Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

speltsalatArkiv

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 4, grillet rødbede

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. februar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

i t a l i e n s k  æ g g e k a g e

 

 

På denne tid af året er det om at finde på nye anvendelsesmuligheder for kartoflerne. En af de lækre er en italiensk, tyk æggekage, en frittata.

Frittata kan laves med mange slags grøntsager, fx auberginer, squash eller svampe. Her er det kartofler som er hovedingrediensen.

 

frittata med kartofler

 

 

Speltsalaten omtalt nedenfor passer fint til frittataen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

v i n d  e n  k a s s e

f r a  a a r s t i d e r n e

 

 

Hvis du er interesseret i at vinde en kasse skønne grøntsager fra Aarstiderne (den nye vegetarkasse), kan du medvirke i en undersøgelse, som Dansk Vegetarforening har i øjeblikket.

Hvis du klikker her og svarer på en række spørgsmål om din holdning til grøn mad, dyreetik, miljø og masser af andre ting, deltager du i lodtrækningen.

Samtidig kan du tilmelde dig det månedlige elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her bliver du opdateret om det nyeste og mest spændende inden for sundhed, klima, miljø, grøn mad etc.

 

vegetarkasse fra aarstiderne

Har du i øvrigt bemærket, at Aarstiderne har lavet en ny vegetarkasse, så du kan få den ugentlige kasse med lige netop de råvarer, du har brug for?

Klik her.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. januar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________

h u s k  p r o t e i n e r n e


De sidste par dage her jeg skrevet en del om vitaminer og sekundære plantestoffer. De er også guld værd, men selvfølgelig skal vi ikke glemme proteinerne.

I en plantebaseret kost er det vigtigt at tænke på bønner, tofu, linser og korn. En salat med korn og tofu er et fremragende proteinsupplement.

Her er forslag til en salat med spelt, men du kan også vælge perlebyg eller hele hvedekerner.

 

speltsalat


Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

30. januar 2011

________________________________________________________________________________________________________________________

b e s t s e l l e r

 

 

“Det helbredende køkken” er strøget lige ind på bestseller-listerne.

den ligger nr. 1 på Jyllands-Postens bestseller-liste

den ligger nr. 1 på Saxos bestseller-liste

den ligger nr. 3 på Politikens bestseller-liste

med andre ord: skynd dig hen til boghandleren!

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. januar 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  h e l b r e d e n d e  k ø k k e n

er det køkken, hvor man spiser mad, der nærer vores milliarder og atter milliarder af celler i kroppen.


sekundære plantestoffer

Nogle meget vigtige stoffer, er de såkaldte sekundære plantestoffer. Jeg skriver om metabolitterne nedenfor, men også indolerne er særdeles vigtige. De findes i stor mængde i kål, og sammen med de kraftige antioxidanter glutathione og quercetin, der også findes i kål, virker de forebyggende mod en række sygdomme, især kræft og hjerte-karsygdomme.

Derfor: spis kål hver dag. Lige nu er det højsæson for rosenkål. Så snup en rosenkålssuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


rosenkålssuppe


 

Læs mere om de sekundære stoffer i den nye bog “Det helbredende køkken”.


 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________

 

g o d t  n y t  f r a  ø k o l o g i e n

 

forskning i økologi

I går kunne forskeren Kirsten Brandt fra Newcasstre University fortælle, at økologisk mad gør dig sundere.

For mig personligt er det giften, der er det vigtigste at undgå. Det er hovedårsagen til, at jeg vælger økologisk. Det er totalt ulogisk at proppe sig med gift dag ud og dag ind. Dertil kommer forureningen af jorden og drikkevandet, der, som jeg netop hat skrevet om, har nået nye højder med round up i grundvandet.

 

forlang økologi

Så derfor, sundt eller ej, vi MÅ forlange økologiske varer på hylderne – hele vejen rundt.

Men selvfølgelig er der også stor grund til at glæde sig over den nye undersøgelse. Kirsten Brandt forklarer, at det især er planternes sekundære stoffer – dem der giver farve, smag og modstandskraft til grøntsagerne – der er heltene i dette eventyr.

 

Hvis du vil have opskriften på de to rødbedesalater, så klik på billedet.

metabolitter

lyder lidt som små væsener fra det ydre rum, men det hedder de stoffer, som bl.a. gør planterne sunde, og de sidder lige netop i den rødbede, du har i hånden, og de vil gøre dig en masse godt. Du finder dem især også i kål, rodfrugter, svampe, krydderurter og bær.

Metabolitterne og andre sekundære plantestoffer virker forebyggende på kræft og hjerte-karsygdomme.

Hvis du vil læse mere om sekundære plantestoffer, så se den nye bog: “Det helbredende køkken”.

