Sommersalaten her er beregnet som en frokostret – eller som en forret. Jeg er blevet inspireret til salaten efter et besøg på Samsø, hvor jeg har nydt de nye kartofler og de sprøde asparges. Derfor hedder salaten samsøsalat.
Sammen med en kold suppe, fx en suppe med de nye rødbeder, og en dessert, kan salaten også udgøre en hel middag.
.
samsøsalat med rygeostdip
¾ kg nye kartofler
300 g hvide asparges
300 g grønne asparges
2 bdt radiser
20-24 tynde nye gulerødder
12 vagtelæg
4 skiver rugbrød
friske krydderurter, fx timian og dild
olivenolie
dip:
150 g rygeost
4 spsk olivenolie
ca. ½ dl sojafløde eller piskefløde
Kog kartoflerne netop møre og afkøl dem. Skær dem i skiver.
Kog aspargesene ca. 3 minutter og afkøl dem. Skær dem i tre stykker.
Høvl evt. tynde strimler af en rå asparges, inden du koger dem, og læg strimlerne i koldt vand. Gem dem til pynt.
Høvl radiserne til tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.
Arrangér kartofler, asparges og gulerødder på et stort fad.
Kog vagtelæggene ca. 3 minutter og læg dem i koldt vand. Pil dem og skær dem igennem.
Skær rugbrødet i små terninger og rist dem temmelig hårdt.
Arrangér æg og rugbrød på fadet og drys med friske krydderurter og evt. aspargesstrimlerne.
Dryp med lidt olivenolie og drys med salt og peber.
Rør osten lind med olie og fløde. Smag til med salt og peber og giv dippen til salaten separat.
100% dansk sommer
Hvis du synes, der mangler nye danske ærter i salaten, så servér evt. en ærtepuré til i stedet for rygeosten – eller vælg begge dele.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Perlebyg er vældig populært i salater. De smager også fantastisk – og så er kernerne tilmed sunde.
Byg indeholder B- og E-vitaminer samt kalk, jern, magnesium og flere andre mineraler. De hele kerner er også meget fiberrige, og de er med til at holde blodsukkeret stabilt.
Hele herner, og det gælder også hele hvedekerner, speltkerner, rugkerner og andre hele kerner, er også gode, hvis man vil tabe sig. Kornene fylder og giver en vidunderlig mæthedsfølelse.
salater med perlebyg
+ rødbeder og valnødder + majs og græskarkerner + tranebær og pistacie
Da jeg i går foreslog en kold suppe, var det næsten lidt af en uforskammethed.
For i denne uge kan vi godt pakke drømmen væk, om at sidde på terrassen eller i haven og nyde en kold gazpacho.
Klimaet lige nu kalder på varme supper. Og da tomaterne er ved at være modne – selv om de også kunne trænge til lidt sol til at rødme kinderne – er her forslag til en varm tomatsuppe. Oven i købet en krydret suppe, der giver ekstra varme på en kølig sommeraften.
Kan du ikke lige skaffe en kokosnød, så udelader du bare kokos.
Det er nu, vi skal nyde de dejlige kolde supper. En af mine egne yndlingssupper, og en suppe, som de fleste faktisk bliver lidt afhængige af, er min orientalske gazpacho.
Ikke blot smager suppen himmelsk, den er også hurtig at lave. Du kommer bare alle ingredienserne i blenderen – og vupti! suppen er klar.
Jeg skal blot minde om én ting: det er supervigtigt at smage suppen korrekt til. Bliv ved med at smage til med citron, chili, sukker, salt etc. indtil smagen sidder lige i skabet.
Atter viser undersøgelser, at der er gift i grønt, masser af gift. Faktisk findes der sprøjtegifte i hveranden importeret frugt, grøntsag eller kornprodukt.
Fødevareministeren mener ikke, at det er noget problem. Det gør jeg! Det kan godt være, at det enkelte sprøjtemiddel ikke overskrider de tilladte grænser (og hvad ved vi i øvrigt om de tilladte grænser? Ingen aner, hvad gift betyder for vores helbred selv i små mængder), men når det drejer sig om cocktails på 20 forskellige giftstoffer, mener i al fald miljømedicinere, at der er grund til at sætte foden ned.
vi må selv tage affære
Som jeg ofte har anbefalet: tag sagen i egen hånd. Nægt at købe importerede grøntsager, nægt at købe ALLE slags frugt og grønt, der er dyrket konventionelt, dvs med kunstgødning og gift.
Vælg økologisk. Vælg dansk. Hvis vi alle gør det, kan vi revolutionere verden.
Coleslaw er en “amerikansk” salat, som hollænderne tog med sig til det nye land, da de emigrerede til Amerika for mange år siden.
Coleslaw laves normalt med hvidkål, men salaten er mindst lige så delikat med spidskål.
Klik på billedet, så får du opskriften.
lækker London-mad
Jeg er lige kommet hjem efter en meget inspirerende mad-tur til London. Jeg vender snart tilbage med fotos fra vidunderlige grøntsagsmarkeder og nye spændende opskrifter.
