Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

spansk suppeArkiv

lørdag

10

januar 2015

0

KOMMENTARER

spansk klassiker på den grønne måde

Skrevet af , Posted in rejser, Ugens tema

13. januar 2015

 

tortilla med ekstra fyld

tortilla

En klassisk spansk tortilla er med kartofler som i opskriften fra sidste uge. Her har jeg udvidet tortillaen lidt med rosenkål og peberfrugter – og så har jeg bagt den i én stor form.

Tortillaen smager godt både varm og kold. Og den er praktisk at have med som madpakke.

Se opskriften her.

 


12. januar 2015

 

vi blir’ i Spanien

katalonsk-suppe-1

Mens vi er i Spanien, er her en solid varmende suppe fra Katalanien. Suppen er meget fyldig med masser af grøntsager og bønner, så den kan sagtens udgøre en hovedret med godt brød til.

Den katalanske suppe toppes med den krydrede hvidløgspasta, picada, som giver suppen prikken over i’et.

Se opskriften her.

 

 


 11. januar 2015

 

en gylden varmende suppe

græskar

Græskarsuppe fra en orientalsk bazar er en dejlig krydret, varmende suppe på en kold januardag. Græskar er kaloriefattig og til gengæld vitamin- og mineralrig.

Du kan bruge både hokkadidogræskar og butternut squash til suppen.

Se opskriften her.

 

 


 10. januar 2015

 

endnu en hilsen fra Spanien

1-DSC_3059

Ovenfor trappen venter – ikke en regnbue men en regnbuefarvet paella.

 

klassikeren i det spanske køkken

pealla.5

Når man har sagt Spanien, må man også sige paella. I al fald hvis man er et madhoved som mig.

Den spanske klassiske risret indeholder lidt af hvert. Mildest talt! Faktisk kan man kalde pealla for spaniernes biksemad. Jeg har i denne uge lavet en vegetarisk udgave.

 

jeg fik besøg af en blogger-kollega

pealla.Deborah

Min blogger- og vegetarkollega Deborah har været på besøg i mit køkken, fordi hun gerne ville kigge med, når jeg fotograferede.

Da jeg lige har været på Mallorca, har jeg gang i de spanske retter, så jeg syntes det var oplagt at lave den spanske klassiker, paella. Den har vi så ved fælles hjælp fotograferet.

Bagefter nød vi paellaen med et godt glas rødvin. Og uden at ville prale for meget, tør jeg godt røbe, at Deborah var MEGET begejstret for risretten.

 

paella med alt godt fra grøntsagsskuffen

paella

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

katalansk suppe m picada

Skrevet af , Posted in supper

spansk bondesuppe med hvidløgspuré

Denne suppe har jeg fra en skøn kvinde, Karen Thanning, der ved, hvad hun taler om, ikke mindst når det gælder lige netop denne suppe.

Karen har i mange år styret bl.a. madstoffet i ugebladet Hjemmet, men Karen er også spanienskender. Så denne suppe er en ægte original, som Karen har bragt med hjem fra Katalonien. Tak til Karen for den lækre opskrift.

Suppen serveres med den paprika- og hvidløgsstærke puré, der hedder picada.

katalansk-suppe

picada

katalansk suppe m picada

75 g kikærter (evt. fra dåse)

75 g hvide bønner (evt. fra dåse)

375 g kartofler

200 g pastinak

200 g gulerødder

250 g squash

150 g grønne bønner eller edamamebønner

1 liter grøntsagsbouillon (vand + Herbamare bouillonpasta)

citronsaft 

picada:

1 skive tørt hvedebrød

4 spsk olivenolie

25 g pinjekerner

50 g løg

2 fed hvidløg

1 dl hakkede tomater

½ dl mild tacosovs

2-3 tsk stærk paprika

½ dl hakket persille

 

Læg kikærter og bønner i blød natten over, hvis du bruger tørrede bønner.

Kog begge dele i nyt vand 20-30 minutter. Tjek om bønnerne er møre og afdryp dem.

Skær kartofler, pastinak, gulerødder og squash i terninger.

Hvis du bruger friske grønne bønner så læg dem i kogende vand og kog dem 3 minutter. Afryp dem.

Hvis du bruger edamamebønner så bælg dem.

Kom kartofler og pastinak i vand med bouillon og bring suppen i kog. Kog den 5 minutter.

Tilsæt gulerødder og squash og kog suppen endnu 5 minutter.

Kom kikærter og bønner i suppen og varm dem igennem.

Smag suppen til med salt, peber og citronsaft.

Jeg koger ikke suppen ret lang tid, fordi jeg godt kan lide at grøntsagerne stadig har lidt bid. Men du kan sagtens have denne ret stående og simre en times tid på komfuret. Så bliver den mere puréagtig, men smagen er stadig skøn.

 

picada-2

picada

Skær brødet i små terninger og rist dem sammen med pinjekernerne i 2 spsk olie. Purér de to ting i blenderen. Du kan lave pureen grov eller finere. På billedet er den temmelig grov.

Hak løg og hvidløg og svits dem i de sidste 2 spsk olie. Tilsæt tomater, tacosovs, paprika og persille.

Kom også det blendede brød på panden og lad blandingen simre 5 minutter.

Smag til med salt, peber, paprika og citronsaft. Du kan evt. blende blandingen igen.

Du kan enten røre picadaen i suppen inden serveringen eller servere den til separat.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

gazpacho – spansk tomatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

gazpacho – spansk tomatsuppe

gazpacho.a

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Den klassiske spanske gazpacho er en dejlig sommersuppe. Med solmodne tomater er den helt i top, men er det ikke sæson, går det også fint at bruge økologiske tomater i dåse.

.

 

½ kg tomater (evt. 1 dåse økologiske tomater)

1 stor rød peberfrugt

125 g salatagurk

2 spsk hakkede skalotteløg

2 fed hakkede hvidløg

2 skiver halvtørt, lyst brød

ca. 6 dl grøntsagsbouillon

2 spsk friske mynteblade

2 spsk friske basilikumblade

½ dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

salt, peber, råsukker

4 spsk olivenolie + 4 tsk

evt. grøn og gul peberfrugt til pynt

 

Skær tomaterne i mindre stykker. Skær peberfrugt (fjern kerner og frøstol) og agurk i terninger.

Kom grøntsagerne i en dyb skål sammen med skalotteløg, hvidløg og smuldret brød.

Tilsæt bouillonen og purér suppen med en stavblender. Den må gerne være lidt grov.

Riv krydderurterne i små stykker og kom dem i suppen sammen med olien.

Smag til med citronsaft, salt, peber og sukker.

Lav gerne suppen i god tid, evt. dagen før den skal serveres, og sæt den i køleskabet.

Servér suppen kold, evt. med små terninger af peberfrugt og agurk. Sæt også 1 tsk olivenolie på hver portion.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gazpacho.1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share