 

økologien er i orden

Jeg hører tit den påstand, at der sikkert bliver snydt med de økologiske varer. Det gør der sikkert. Der snydes overalt, hvor det er muligt. Men i går fortalte Fødevarestyrelsen, at ud af 200 kontrolbesøg hos økologer og  ditto butikker, havde man kun fundet anledning til at give små advarsler til 31. Men det var kun for mindre sjuskefejl. Altså ingen gift her!

Så prop dig med alle de skønne økologiske grøntsager. Det er ikke mindst lige nu i januar kroppen skriger på dem.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. januar 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

e n  u g e  i  r ø d t  o g  h v i d t


jeg elsker rødbeder

Rødbeden er en vidunderlig vintergrøntsag. Den har været almindelig brugt i Danmark siden 1400tallet, og oprindelig stammer rødbeden fra den vilde strandbede.

Rigtig mange danskere kender desværre kun rødbeden syltet og puttet på glas – og spist som pynt ovenpå leverpostejmaden. Men så er der ikke meget næring tilbage. Spis rødbeden rå – eller som i ugens hovedret kogt og derefter grillet.

Rødbeden indeholder mange gode næringsstoffer. Især er den rig på jern og dermed bloddannende. Også indholdet af de såkaldte flavonoider, som virker mod det dårlige kolesterol, findes i den solide knold. Rødbeder styrker desuden cellefunktionerne og sikrer et stabilt blodsukker.

så værsågod: tag godt imod rødbeden!


Allerbedst er det selvfølgelig at spise rødbeder rå. Kig fx på nogle af salaterne her på bloggen: bolsjestribet rødbedesalat eller rødbedesalat med tranebær og cashewnødder.

Læs mere i bladet Havenyt om rødbeden:

http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1024.html



selleri – den hvide rod

Og da vi er ved rødderne, snupper vi lige en selleri som tilbehør. Her har sellerien erstattet kartoflen i den sweiziske ret rösti.

Selleri indeholder B- og C-vitaminer og forskellige mineraler. Selleri er vanddrivende og er desuden kendt for at have afrodiatiske egnskaber.



______________________________________________________________________________________________________________________

rosenpeber

er ikke så meget brugt i Danmark, men jeg holder meget af det søde, let blomsteragtige og krydrede frø. Rosenpeber kommer som oftest fra Mauritius.

Jeg synes rosenpeber passer fint til den sød-syrlige løgchutney, der hører til den grillede, rødbede.



Kornene af rosenpeber stødes let i en morter, før de anvendes.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillet rødbede med chutney af rødløg


Her er en hel ny slags rødbede”bøf ” – supernem at tilberede og lækker med den let grillede smag.

Den syrlige løgchutney balancerer fint med den sødlige rødbede.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________

rösti af selleri


De tynde rösti af selleri er lækre men ikke helt nemme at få til at hænge sammen. Se under opskriften, hvordan du også kan gøre.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

speltsalat med tang og sesamdressing

Skrevet af , Posted in salater

 

en mættende salat med “power”

speltsalat med tang og sesamdressing

2 dl spelt

1 lille håndfuld arametang (kan udelades)

4 dl blomkål i tynde skiver

4 spsk hakkede, tørrede tomater i olie

1 bdt bredbladet persille

½ dl saltede cashewnødder

dressing:

2 spsk tahin (sesampasta)

2 spsk tamari

1 nip chiliflager

citronsaft

1 spsk reven ingefær

1 fed hvidløg


Bring speltkernerne i kog i vand, der netop dækker. Lad dem koge et par minutter og hæld vandet ud.

Kom 3 ½ dl koldt vand i gryden og kog kernerne færdige, ca. 40 minutter. Tyg i et par kerner efter 35 minutter. Drys med lidt salt, når kernerne er bløde, og lad spelten afkøle i gryden. Hæld evt. overskydende vand fra.

Hæld kogende vand over tangen og lad det afkøle.

Afdryp tangen og bland den i spelten sammen med blomkålen.

Snit tomater og persille og vend det i salaten.

Rør tahinen med 1-2 spsk vand, tamari og chili. Smag til med citronsaft, ingefær og tamari. Pres hvidløget og rør det i.

Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt. Drys med hele eller hakkede cashewnødder.


Share

onsdag

26

juni 2013

4

KOMMENTARER

tofu og ideer til brug af tofu

Skrevet af , Posted in tofu

.

tofu er et proteinrigt produkt 

Denne sesamgrillede tofu får skøn smag af en orientalsk marinade.

tofu – et proteinrigt produkt 

Tofu er et meget proteinrigt produkt fremstillet af knuste sojabønner. Når jeg spørger folk, om de kan lide tofu, råber de: “NEJ, for pokker”. Når jeg går dem nærmere på klingen, viser det sig, at de aldrig har smagt det proteinrige produkt.

