kikærtepostej m sprød overflade
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
postej til middag og madpakke
Kikærter er næsten synonym med hummus. De fleste holder af hummus, men en gang imellem kan det være rart med lidt afveksling.
Her er en postej med kikærter, der kan spises som hovedret med en salat eller to til – eller prøv peberfrugt- og auberginepureen, ajvar.
kikærtepostej m sprød overflade
200 g kikærter (eller 2 dåser)
1 spsk tahin (sesampasta) eller peanutbutter
6 fed hvidløg
75 g skalotteløg
200 g kartofler
1 økologisk citron
½ dl olivenolie + 3 spsk
½ dl sojafløde eller anden fløde
2-3 spsk tamari (soja)
1 æg (kan erstattes af 2-3 spsk HUSK – loppefrøskaller)
4 spsk sesamfrø
Læg kikærterne i blød natten over. Du kan purere dem rå. Jeg foretrækker selv at koge dem. I så fald koges kikærterne ca. 20 minutter.
Afdryp kikærterne og findel dem i køkkenmaskinen. Tilsæt tahinen.
Hak 4 fed hvidløg og skalotteløgene. Rør løgene i kikærterne.
Skrub kartoflerne helt rene og riv dem groft (du behøver ikke at skrælle dem).
Riv 2 tsk skal af citronen og rør det i plantefarsen sammen med 3 spsk citronsaft, olie og fløde. Tilsæt kartoflerne.
Smag farsen godt til med tamari, peber og citronsaft samt -skal.
Rør ægget (eller HUSK) grundigt i farsen og kom den i en smurt ovnfast form.
Pres de sidste to fed hvidløg og rør dem i 3 spsk olie. Smør olien på postejen og drys med sesamfrøene.
Bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.
Hej Kirsten
Meget inspirerende opskrifter. Jeg er køkken leder en i en daginst. 0-6 år, hvor vi laver mad til ca. 170 om dagen.
Kan jeg gange portionen op så den bliver bagt i store gastrobakker ?
Har du erfaring med større portioner
Hvor mange personer er denne opskrift beregnet til?
Vh. Majken
Kære Majken,
Tusind tak for din hilsen. Jeg får desværre lidt nervøse trækninger, når du taler om portioner på 170! Jeg har ringe erfaringer med at lave retterne i større portioner end til 4-6 personer.
Faktisk er alle retter på bloggen til 4 personer (jeg tror dog, at de fleste vil kunne række til 5, men appetit er jo meget forskellig).
Hvad jeg ved er, at man ikke blot kan gange op, så får du alt for store portioner. Jeg tør ikke give dig et mere kvalificeret svar, men hvis andre “storkøkken-folk” læser med her, kan vi måske få mere oplysning.
Kh Kirsten
Den vil kunne laves til mange.
Hvornår skal tahinen i?
Kære Lærke,
Tak fordi du gør opmærksom på forglemmelsen i opskriften. Den er nu rettet.
Du kan komme tahinen i, når du har pureret kikærterne. Men det kan også være senere. Det er ikke så vigtigt.
God fornøjelse.
Kh Kirsten
Tak 🙂
Jeg er ikke så vant til at spise postejer. Spiser man dem blot, som man ville spise f.eks. en steg – eller skærer den i skiver og spiser en skive af gangen med tilbehør ved siden af, eller skal den på brød eller smøres ud på noget andet?
Kære Lærke,
Du kan nyde en postej lige netop som du selv har lyst til.
Postejer kan have forskellig konsistens, og er det en blød postej, er den egnet som pålæg, men du kan også nyde den med sovs og kartofler eller andet tilbehør.
Er postejen/pateen fast, kan du skære skiver af den.
Generelt udgør plantebaserede postejer/pateer proteindelen af et måltid (erstatter kødet).
Du kan få en masse mere information om postejer etc. i min bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere her: https://wp.me/p5bjYH-Kl.
Kh Kirsten
Kære Kirsten Skaarup.
Forleden stod jeg med en karton økologiske kikærter, som skulle bruges straks, fordi jeg havde anvendt aqvafabaen. Det blev til din fremragende Kikærtepostej, som jo også indgår i din KLIMAKÆRLIGE kogebog.
Dette blot for at takke dig for de mange gode, nemme, pålidelige – og ikke mindst: lækre og inspirerende opskrifter.
Har i alle årene brugt dem både fra blog og bøger.
Og sender dig hver gang en glad tanke med respekt for dit store arbejde!
Alice Elbek
Kære Alice,
Hvor ER jeg glad for din hilsen. Tusind, tusind tak. Det er enormt motiverende at få sådan en dejlig hilsen. Jeg arbejder jo med maden, fordi jeg ikke kan lade være, og det bærer lønnen i sig selv Men det ER altså dejligt med sådan en smuk ros! Og glade tanker modtages altid med taknemmelighed.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Vi bor i et bofællesskab og skal lave fin lækre postej til 12 måske 26 bofæller. Min udfordring er at den ikke smager af ret meget. Sidste tilførte jeg en spk MISO det hjalp. Tusind tak for din vidunderlige opskrifter
Kære Henning,
Hvor er det dejligt at høre, at min postej kommer på bordet hos jer. Du har ret i, at postejen ikke smager af vældig meget, og det er derfor en god idé med miso. Men du kan også tilsætte ekstra tamari, som giver god umami – eller en masse krydderurter.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy