ugens menu – uge 1, 2011
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in ugens menu
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
12. januar 2011
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
p a s d i t b l o d s u k k e r
Hvis man spiser det, jeg kalder skodmad, suser blodsukkeret op og ned. Det er dårligt for vores helbred, og vi mistrives.
Grove grøntsager og fuldkornsprodukter er rigtig gode for blodsukkeret – og en af de virkelig gode grøntsager er jordskokken, som er med til at balancere blodsukkeret.
jordskokkecarpaccio
Der er mange gode ting, man kan lave af den lille knoldede grøntsag, fx supper. Men en forret af tynde skiver rå jordskok er også en lækkerbisken.
Klik på fotoet, så får du opskriften.
det helbredende køkken
– og så er bogen, der fortæller en masse om blodsukker, kolesterol og overvægt lige på trapperne.
På tirsdag udkommer “Det helbredende køkken”. Glæd dig til mere end 100 helt splinternye opskrifter.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
11. januar 2011
_________________________________________________________________________________________________________________________________
i s n e s t å r u r t o g b u s k . . .
I disse måneder bor jeg helt undtagelsesvis i mit sommerhus, mens jeg venter på at kunne få min nye lejlighed i marts.
Det har betydet, at jeg har været sneet inde – og lige nu er jeg iset inde! Den blinde vej, der fører til mit hus, er dækket med flere cm is, så man skal nærmest være skøjteprinsesse for at kunne hente friske grøntsager til alle de nye retter, jeg arbejder med hele tiden.
Men der ER håb forude. Nogle af de allersmukkeste forårsbebudere er løgplanterne, og dem nyder jeg – ikke mindst når solen kommer og giver løfte om det kommende forrår. Og så er dagen allerede tiltaget en lille halv time. Det er mageløst!
Heldigvis har jeg et dejligt køkken her, hvor jeg bor. De seneste par uger har jeg arbejdet med tang – og der er mange andre spændende retter på vej til bloggen her.
Jeg har lige afleveret en temaartikel om tang til Politiken. Så er du interesseret i de mange anvendelsesmuligheder, der er for super-næringsmidlert tang, så kig i Politiken på søndag den 16. januar – i tillægget MAD.
___________________________________________________________________________________________________________
10. januar 2011
____________________________________________________________________________________________________________________________________
j a n u a r – s p a r e m å n e d
Januar er traditionelt den måned, hvor man må spænde livremmen lidt ind. – Også når det gælder madbudgettet.
Det er dog ikke et problem for grøntsagsspisere, for det er langt billigere at leve sundt end at leve usundt.
Ikke desto mindre vil jeg minde om et par gode billige hverdagsretter med kartofler, som smager skønt. Prøv fx:
shepherds pie
eller:
kartoffelfoccacia med gedeost
Klik på billederne, så får du opskrifterne.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________-
9. december 2011
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
k u l ø r p å m a d e n
Farver er rigtig vigtige for os. Og på sådan er grådiset dag som i dag, hvor den smukke hvide sne er ved at smelte bort og overlade os til en gråsort verden, er det på sin plads at placere noget farve på sin tallerken.
Vi spiser nemlig med både syns-, lugte- og smagssansen.
Jeg har valgt to kulrøte grøntsager til dagens salat:
grønkålssalat med gulerødder
Hak 4 dl grønkål fint (du kan ogå bruge broccoli i små buketter, dampet 1 minut i kogende vand).
Skær 2-3 gulerødder i tændstikstore stykker. Hak 6-7 dadler eller 2-3 figner og bland de tre ting sammen.
Har du hvidkål liggende, kan du også tilsætte lidt fintsnittet hvidkål.
Smag 1 dl yoghurt til med spidskommen, citronsaft, salt, peber og måske et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med 4 spsk hakkede hasselnødder eller andre frø/kerner.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
8. december 2011
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
d a g e n s l ø g
“Min dag begynder tit med, at jeg piller et løg.
Er der noget mere løfterigt end at pille et løg?
Tænk på, hvor mange retter, der begynder med løget.”
sådan sagde forlæggeren Hans Jørgen Brøndum i et interview.
Jeg synes, det er et meget smukt udsagn. For mig repræsenterer løgets skaller de utallige lag af virkeligheden og muligheder i livet.
Så lad os snuppe en løgsuppe fra min gamle bog, “Vegetarisk køkken”:
lyserød løgsuppe
Hak 400 g løg og svits dem i 4 spsk olivenolie.
Tilsæt 8 dl grøntsagsbouillon og lad løgene simre 10 minutter.
Kom 1 dl tomatpuré, 2 dl soja quisine eller anden fløde i gryden. Vurdér om der skal lidt mere bouillon i suppen.