Indrømmet: neutral tofu smager ikke af noget. Læg det derfor i en marinade natten over, hvis du vil have spændende smagsoplevelser. Skær tofuen i terninger eller strimler, inden du lægger den i marinaden  og vend rundt i blandingen engang imellem.

Det er meget, meget vigtigt at vælge økologisk tofu. Meget ordinært dyrket tofu er både giftsprøjtet og genmodificeret (GMO). Der er dog noget, der tyder på, at tofu og andre sojaprodukter under alle omstændigheder skal nydes i moderate mængder.

Den absolut bedste tofu i Danmark fås hos Le Trang tofu. Se deres hjemmeside for forhandlere. Bønnerne er dyrket i Italien og er økologiske.

.

soja indeholder planteøstrogen

Jeg bruger ikke særlig mange sojabaserede produkter i mine opskrifter, heller ikke tofu. Det skyldes den usikkerhed, der er omkring de planteøstrogener, der er i sojabønner (og mange andre planter). Østrogenet i soja anses af nogle forskere at spille en rolle ved hormonrelateret brystkræft. Det er dog sådan, at kvinder, fx i Japan, indtil landet blev åbnet op i sidste halvdel af 1800-tallet, stort set ikke led af brystkræft. Den sygdom holdt først sit indtog i landet, efter af de japanske kvinder begyndte at spise en mere vestlig inspireret kost. Tofu har altid været en basis-fødevare i japansk og kinesisk mad, men usikkerheden er stor omkring østrogen-spørgsmålet, og hvis man er i tvivl, så udelad sojaprodukter i kosten eller spis dem i små mængder.

Er sojaprodukter fermenteret som fx misopasta, tempeh og tamari anses de derimod som sunde og uden nogen risiko.

.

dræning af tofu

Det er vigtigt, at presse al væde ud af tofuen, før man steger den eller lægger den i en marinade.

Læg tofublokken i pres mellem fx to smørebrætter. Læg noget tungt på og lad tofuen stå i pres, indtil al væde er presset ud.

Du kan købe marineret og røget tofu eller tofu med svampe, krydderurter etc. Også disse typer skal lægges i pres, før du steger dem.

misosuppe

er verdens hurtigste og – formentlig – sundeste suppe. Måske har du stiftet bekendtskab med den, når du har spist sushi?

Bring 6-8 dl vand i kog med 1-2 dl tofu i små terninger (evt. også med en håndfuld udblødt arametang). Tag gryden af varmen.

Rør 3-4 spsk misopasta ud i vandet (miso må ikke koge – så ødelægges vigtige enzymer). Snit et forårsløg og rør det i.

Smag til – måske skal der lidt mere misopasta i. Voila: verdens hurtigste suppe. En fantatisk opkvikker fuld af en masse gode mineraler og enzymer.

misosuppe

røget tofu-smørepålæg

Jeg bliver tit spurgt om, hvor man får den røgede smag fra, hvis man ikke spiser kød. Det kan bl.a. være fra røget tofu. Men også røget paprika, røgsalt og ristet sesamolie kan give en lidt røget smag. En mere markant røget smag opnås med flyende røg, men pas på med doseringen. Flydende røg har en meget kraftig smag.

Prøv dette smørepålæg: smulder 150 g røget tofu og rør det glat med 1 spsk tamari (soja), 1 tsk røget paprika, 1 spsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.

Smag til med dine foretrukne urter eller finthakkede kapers. Drys med røget paprika og servér med citronbåde.

 

veggiesmør

Rør selv det lækreste veggie”smør”. Det er både magert og fri for kolesterol – milevidt fra det almindelige smør.

Purér 1/2 blok fast tofu og 1/2 blok silketofu i køkkenmaskinen. Smag til med tamari og tilsæt evt. 1-2 spsk olivenolie.

Tilsæt dine foretrukne smagsgivere, fx finthakkede cornichoner (små syltede agurker), finthakkede kapers eller oliven, citronsaft og reven -skal, klippet dild eller andre krydderurter.

Du kan også berige “smørret” med finthakkede græskarkerner, mandler, nødder etc.

 

grillet tofu

Skær en blok røget eller marineret tofu i passende stykker og sæt dem på bambus- eller træpinde. Læg stykkerne under grillen til de er gyldne.

Rør en sovs af 2 spsk mørk miso, 2 spsk sukker, 2 spsk sake (japansk risbrændevin) eller sherry og lidt citronsaft. Rør sovsen lind med 1-2 spsk vand.

Smør sovsen på de grillede tofustykker og drys med sesamfrø. Læg dem atter under grillen til overfladen bobler.