Den enkle salat består kun af knasende sprøde blade af hjertesalat eller romainesalat samt lidt bittert fra en lille håndfuld rucolablade. Beregn 2-3 store hjertesalat til 4 personer eller 1-2 romainesalat. Drys med 50 g hakkede valnødder.
Servér salaten med en mormordressing: smag 1 dl sojafløde eller anden fløde til med citronsaft, råsukker og salt.
blandet grøn salat
Denne salat består af grønne salatblade, egeløvsalat og rucola.
Servér den fx med denne dressing: hak 2 spsk kapers og bland dem med 1 fed presset hvidløg, 2 spsk frisk basilikum revet i små stykker, 25 g ristede pinjekerner, 5 spsk olivenolie og 2 spsk eddike, gerne riseddike eller frugteddike. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Det er heldigvis stadig jordbærsæson, og de røde bær er populære i salatskålen. Her har jeg blandet dem med sorte linser, men du kan også bruge sorte ris. Det var min gode ven Claus Dalby, der kom med ideen med de sorte ris, men jeg har valgt linser i stedet, fordi de er mere proteinrige og klimavenlige.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Nu ser det ud, som om det bliver vejr til at grille udendørs.
Mange tænker ikke på, at spidskål er fin at grille. Men den bliver rigtig lækker, og den skal kun have netop så meget varme, at den beholder sprødheden.
Her er kålen serveret med små pakker med sommersalat (rygeost, radiser og agurk).
Kantarellerne er allerede fremme, og du kan også servere den grillede kål med årets første vilde svampe.
Desværre er jeg kommet til at sende besked ud om næste uges opskrifter. Det var en fejl. Jeg beklager meget!
I den kommende uge er der opskrifter på sommersalater, bl.a. opskrift på en jordbærsalat med linser, men den kommer først på bloggen på torsdag. Indtil da vil jeg anbefale denne jordbærsalat med mormordressing.
Bevidstheden om, at vi er tvunget til at skifte kødet ud med proteiner fra de såkaldte bælgplanter, bønner og linser, breder sig.
Således kunne man i går i B.T. læse en artikel om de mange fordele ved at spise planteproteiner.
bønner og linser som slankemad
Der er utallige gevinster ved at spise bønner og linser. Dels er produkterne supersunde, de belaster ikke naturen som produktion af kød, de er langt mere fordøjelige – og de er også gode, hvis man vil tabe sig.
Bælgfrugter indeholder mange fibre og virker derfor også kolesterolsænkene. Det er svært at finde noget dårligt at sige om de gode proteiner. Det skulle da lige være, at man skal huske at sætte bønnerne i blød ca. 8 timer, før de koges (linser skal blot koges 20 minutter).
Nu er aspargesene slut, og den første eufori over de nye kartofler har lagt sig.
Men så har vi heldigvis jordbærrene at glæde os over. Hvis de altså ikke regner væk.
Jeg spiser de store søde bær som de er. Nogle af de økologiske er simpelt hen fantastiske. De smager næsten som min barndoms singa singana.
Desværre er jeg ingen rigtig dessert-spiser, men jeg har alligevel lavet en jordbærdessert, der er en slags fri fantasi over tiramisu.
jordbærtrifli med dadelcreme
Skær 250 g jordbær i skiver og dryp med lidt citronsaft.
Blend 6 dadler med 2 dl sojafløde til en ensartet creme. Tilsæt evt. kornene af 1/2 stang vanille. Sæt cremen i køleskabet en times tid.
Bræk 8-10 ladyfingers eller små makroner i mindre stykker. Dryp dem evt. med lidt portvin eller anden sød vin.
Læg ladyfingers, jordbær og creme lagvis i fire glas. Stil desserten i køleskabet indtil serveringen. Drys evt. lidt kakao på gennem en sigte lige inden serveringen.
grønt er også godt
Ærterne er også lækre lige nu. De har fundet vej til en kold suppe, som er skønt cremet ved hjælp af avocado.
Suppen har jeg kopieret fra det gode madsted, Lisager i Aarhus. Lisager laver primært take away-mad, men det er også muligt at spise den fantastisk lækre mad ved en bardisk i det hyggelige lokale. Imens kan man nyde udsigten til et fint udvalg af gode vine og mange andre lækre delikatesser på hylderne.
Jeg havde fornøjelsen at spise hos Lisager for nylig, da jeg igen, igen var ovre i den jyske hovedstad for at lave layout på min kommende bog om sunde madpakker, der snart udkommer på Forlaget Klematis.
Hos Lisager fik jeg som sagt en suppe, der inspirerede mig til denne uges kolde ærtesuppe.
den lille grønne for madpakkespisere
Efter adskillige ture til Aarhus er den lille madpakkebog nu kommet så langt, at den er klar til at blive trykt. Her er forsiden, som grafikeren Marianne Schultz har lavet. Den er jeg rigtig glad for.
spidskålssalat med nødder, tranebær og kapersvinaigrette
Rå spidskålssalater er et hit. Lige nu er kålen virkelig delikat, så snit den fint og bland den med kogte kartofler og sorte oliven – eller som her med nødder og tranebær.
. blomkålsbøf med mild kokos og stærk karry Blomkålen konkurrerer med sellerien om at være på menuen, når animalsk baserede restauranter serverer plantemad. Det kan […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy