Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

torsdag

9

oktober 2014

14

KOMMENTARER

løgtærte m gorgonzolacreme

Skrevet af , Posted in hovedretter

en lækker tærte

lc3b8gtc3a6rte-pc3a5-stol

En tærte er næsten altid en sikker vinder, og en løgtærte er lækker, både som middagsret og som frokostret.

De store gule løg er stadig fine, og her i tærten hviler de på en creme af gorgonzolaost. Ellers er der ikke andet i tærten. Det er superenkelt.

Hvis du ofte spiser tærte, så lav dej til flere tærter ad gangen. Frys dejen ned i portioner, så er det nemt at tage en portion ud af fryseren om morgenen, hvis du vil bage en tærte om aftenen (lad dejen ligge i køleskabet).

 

et stykke til madpakken

Hvis du er heldig, er der også et stykke til overs til madpakken!

 

lc3b8g-pc3a5-vc3a6gt

løgtærte m gorgonzolacreme

tærtebund:

100 g sigtet speltmel

100 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

100 g smør

ca. ½ dl vand

tærtefyld:

¾ kg løg

200 g gorgonzolaost

½-1 dl sojafløde eller anden fløde

olivenolie

2 stilke rosmarin

 

Smulder de to slags mel og saltet i smørret, og tilsæt så meget vand, at dejen hænger sammen. Sæt dejen i køleskabet et kvarters tid.

Rul dejen tyndt ud og læg den i en stor, smurt tærteform. Prik dejen med en gaffel og forbag den 8 minutter i en 200 grader varm ovn.

Skær imens løgene i ca. 1 cm tykke skiver (bevar dem i hele skiver) og rør osten lind med fløden.

Tag tærtebunden ud af ovnen og fordel ostecremen på bunden.

Læg løgene så tæt sammen i tærten som muligt.

Pensl løgene med olie og drys med fintklippet rosmarin.

Sæt tærten i ovnen igen, til den er gylden, ca. 30 minutter.

Hvis løgene ikke er gyldne nok, så tænd for grillen et øjeblik.

 

løgtærter.små

tip

Du kan også bage tærten som små portionstærter.

 

løgtærte

 

Servér fx en salat med grillet peberfrugt til tærten.

Share

torsdag

9

oktober 2014

8

KOMMENTARER

porrepaté med valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

porrer i lækker paté

porrepate-4

paté eller frikadeller

porrepate-ubagt

porrepate-frikadeller-1

Tv.: pateen er parat til at komme i ovnen.

Th.: porrefarsen kan også steges som frikadeller.

 

En paté er praktisk mad, både som hovedret og som pålæg. Spis evt. ovnbagte rodfrugter til, se nedenfor.

 

porrepaté med valnødder

¾ kg porrer

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

50 g valnødder

2 dl havre cremefraiche

100 g sojaflager (eller kornflager, evt. havregryn)

ca. 50 g rasp

1 spsk tørret, smuldret salvie

1 spsk tørret oregano

1 ½-2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk HUSK – loppefrøskaller

 

Rens porrerne grundigt. Brug så meget som muligt af den grønne top. Tag ca. 1/2 porre fra. Skær resten af porrerne i strimler og hak hvidløgene.

Svits begge dele i olien, til porrerne er bløde.

Hak valnødderne og rør dem i porrerne sammen med cremefraiche, sojaflager, rasp, krydderurter og fløde (pisk loppefrøskallerne ud i 1 dl af fløden). Tilsæt også et drys salt og peber.

Lad farsen stå 5-10 minutter og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere rasp eller fløde i.

Smag farsen godt til, også med krydderurterne.

Kom farsen i en smurt bage- eller postejform.

Skær det resterende stykke porre i sammenhængende skiver og læg dem på pateen.

Læg folie over formen og sæt den i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag pateen til den er gylden og fast, når du prikker i den med en finger, ca. 30 minutter.

Du kan også stege frikadeller af farsen.

 

både paté og frikadeller er velegnede som pålæg

porrepate-frikadelle

 

porrepate-1

 

ovnbagte rodfrugter med svampe og lakrids

ovnbagte grøntsager m lakrids

 

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat af bagt selleri og rødbede m cremedressing

Skrevet af , Posted in salater

ovnbagt salat

rc3b8dbede-sellerisalat-2

Her er to rødder, som passer vældig godt sammen. Og både selleri og rødbeder får en dybere og mere intens smag, når de bliver bagt. Her er en rigtig vintersalat med de to dejlige rodfrugter.

rc3b8dbeder-m-toprc3b8dbede-sellerisalat-1

 

salat af bagt selleri og rødbede m cremedressing

300 g rødbeder

300 g selleri

1 bdt dild og/eller persille

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk hakket skalotteløg

2 spsk hakkede kapers

1-2 tsk sennep

citronsaft

salt, peber, råsukker

 

Skær rødbederne igennem og læg dem på en bageplade med den runde side opad. Skær sellerien i tykke skiver og læg dem ligeledes på bagepladen.

Bag rodfrugterne i en 190 grader varm ovn 20-40 minutter. Stik i sellerien efter 15 minutter for at mærke, om den er mør. Rødbederne behøver lidt længere tid end sellerien.

Afkøl selleri og rødbede og skær dem i små stykker.

Rør dressingen sammen og smag den til med sennep, citronsaft, salt, peber og citronsaft – og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten lige før serveringen og drys med rigeligt klippet grønt.

rc3b8dbede-sellerisalat

Share