Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

spidskommenArkiv

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

vandmelonsuppe med kardemomme

Skrevet af , Posted in supper

en kølende sommersuppe

suppe af vandmelon med kardemomme

4-5 kardemommekapsler

evt. 1 spsk spidskommenfrø

2 forårsløg

2 spsk rapsolie

1 dl græskarkerner

½ agurk

½ vandmelon (ca. 1 ½ kg)

2 fed hvidløg

1 økologisk citron

2 spsk riseddike

et nip cayennepeber eller chiliflager

1 håndfuld mynteblade

4 spsk yoghurt eller sojayoghurt


Tag frøene ud af kardemommekapslerne. Rist dem på en tør pande sammen med spidskommen (kan evt. udelades).

Snit forårsløgene og kom dem på panden sammen med olien. Svits løgene et par minutter.

Blend græskarkernerne i blenderen, til de er temmelig findelte. Kom de stegte løg, agurk og vandmelon i terninger samt presset hvidløg i blenderen. Blend til suppen er ensartet.

Kom saften af ½ citron og 2 tsk reven citronskal samt riseddike i suppen sammen med lidt cayennepeber eller chili.

Smag rigtig godt til med salt, sukker, citronsaft og chili. Hak mynten og rør den i suppen. Det er vigtigt at suppen har en sød/syrlig smag med en snert af cayenne eller chili.

Sæt suppen i køleskabet et par timer. Servér den portionsvis, evt. med en skefuld yoghurt på toppen. Drys med lidt løgtop og mynte.


vandmelon

 

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

harissa

Skrevet af , Posted in tilbehør

harissa

 
 

Harissa  er en stærk chilipasta, som spises meget i Nordafrika. Især er harissa uundværlig til den klassiske couscous med grøntsager, men pastaen giver også et ekstra pift til en tagine.

Harissa kan købes i indvandrerbutikker.

 
Laos.chili-på-gaden

Du kan også lave din egen harissa af 1-2 grillede og flåede røde peberfrugter, 2 finthakkede røde chili (fjern kernerne), 2 spsk hakkede rødløg, 3 fed knust hvidløg og 1 spsk olivenolie.

Purér ingredienserne og smag godt til med ristede og knuste spidskommen-, fennikel- og korianderfrø + citronsaft og salt. 

 

 
Share

onsdag

26

juni 2013

16

KOMMENTARER

dukkah – mellemøstligt nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

lykken er at være et drys

dukkah

dejligt at være et drys …

Det mellemøstlige  nøddedrys, DUKKAH er en stærkt afhængighedsskabende ting, som kan anvendes på mange måder: som drys på taginer, salater og supper – eller man kan dyppe et stykke olivenvædet brød i de hakkede mandler/nødder, som man gør i Mellemøsten.

 

Du kan bruge få eller mange mandler/nødder: fx mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Hak nødderne fint og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen, fennikel, tørret timian, oregano og/eller basilikum (regn med ca. 1 tsk af hver til 1 1/2 dl hakkede nødder). Tilsæt evt. også lidt tørrede chiliflager og et drys salt. Smag til.

Da alle elsker dukkah, er det en god idé som værtindegave at lave en portion og fylde på et smukt glas med en fin sløjfe omkring.

 

dukkah.a

dukkah.b

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share