artiskokcreme
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter
lækkert smørepålæg
artiskokcreme
6-8 artiskokhjerter i olie (ca. 180 g)
3 dl kogte, hvide bønner
10-12 stilke basilikum (eller 2 tsk tørret)
evt. 2 spsk sojafløde eller anden fløde
citronsaft
Jeg foretrækker de grillede artiskokhjerter, som købes på glas og ligger i olie, men du kan også bruge dem på dåse.
Afdryp artiskokhjerterne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en skål sammen med bønnerne og blend dem med stavblenderen (eller brug en køkkenmaskine, hvis du laver en stor portion).
Klip basilikumblade og -stilke i cremen og rør fløden i.
Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
tip
Du kan bruge andre kogte bønner i stedet for de hvide.
Du kan også lave cremen helt fra bunden: kog 1-2 artiskokker ca. 20 minutter afhængig af størrelsen. Hiv et af de inderste blade af, for at mærke om artiskokken er mør.
Tag alle bladene af og skrab “kødet” af med en kniv. Skær “skægget” af bunden og skær bunden i mindre stykker. Gå derefter frem som i opskriften ovenfor.
Uhm… jeg har altid gerne ville have et bud på artiskokker… og dette bud er fantastisk.. smager himmelsk. Tak, Kirsten 🙂
Kære Anni,
Der er vel nok dejligt, at pureen faldt i smag. Hvis du vil have flere opskrifter med artiskokker, ligger der opskrifter på bloggen på friske, grillede artiskokker og artiskokker med fyld.
Kh Kirsten