Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

skalotteløgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

svampe-“sandwich” m. nøddefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

svampe med lækkert fyld

 porcinisandwich

De fyldte svampe er eksempel på en kalorielet og billig ret – en rigtig januarret – der samtidig er meget lækker. Her er ingen grund til afsavn!

Hvis det er store sultne mænd, der skal spise denne ret, så beregn 2 “sandwich” pr. sulten person.

Svampe og pommes frites kan tilberedes samtidig i ovnen.

 

svampe som i Laos

fyldte-svampe

Disse fyldte svampe har jeg spist i Laos. De har fyld af hakkede svampe, gulerødder, løg og hvidløg.  Svampene er lagt sammen med fyldet, vendt i en let dej og friturestegt. Svampene blev serveret med sojasovs, friskkværnet peber og klisterris.

Du kan tilberede svampene nedenfor på samme måde.

 

svampe-“sandwich” m. nøddefyld

8 store porcinisvampe

75 g hasselnødder

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret oregano

4 spsk svampetapenade (kan evt. udelades)

2-3 spsk tamari (soja)

½-1 spsk citronsaft

2-3 spsk rasp

1 bdt persille

 

Fjern stokkene fra svampene og steg svampene på en grillpande til de har mørke striber. Har du ikke en grillpande, så steg svampene på en almindelig pande i lidt olivenolie, 2-3 minutter på hver side.

Hak hasselnødderne mellemfint med en kniv. Rist dem gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Hak stokkene fra svampene samt skalotteløgene og hvidløgene.

Svits de tre hakkede ingredienser i olien, til løgene er klare.

Bland løg, nødder, oegano og svampetapenade.

 

svampetapenade

hasselnødder

Tilsæt tamari og smag til med citronsaft og evt. mere tamari.

Rør raspen i blandingen og lad den stå et kvarters tid. Vurdér konsistensn. Måske skal der lidt mere rasp i.

Læg fire af svampene i en smurt bageform, drys med lidt salt og fordel nøddefaren på svampene. Læg de fire resterende svampe øverst og klem ”sandwichene” lidt sammen.

porcinisandwich.1

porcinisandwich.4

 

Sæt svampene i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter.

Drys med hakket persille ved serveringen.

Servér fx onvbagte pommes frites og fennikel-tzatziki til.

pommes frites

fennikeltzatziki.1

 

porcinisandwich.5

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

kål, quinoa og kokossovs

 

hvem sagde kedelig kål?

En af mine yndlingskål er spidskålen. Den kan tilberedes på utallige måder. Her er den forvandlet til gammeldags kålpakker med et dejligt smagende fyld af bl.a. quinoa.

De små quinoafrø fra Bolivia er meget næringsrige, især indeholder de meget protein. Se mere om quinoa her.

 

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

15 g tørrede, blandede svampe

100 g quinoa, gerne sort

70 g solsikkekerner

50 g skalotteløg

1 dl finthakket tørret tomat

1 dåse kokosmælk (3-4 dl)

4 spsk hørfrø- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1 stort spidskålshoved (eller 2 små)

evt. maizenamel

1 rød chili

hvid sytråd

frisk koriander

 

fyldet får bl.a. smag af skalotteløg, tørrede svampe og tørrede tomater
 

Læg svampene i blød i vand, der dækker, en times tid.

Lad quinoaen stå i vand et kvarters tid og afdryp frøene. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter.

Afdryp frøene i en fintmasket sigte.

den afdryppede quinoa
 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Hak skalotteløget fint.

Afdryp og hak svampene.

Rør svampe, solsikkekerner, skalotteløg og tørret tomat i den kogte quinoa.

Tilsæt 2-3 spsk af den øverste ”fløde” fra dåsen med kokosmælk. Rør også olien og citronsaften i. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

sovs:

Kom resten af kokosmælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør 1 spsk maizenamel ud i vand og tilsæt det. Hvis du vil have sovsen tykkere, så tilsæt mere maizenamel.

Hvis du bruger chili, så hak den fint og kom den i sovsen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld sovsen i et lavt ovnfast fad.

fold kålen sammen om quinoafyldet

kålpakkerne:

Tag forsigtigt 16 blade af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af midterribben fra. Hak det fint og rør det i quinoablandingen.

Læg kålbladene i kogende vand et par stykker ad gangen. Damp kun kålen let. Bladene skal blot blive bløde. Afdryp dem.

Klip 16 længder af sytråden.

Læg en spsk quinoafyld på midten af hvert kålblad. Fold kålen sammen og snør sytråden omkring.

Sæt de små kålpakker i kokosmælken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 20-25 minutter.

Drys med hakket koriander ved serveringen.

varm overskydende fyld i ovnen
 

Du har formentlig fyld til overs. Det varmes med i en ovnfast skål i ovnen.

Du kan servere ristet rugbrød til kålpakkerne – eller en salat med hele korn.

 

en lækker spidskålspakke

 

variation med radicchiosalat eller rødkål

Hvis du vil have farve- og smagsvariationer i fadet, så lav halvdelen af kålpakkerne med radicchiosalat (det kan dog være svært at finde hoveder, der er store nok). Den røde salat har en let bitter smag og går fint sammen med den milde spidskål.

Men du kan også vælge rødkål, hvis du blot vil have en farvevariation.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tofufrikadeller m. ristede bøgehatte og spidskålssalat m. friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

frikadeller med salat og chutney

 

tofufrikadeller

frikadeller:

250 g kartofler

200 g tofu, gerne røget eller marineret

100 g løg

125 g gulerod

100 g majs (evt. 50 g majs/50 g grønne ærter)

4 spsk finvalsede havregryn

4-5 spsk sojafløde eller anden fløde

1 spsk garam masala

rasp

olie til stegning

 

svampe:

2 forårsløg

1 lille skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g bøgehatte eller andre svampe

limesaft

 

spidskålssalat:

¼ grøn spidskål

¼ lilla spidskål

1 pære

25 g friske hasselnøddekerner

1 håndfuld brøndkarse eller andet grønt

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

½-1 spsk sennep

 

frikadellerne:

Kog kartoflerne møre, pil dem og mos dem godt.

Smulder tofuen og rør den i kartoffelmosen.

Hak løget fint og riv guleroden. Tilsæt de to ting til farsen sammen med majs og/eller ærter.

Rør havregryn, fløde og garam masala i farsen sammen med lidt friskkværnet peber og salt. Smag godt til.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere havregryn eller – hvis farsen er for fast – lidt mere fløde.

Form med melede hænder ca. 16 frikadeller af farsen. Vend frikadellerne i rasp og sæt dem på en pande med meget varm olie. Steg frikadellerne gyldne, ca. 5 minutter på hver side. Skru lidt ned for varmen, når frikadellerne er sat på panden.

 

 

svampene:

Snit forårsløgene. Hak skalotteløg og hvidløg.  Svits løgene i olien et par minutter.

Skær svampene i skiver og derefter i strimler. Kom dem på panden sammen med en spsk limesaft og rist svampene for god varme, til de er gyldne.

Drys med salt og peber.

 

salaten:

Snit de to slags kål papirtyndt. Skær pæren i tynde både.

Rist nødderne gyldne på en tør pande og bland dem med kål, pærer og grønt.

Rør en dressing af olie, lime og sennep. Smag godt til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Frikadellerne kan desuden serveres med mango/korianderchutney, se nedenfor.

 

 

mango/korianderchutney

Du kan også servere en mango/korianderchutney til frikadellerne – og måske en kartoffelsalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share