørene på hver et lille salatblad og pynt med lidt frisk krydderurt.

ugens menu, uge 48, grønne proteiner

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________

k l i m a k r i s e

“den der ikke ser fremad,

vil altid være bagud”

siger Kap Verdes udenrigsminister Dr. Jorge Alberto Da Silva Borges i forbindelse med klimatopmødet i Sydafrika.

Han fortsætter: “Grøn økonomi skaber ikke kun sociale og miljømæssige fordele, men også fornyet økonomisk vækst.

klimadræber

I Tyskland siger de det meget rammende med denne plakat.

En ko producerer lige så meget drivhusgas som en lille bil.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

6. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

n y b o g o m g r ø n l i v s s t i l

julegaven til sundheden, dyrevelfærden og klimaet

Så er julegaven til alle, der vil leve mere fornuftigt, landet.

Bogen hedder Veggieness – guide til vegansk, vegetarisk og pestacorisk livsstil og er skrevet af Rumle Hovmand.

overbevisende indlæg

Bogen behandler alle de spørgsmål, man stiller sig selv, hvis man har lyst til at ændre sin livsstil i en retning, der er bedre for én selv, for naturen, for klimaet og for dyrene.

Den meget lange liste med kildeangivelser viser, at det er en overordentlig velresearchet bog. Og det er heldigvis sådan, at det ikke er svært at finde videnskabelige beviser for det fornuftige i denne livsstil. Det er en livsstil, der bliver tvingende nødvendig at skifte til i de kommende år. Her er denne bog en guldgrube af information.

burde være pensum i skolen

Bogen bør ikke mindst læses af alle store børn, og den bør komme på skoleskemaet. Selv om det ikke er alle mennesker, der frivilligt vil vælge denne livsform, er det et kæmpeplus at kende til bogens mange argumenter for en ren verden, for at kunne træffe sit valg.

a b c i fornuftig livsstil

Rumle Hovmand har tænkt på alle hjørner af det sunde liv.

Bogen behandler således alt fra fordommene og vanskelighederne ved det grønne liv og det diplomati, som veganeren/vegetaren nødvendigvis må lære sig til gennemgang af de forskellige fødevarer som æg, mælk etc.

Her er også oplysning om miljøkemikalier, om klima og miljø, og her er et glimrende afsnit om ernæring og sygdomsforebyggelse og meget, meget mere.

Jeg vil kalde bogen en startguide til grøn, medmenneskelig, sund og dyrevenlig livsstil.

Bogen er på 180 sider og koster kr. 300,-. Jeg håber, den kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i år.

Veggieness kan købes her: http://www.g.dk/bog/veggieness

____________________________________________________________________________________________________________________________

5. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 0 5 k g g u l e r ø d d e r

er den portion, du kan spise for at udlede samme mængde CO2, som hvis du spiser 500 g oksebøf.

Det er unægtelig en forskel, man kan tage og føle på. Så du kan med god samvittighed kaste dig over de glaserede gulerødder nedenfor.l

limeglaserede gulerødder

vi bruger jorden til at “dyrke” kød

I denne klima-topmøde-tid er det også værd at tænke på, at 70% af verdens landbrugsjord bliver brugt til græsning og til at dyrke foder til dyr, vi spiser.

Hvis vi ikke havde denne rovdrift, ville der være mad nok til os alle på planeten.

Fra COP15 i Durban lyder det lige nu: det varer kun nogle få år, før vor klimaforurening har nået et niveau, hvor skaderne ikke mere kan genoprettes.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

4. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n n e p r o t e i n e r

gode ønsker for klimatopmødet

Selv om det ikke ser lyst ud for fremskridtene i klimaforhandlingerne i Durban, har man jo lov at håbe.

I al fald kan man tage sagen i egen hånd og spare klimaet, hvor spares kan.

spis grønne proteiner

Når vi ved, hvor hårdt belastet vores lille jord er, burde det være en pligt for os alle at spise mere grønt.

Når man også ved, at 100 g oksemørbrad giver 20 g protein, mens 100 g linser giver 26,2 g protein og 100 g kikærter giver 20,4 g protein pr. 100 g ,så er det jo bare om at komme i gang med linser og bønner.

linseret med kokos

årets “mandelgave”

skal jeg lige nu i gang med at tilberede.

“Gaven” består af mandelfrikadeller. Mandler ligger nemlig også i toppen med hensyn til proteiner og indeholder 20,5 g protein pr. 100 g.

Opskriften på frikadellerne har jeg fået af mine gode venner i Gilleleje, Inge-Lise og Vagn, som bare spiser så super økofornuftigt, at jeg bliver helt taknemmelig.