Smag til med tamari, peber, citronsaft og et nip sukker.
Skær to skiver brød i små terninger og rist dem i olivenolie sammen med et fed knust hvidløg.
Servér suppen portionsvis drysset med brødterningerne og hakket persille.
________________________________________________________________________________________________________________________________
7. januar 2011
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
s p i s u d e
f o r l a t t e r l i g t s m å p e n g e
billige restauranter
Julen varer længe, koster mange penge … – nytåret er heller ikke gratis, og nu lokker udsalget fra hvert andet gadehjørne. Der er kort sagt nok at bruge penge på, men derfor kan man jo godt få lyst til at spise lidt lækkert i byen.
Politiken har lavet en fin oversigt, hvis du vil ud og spise – og hvis budgettet er lavt. Her er ideer til en masse spisesteder, hvor man kan driste sig ind, selv om budgettet kører på lavt blus.
Se her: http://ibyen.dk/restauranter/guide/ECE1155558/guide-spis-ude-for-latterligt-faa-penge/
Flere af restauranterne og cafeerne er vegetariske eller har masser af det grønne. Jeg vil især gerne anbefale Café N i Blågårdsgade.
gourmetmad
Er du til det helt store udtræk, kan jeg varmt anbefale Kokkeriet i Kronprinsessegade i København, som jeg tidligere har skrevet om. De laver på bestilling en vegetarisk menu, der er totalt guddommelig.
Øverst på min egen spise-ude-ønskeseddel lige nu står Restaurant Relæ – restaurant-relae.dk
Christian F. Puglisi
Det er den siciliansk fødte kok, Christian F. Puglisi, der har ansvaret for gryderne i Relæ. Jeg glæder mig enormt til at stifte bekendtskab med hans fantatiske mad. Bemærk dog, at restauranten har lukket indtil 1. februar.
Relæ´s vegetarmenu så i december sådan ud:
saltet selleri, pomelo og karse byg og blomkål med mandel og sort trompet majroer, tang og pecorino Iskold mandarin og brændte dadler kr. 325,- |
|
ost toma brusca castelrosso kr. 75,-
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________ |
6. januar 2011
_________________________________________________________________________________________________________________________________
r o d f r u g t e r h i t t e r
ovnbagte rodfrugter
Ovnbagte rodfrugter vinder stort i opløbet om læsernes livretter. Af alle søgninger er det disse lækre grøntsager, der løber med førsteprisen.
Det er forståeligt. Ovnbagte rodfrugter er noget af det lækreste, der findes, og de er lynhurtige at tilberede. Derfor starter vi året med denne populære ret.
Læs også om ovnbagte rodfrugter her.
Men der skal lidt mere “gods” til. Vi skal også have proteiner. Derfor foreslår jeg at servere en postej eller paté til de bagte rodfrugter.
Postejer og pateer er også meget velegnede som pålæg. Hvis man ikke mere har mod på at spise det pumpede kødpålæg med tilsætningsstoffer, er plantepostejer og – frikadeller en glimrende erstatning. Især denne uges svampepostej er velegnet til madpakken.
En salat med bønner vil fuldende måltidet.
I denne uge er det en svampepostej, men du kan også vælge
en nøddepaté
en svampe/mandelpaté
en linsepaté
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
rodfrugter i ovn
Rodfrugterne er skåret i stave og både og er klar til at komme i ovnen, drysset med krydderurter og salt – og dryppet med lidt olivenolie.
Grøntsagerne er bagt.
____________________________________________________________________________________________________________________________________
u g e n s m e n u
________________________________________________________________________________________________________________________________________
svampe/valnøddepostej
Hvis man som kødspiser gerne vil sætte sit kødforbrug ned, er det en glimrende idé at starte med postejer eller pateer lavet af svampe, nødder, mandler, rodfrugter etc.
Denne svampepostej kan snildt gøre det ud for den kendte leverpostej. Den er bare meget sundere, meget bedre for naturen og klimaet – og for dyrene …
Klik på billedet, så får du opskriften.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
ovnbagte grøntsager
Det ER sandt: de ER lige så lækre, som de ser ud, rodfrugterne! Det er super vintermad.
Når du bager postej og rodfrugter samtidig – og måske også bager et brød – sparer du energi og penge.
Klik på billedet, så får du opskriften.
______________________________________________________________________________________________________________________________
avocadosalat med sorte bønner
Bønnerne i avocadosalaten giver gode proteiner, men du kan også vælge en salat med perlebyg, spelt eller andre korn eller bønner.
Klik på billedet, så får du opskriften.
_______________________________________________________________________________________________________________________________