Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

2

KOMMENTARER

selleribøf med svampe og nødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

en opdateret klassiker

selleribøf de luxe

Selleribøf er en vegetarisk klassiker. Den laves normalt med en kogt, paneret og stegt selleriskive med en skive citron, en løgring og lidt kapers på toppen.

Her er selleribøffen dresset op til fest med svampe og nødder. Hvis du har mere lyst til den enkle klassiske selleribøf, så kig her.

selleribøf de luxe.2 selleribøf de luxe.1

selleribøf med svampe og nødder

1 selleri (ca. 700 g)

citronsaft

olivenolie

40 g hasselnødder

4 kejserhatte

75 g olivenolie

1 æble

skovsyre eller anden krydderurt

 

tamarisovs:

2 dl sojafløde eller piskefløde

4 spsk hakkede kapers

1-2 spsk tamari

 

Skræl sellerien og skær den igennem.

Skær 8 meget tynde skiver og vend dem i citronsaft. Sæt dem til side.

Læg den resterende selleri i en bageform og læg låg på formen eller dæk fadet med folie.

Sæt fadet i en 225 grader varm ovn en lille times tid. Stik i sellerien efter ca. 40 minutter for at mærke, om den er mør.

Hvis du samtidig bager eller laver en anden ovnret, sparer du energi. Ellers kan du også koge sellerien.

Sellerien må gerne stadig have lidt bid, hvadenten du bager eller koger den.

Skær nødderne i skiver og rist dem gyldne på en pande med lidt olie. Sæt dem til side.

kejserhattekejserhatte stegte

Skær kejserhattene i skiver på langs og steg dem gyldne i lidt olie ved rask varme. Tilsæt lidt citronsaft. Sæt svampene til side.

Skær skalotteløgene i skiver og steg dem gyldne i et par spsk olie. Sæt dem til side.

Skær 8 tynde skiver på tværs af æblet. Fjern kernehusene og gnid skiverne med citronsaft. Sæt dem til side.

Skær 8 skiver af sellerien, når den er bagt eller kogt.

Du kan lave retten hertil i god tid.

Når du skal servere selleribøfferne: læg de bagte skiver på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys med lidt salt og peber og sæt pladen under grillen.

Grill skiverne til de er gyldne.

Læg en skive RÅ, papirtynd selleri og en skive RÅ æble på hver tallerken (der er beregnet to portioner pr. person). Læg den grillede skive ovenpå og fordel svampe og løg på de grillede selleriskiver.

Drys med skovsyre eller anden krydderurt og de ristede nødder.

Rør sovsen sammen af fløde, kapers og tamari. Smag til og servér sovsen til separat. Du kan servere sovsen kold eller varm.

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

12

KOMMENTARER

kikærtepostej m sprød overflade

Skrevet af , Posted in hovedretter

postej til middag og madpakke

kikc3a6rtepostej-3

tomatløgtærte.4

Kikærter er næsten synonym med hummus. De fleste holder af hummus, men en gang imellem kan det være rart med lidt afveksling.

Her er en postej med kikærter, der kan spises som hovedret med en salat eller to til – eller prøv peberfrugt- og auberginepureen, ajvar.

 

kikc3a6rtepostej-2kikc3a6rtepostej

kikærtepostej m sprød overflade

200 g kikærter (eller 2 dåser)

1 spsk tahin (sesampasta) eller peanutbutter

6 fed hvidløg

75 g skalotteløg

200 g kartofler

1 økologisk citron

½ dl olivenolie + 3 spsk

½ dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk tamari (soja)

1 æg (kan erstattes af 2-3 spsk HUSK – loppefrøskaller)

4 spsk sesamfrø

 

Læg kikærterne i blød natten over. Du kan purere dem rå. Jeg foretrækker selv at koge dem. I så fald koges kikærterne ca. 20 minutter.

Afdryp kikærterne og findel dem i køkkenmaskinen. Tilsæt tahinen.

Hak 4 fed hvidløg og skalotteløgene. Rør løgene i kikærterne.

Skrub kartoflerne helt rene og riv dem groft (du behøver ikke at skrælle dem).

Riv 2 tsk skal af citronen og rør det i plantefarsen sammen med 3 spsk citronsaft, olie og fløde. Tilsæt kartoflerne.

Smag farsen godt til med tamari, peber og citronsaft samt -skal.

Rør ægget (eller HUSK) grundigt i farsen og kom den i en smurt ovnfast form.

Pres de sidste to fed hvidløg og rør dem i 3 spsk olie. Smør olien på postejen og drys med sesamfrøene.

Bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

 

kikc3a6rtepostej-4

 

Share

søndag

1

juni 2014

0

KOMMENTARER

nøddefarserede squashblomster

Skrevet af , Posted in forretter

nøddefarserede squashblomster

squashblomster.3

 

squashblomst.1

squashblomst

 

12-16 squashblomster

50 g hasselnødder (kan erstattes af pistacienødder eller mandler)

2 fed hvidløg

2 spsk hakkede oliven eller kapers

2 spsk hakket skalotteløg

2 spsk frisk timian

2-3 spsk rasp

3-4 spsk sojafløde eller anden fløde

olivenolie

 

Hak nødder og hvidløg fint og bland dem med oliven eller kapers, skalotteløg, timian og rasp.

Rør fløden i. Farsen skal være sammenhængende. Lad den evt. hvile lidt og vurdér om der skal mere væde eller rasp i.

Smag til med salt og peber.

Luk blomsterne lidt op og fjern støvdragerne. Fordel nøddefarsen i blomsterne og læg dem i et smurt ovnfast fad.

Pensl blomsterne med lidt olie og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Servér evt. en tomatsovs til: svits hakkede skalotteløg og hvidløg. Tilsæt ca. 4  hakkede tomater og lad sovsen simre ca. 10 minutter. Smag til med citronsaft, sukker, salt og peber.

squashblomst.3

squashblomster

 

squashblomster.1

 

Share