Giv ris til.

 

marinader til tofu

ingefærmarinade: 2 spsk fintreven ingefær, 2 fed presset hvidløg, 4 spsk olivenolie, 2 spsk tamari

røget marinade: 2 spsk olivenolie, 2 spsk ristet sesamolie, 1 spsk riseddike, 2 tsk røget paprika, 4 spsk tamari

spidskommenmarinade: 1-2 spsk dijonsennep, 2 spsk frugteddike, fx hindbær, 2 spsk ristede, knuste spidskommenfrø, 1 spsk ahornsirup

 

mad fra det kejserlige, kinesiske hof

tofu -produktet danskerne elsker at hade

Sojabønnen har været kendt næsten 3.000 år før vores tidsregning. I Kina har man altid været klar over det høje næringsindhold i bønnen, men først for omkrig 2.000 år siden “opfandt” man tofu, som blev et højt skattet produkt ved det kejserlige hof.

Sammen med ris blev tofu hurtigt den primære proteinkilde i lande, hvor man ikke har haft tradition for at spise kød. Især i Kina, Japan og Indonesien.

Det er værd at bemærke, at man i disse lande næsten ikke har kendt til vores vestlige civilisationssygdomme, før man i nyere tid ændrede spisevaner og nu spiser langt flere animalske produkter.

Tofu er lavet af knuste, koagulerede og sammenpressede sojabønner og kaldes også bønneost, men tofu har absolut intet med ost at gøre.

Tofu er helt fri for kolesterol men er, ligesom ost, meget proteinrig. Derfor er den velegnet til at erstatte animalske proteiner. Tofu indeholder gode umættede fedtsyrer samt mineraler som kalk og vitaminer, især B-vitaminer.

 

Fremstilling af tofu i Kina sidst i 1700-tallet.

Danskerne er verdens mest kødspisende folk, så det ville være en enorm gevinst for naturen, klimaet, dyrene, helbredet – og pengepungen, hvis vi ville skifte noget af det animalske protein ud med vegetabilsk protein – og her kommer sojaprodukterne ind s0m en klar nummer et. Men også andre bønner som kidneybønner og limabønner samt kikærter og linser er gode proteinleverandører.

Tidligere mente man, at man skulle spise sådan, at de forskellige proteiner kompletterer hinanden. Den teori er man gået bort fra, og det er sådan, at man kan spise proteinerne fordelt på dagens forskellige måltider.

Spis fx en god, blandet müsli til morgenmad med frisk frugt, evt. sojayoghurt og mandler, nødder eller frø/kerner.

Spis en burger af groft mel med en bønnedelle imellem + salat til frokost. Eller spis en suppe med grøntsager, nudler og bønner eller linser.

Spis en suppe med masser af grøntsager og spelt eller perlebyg til aften, efterfulgt af en tofuret med brune ris. Så skulle du være garderet.

Se om proteinindhold her.

Tofu fås i mange udgaver. Fast tofu fås naturel, som på fotoet overfor.

Tofu naturel kan man selv marinere og opnå netop den smag, man ønsker. Fast tofu er den type, der er bedst at bruge, hvis den skal skæres i skiver eller terninger og steges eller grilles.

Fast tofu kan også købes med forskellig smag og tilsætninger. Fx fås tofu med arametang eller svampe samt marineret eller røget.

Silketofu er blød og cremet. Den er velegnet til dressinger og cremer.

Tofu findes også tørret i “stænger”, der skal udblødes. Endelig fås de enormt lækre tofulommer, der som regel serveres i forbindelse med sushi.

Når man spiser animalske produkter, er man ansvarlig for dyremishandling, klimabelastning og mange andre ting, bl.a. intensiv fældning af regnskov. Kig på denne lille film og se HVOR meget DIT valg betyder:

http://www.youtube.com/watch?v=2bU8Gg6mRiU

 

er du blevet tofutosset?

– så tag på tofu kokkeskole i Japan. Ligesom Kina har Japan en årtusindgammel tradition for at spise tofu, og her har tilberedningen udviklet sig til den rene kunst.

Hvis du kommer på de kanter, så tag på Elizabeth Andohs kokkeskole. I hendes køkken åbenbares de skønneste retter – og fra hendes køkkenvindue har du på en klar dag udsigt til Mount Fuji.

Foruden de gastronomiske finesser, kommer du også med på indkøb og hører lidt om baggrunden for spisevanerne hos et af verdens sundeste folk – lige indtil de begyndte at spise ligesom os andre.

Og så lærer du selv at lave tofu helt fra grunden.

www.tasteofculture.com

Den japansk bosiddende Michael Baxter har bloggen kyotofoodie.com – her finder du også en del om tofu.

 

Share