Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

spaghettiArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

minestrone – italiensk grøntsagssuppe

Skrevet af , Posted in supper

minestrone – italiensk grøntsagssuppe 

Den italienske klassiker, minestrone, er en dejlig suppe at lave, fordi man stort set kan bruge de grøntsager, man har lyst til. Det er altså bare med at kigge i grøntsagsskuffen og komme i gang.

 

100 g løg

100 g porretop eller 2 forårsløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

ca. 1.200 g grøntsager. Du kan vælge hvidkål, blomkål, savojkål, blomkål, broccoli, rosenkål, kartofler, gulerødder, pastinakker, tomater, fennikel etc.

2 stilke bladselleri

ca. 2 l grøntsagsbouillon

en par håndfulde frisk basilikum, salvie, persille og/eller timian (eller 1-2 spsk tørrede krydderurter)

4 dl kogte bønner (fx store hvide bønner eller kidneybønner)

100 g pasta (penne, skruer, spaghetti etc.)

2-3 spsk tamari

2-3 spsk citronsaft

evt. tør ost

 

Hak og snit løg, porrer og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær de valgte grøntsager i små terninger og del blomkål og broccolii i små buketter.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Hæld bouillonen i gryden og tilsæt først evt. kartofler. Bring bouillonen i kog og tilsæt andre lidt grove grøntsager som pastinakker, rosenkål og hvidkål. Lad suppen simre under låg 5 minutter.

Tilsæt krydderurterne, bønnerne og pastaen. Hvis du bruger spaghetti, skal den brækkes i små stykker. Kog suppen endnu et par minutter.

Jeg bryder mig ikke om gulerødder, blomkål og broccoli, der er kogt for meget, så dem tilsætter jeg først de sidste 4 minutter af kogetiden. Men du kan efter smag tilsætte dem sammen med de andre grøntsager.

Suppen koges i alt 10-15 minutter.

Smag til med tamari og citronsaft.

Servér suppen drysset med lidt friske krydderurter og drys evt. også med reven tør ost.

 


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

lynhurtig pastaret med asparges og ramsløg

Skrevet af , Posted in hovedretter

lynhurtig pastaret med asparges og ramsløg

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


grøn top af to porrer eller 5 forårsløg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

½ kg asparges

2 dl snittet ramsløg (kan erstattes af 1 dl basilikumblade)

400 g pasta: spaghetti, fettuccine, penne eller lign.

evt. 100 g fast ost

 

Snit porrer eller løg og hvidløgene.

Svits de to ting i olien, til løgene er bløde.

Skræl hvide asparges og skær dem i mindre stykker (grønne asparges skal ikke skrælles).

Svits aspargesene med på panden et par minutter. Tilsæt et drys salt og rigeligt med friskkværnet peber.

Kog imens den valgte pasta efter anvisningen på pakken.

Tilsæt evt. lidt kogevand til grøntsagerne. Afdryp pastaen og vend den i grøntsagerne sammen med ramsløgene.

Du kan evt. drysse pastaen med lidt flager af tør ost.

 

tip

Mange danskere synes, at pastaretter skal være cremede. Hvis du hører til dem, så tilsæt retten ca. 1 dl soja quisine eller anden fløde.

Du kan også tilsætte hakkede valnødder og/eller sorte oliven.

_

Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

spaghetti med svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

spaghetti med svampe

___________________________________________________________________________________________________________________________________

350-400 g spaghetti (gerne linguine af spelt)

 

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

250 g blandede svampe (fx rørhatte, støvbold, kantareller etc.)

2 spsk citronsaft

4 tomater

8 sorte oliven

1 bdt persille

4 stilke bronzefennikel (kan undværes)


Kom pastaen i rigeligt kogende vand tilsat lidt salt. Kog den som angivet på pakningen.

Rist imens svampene: hak løg og hvidløg og svits dem i olien. Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits til svampene er gennemstegte. Hæld citronsaft og lidt af kogevandet ved.

Smag godt til med salt og peber – og måske et nip sukker.

Skær tomaterne i terninger (fjern kernerne) og hak de sorte oliven.

Afdryp pastaen og servér den portionsvis med svampene på toppen. Drys med tomater, oliven og hakket persille. Læg evt. en dusk bronzefennikel ved.


tip

Du kan tilsætte 1 dl sojafløde eller piskefløde til svampene.

Du kan give reven parmeanost eller vegansk ost til.


Share