Jeg vil lave min egen udgave af frikadellerne, og hvis de bliver, som jeg håber, kommer de på bloggen, så de kan nå at lande på julens frokostbord.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

3. december 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

s v ø b t i k å l

savoykål er sagen

Kål kan bruges til mange ting. Man kan først og fremmest spise den.

I gamle dage lagde man kålblade på sår for at de kunne hele.

Men man kan jo også iklæde sig de smukke grønne, krøllede blade.

Får du et par blade tilovers, kan du fx lave nogle lækre pakker af savoykål – måske med blomkålsfrikadeller.

små savoypakker med blomkålsfrikadeller

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________

2. december 2011

___________________________________________________________________________________________________

d a n s k e l l e r u d e n l a n d s k ?

spis danske grøntsager

lyder det gode råd. Alle undersøgelser viser, at der er mindre gift i danske grøntsager end i importerede.

Det er én god grund til at spise dansk. Men jeg mener også, at det er vigtigt at spise dét, der gror på vores breddegrader. Og rent klimamæssigt sparer vi, når produkterne ikke skal transporteres over lange afstande.

Men der ER ting, som vi ikke kan dyrke her mod nord, og de må nødvendigvis importeres.

økologisk eller ej?

Det er klart, at valget bør falde på økologisk frugt og grønt. Heldigvis er forbruget stærkt stigende i Danmark.

Men hvordan får man mest for sine “økologiske” kroner?

Det giver den amerikanske madskribent Michael Pollan et bud på i New York Times.

Michael Pollan bygger sine råd på organisationen Environmental Working Groups undersøgelser (www.ewg.org).

Organisationen har undersøgt, hvad der er mest forsvarligt at spise sprøjtet, hvis man ikke har råd til at leve 100% økologisk.

‘.

her får du mest økologi

Undersøgelser at vist, at du får mest økologi for pengene, når du køber økologiske peberfrugter, bladselleri, vindruer, æbler, ferskner, blåbær, jordbær, kartofler, salat og spinat.

Når det er en god idé at købe disse produkter økologisk, er det fordi de traditionelt sprøjtes meget.

de reneste traditionelle produkter

Har du ikke råd til at købe alt økologisk, er der mindst gift i disse produkter:

ananas, avocado, asparges, aubergine, champignon, grapefrugt, kiwi, søde kartofler, kålhoveder, løg, majs, mango, melon, vandmelon og ærter.

Den nævnte Michael Pollan er en spændende og udfordrende madskribent. Han har skrevet mange bøger og artikler.

Læs mere om Michael her: http://michaelpollan.com/

_______________________________________________________________________________________________

1. december 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

d e n f ø r s t e l å g e å b n e s

decembermad

I dag tager vi hul på julemåneden, og så gælder det om at holde tungen lige i munden – rent madmæssigt!

December rummer utallige fristelser i form af kalorier, usund mad og anden dårligdom. Men fortvivl ikke. Selv om der også vil komme opskrifter i løbet af december på sødt og syndigt her på bloggen, vil kødfrifredag som sædvanlig holde sin sti nogenlunde ren og give forslag til den lækre og GRØNNE julemad.

I løbet af måneden vil du få ideer til flere former for julemiddage, som er både grønne og gode.

__________________________________________________________________________________________________________________________

n o s t a l g i m a d

mad med minder

Der var engang, hvor grøn mad var synonym med en tærte.

En tærte er skøn mad – også til madpakken, men der var engang i havlfjerdserne, hvor menuen altid stod på tærte. Og alt for tit var tærten dækket af et tykt lag ost, der blev gratineret. Tærterne endte ofte som seje og gummiagtige, og de tærter blev jeg godt og grundigt ked af. Så det er faktisk først for nylig, at jeg atter har kastet mig over tærterne. Og her er en helt ny idé.

værsågod! et stykke tærte med smag

tærte med kant

I denne uge har jeg lavet en lidt anderledes tærte. En tærte med kant – i dobbelt betydning.

Jeg har bagt tærten i en springform og ladet kanterne være rigtig høje. Bunden er med bl.a. boghvedemel, og det giver en dejlig sprød dej.

Fyldet er pastinakker, gulerødder og spinat, en harlekinblanding, der er god for både øje og smagsløg.

grønt er godt – anbefalet af alle danske kaniner

Som bekendt er grønt godt, og det gælder ikke mindst, når man taler om grønkål. De krøllede blade er fulde af vitaminer og er den rene balsam her i de mørke dage.

I denne uge er grønkål brugt i en salat sammen med søde pærer og de gode omega 3-rige valnødder.