Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

fredag

23

august 2013

4

KOMMENTARER

artiskokcreme

Skrevet af , Posted in frokostretter

lækkert smørepålæg

artiskokcreme

6-8 artiskokhjerter i olie (ca. 180 g)

3 dl kogte, hvide bønner

10-12 stilke basilikum (eller 2 tsk tørret)

evt. 2 spsk sojafløde eller anden fløde

citronsaft


Jeg foretrækker de grillede artiskokhjerter, som købes på glas og ligger i olie, men du kan også bruge dem på dåse.

Afdryp artiskokhjerterne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål sammen med bønnerne og blend dem med stavblenderen (eller brug en køkkenmaskine, hvis du laver en stor portion).

Klip basilikumblade og -stilke i cremen og rør fløden i.

Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

artiskokker-i-kurv

tip

Du kan bruge andre kogte bønner i stedet for de hvide.

Du kan også lave cremen helt fra bunden: kog 1-2 artiskokker ca. 20 minutter afhængig af størrelsen. Hiv et af de inderste blade af, for at mærke om artiskokken er mør.

Tag alle bladene af og skrab “kødet” af med en kniv. Skær “skægget” af bunden og skær bunden i mindre stykker. Gå derefter frem som i opskriften ovenfor.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelpandekager som i Riga

Skrevet af , Posted in hovedretter

små kartoffelpandekager 

 


Kartoffelpandekagerne har jeg smagt i Riga. De er såre simple at lave – og smager dejligt!

Spis dem fx med en yoghurt smagt til med hvidløg samt en salat, gerne med quinoa, se også nedenfor.

 

små kartoffelpandekager

600 g rå kartofler

4 fed hvidløg

2 små æg (eller 1 stort)

olie til stegning

 

Riv kartoflerne groft. Pres hvidløgsfedene og rør dem i kartoflerne sammen med æggene. Tilsæt et godt drys salt og peber.

Varm et par spsk olie op på en pande og sæt kartoffelmassen på panden med en ske. Glat massen ud til små ovale pandekager.

Denne portion giver ca. 16 pandekager.

Vend pandekagerne, når overfladen ser tør ud. Steg dem gyldne på begge sider og servér dem straks.


syrnet fløde

I Riga serveres syrnet, tyk fløde til pandekagerne. Den kan man efterligne ved at blande yoghurt og sojafløde eller anden fløde og smage til med citron, salt og peber samt evt. hvidløg.

Giv også gerne en grøn salat og en salat med korn til pandekagerne.

 

tip

Disse pandekager minder om de schweisiske rösti, men her tilsættes æg.



Sådan ser pandekagerne ud, når de serveres på en beskeden restaurant i Riga.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kantarelpande med tofu og broccoli

Skrevet af , Posted in hovedretter

kantarelpande med tofu og broccoli



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g røget tofu

4 spsk olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g kantareller

400 g broccoli

2 spsk citronsaft

1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

1 bdt dild

 

Skær tofuen i små terninger og steg dem gyldne i 2 spsk godt varm olie på en pande.

Sæt tofuen til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i de sidste 2 spsk olie.

Skær evt. kantarellerne igennem og del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Kom kantareller og broccoli på panden og svits dem et par minutter.

Tilsæt citronaft og fløde og lad det koge op.

Drys med lidt salt og friskkværnet peber.

Smag til og servér kantarelretten drysset med de stegte tofuterninger og klippet dild.


tip

Du kan servere små kogte kartofler – eller baltisk kartoffelsalat – og brød til – eller en salat med fx perlebyg.

Du kan også servere retten på en bund of fettuccine eller anden pasta.



Share