Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sesamfrøArkiv

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

claus dalbys surdejsrugbrød

Skrevet af , Posted in brød

Min gode ven, havemanden Claus Dalby, kan ikke kun trylle med blomster, han er også et geni i et køkken. Ikke mindst hans rugbrød leverer velsmagende energi til rugbrøds”motoren”.

.

Claus Dalbys surdejsrugbrød

første dag:

90-100 g g surdej (fx fr Bageriet Aurion)

¾ l lunkent vand

2 spsk råsukker

4 spsk tamari (soja)

1 spsk salt

375 g hvedemel

375 g groft rugmel

anden dag:

½ l lunkent vand

½ kg rugflager

ca. 2 dl frø, fx hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø etc.

 

første dag:

Rør surdejen ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem godt sammen.

Sæt dejen tildækket og lunt til næste dag (1/2-1 døgn).

 

anden dag:

Tilsæt ½ l lunkent vand, rugflager og de ønskede frø.

Tag ca. 100 g dej fra. Kom det i et glas med skruelåg og sæt det i køleskabet til næste bagning.

Hæld dejen i to bageforme – eller i andre forme. Dæk dem til og lad dejen hæve 2-3 timer.



Bag brødene ved 100 grader i 1 time. Skru op til 175 grader og bag brødene endnu 1 time.

Lad brødene hvile til næste dag, inden du skærer skiver af dem.

Brødene kan holde sig i køleskabet i mindst 2 uger. De kan også fryses, men krummen bliver lidt tør.

.

små rugbrødsmuffins

De små runde rugbrøds”boller” er bagt i en muffinsform.

.

rugbrødsburger

Jeg har opfundet rugbrødsburgeren i håb om, at de mange danske børn, der ikke spiser rugbrød, vil kaste sig over denne lækkerbid.

Skær bollen igennem og smør den med hummus, jordnøddesmør eller mayonnaise smagt til med sennep.

Læg burgeren sammen med en skive postej eller paté, men en kartoffel- eller bønnefrikadelle, med skiver af avocado eller grillede grøntsager.

Læg også tomatskiver og evt. agurkeskiver samt lidt grønt imellem.

Læs mere om fyld til burgere her.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 9 2011, rigtige mænd spiser kikærter

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r ø d b e d e r n e  h o l d e r  e n d n u

.

.

tålmodighed med de nye kartofler

Forleden, da forårssolen for alvor viste sine livgivende stråler, fik jeg en voldsom trang til smagen af nye kartofler og friske asparges.

Det er to af mine absolutte favoritter, men jeg må indse, at jeg må vente endnu et par måneder.

Som om det ville fremme sagen lidt, kiggede jeg i grøntsagsskuffen og tænkte, at det måske ville hjælpe, hvis jeg spiste op af nogle af vinterens solide rødder, der har bragt os smagsmæssigt og sundhedsmæssigt gennem vinteren.

Det blev til denne rødbedesalat:

.

rødbedesalat med bladselleri og sesamfrø

Snit et par rødbeder i papirtynde skiver – gerne på en mandolin. Skær skiverne i “pinde”.

Skær et par stilke bladselleri i skiver. Bland de to ting.

Rist et par spsk sesamfrø på panden med lidt olie, salt og presset hvidløg.

Rør en dressing af olivenolie, frugteddike, sennep, salt og peber. Smag godt til.

Vend salaten i dressingen og drys emd sesamfrøene og blade af sellerien.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

h j æ l p  d e  f a t t i g e  –

t æ n k  f ø r  d u  s p i s e r

.

 

.

“Jorden kan opfylde alles behov,

men ikke alles grådighed.”

Mahatma Gandhi

“Der er tilstrækkelige ressourcer og velstand til alle, hvis vi omstiller vores økonomier til bæredygtige energiformer, bæredygtigt landbrug og rimelig beskatning af de rigeste. Vejen til fælles velstand går gennem forbedret teknologi, politisk retfærdighed og etisk erkendelse.

Jeffrey D. Sachs, professor ved Columbia University

.

_________________________________________________________________________________________________________________

7. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k ø d


– sådan har det lydt siden hulemandens dage. Dengang var det nødvendigt at nedlægge et dyr en gang imellem for at overleve. Men er vi virkelig ikke kommet længere?

.


Min påstand er:


r i g t i g e  m æ n d  s p i s e r  k i k æ r t e r

.

Hidtil har det været forbundet med magt, penge og status at kunne spise kød. Dette niveau har rigtig mange mennesker opnået i den vestlige verden. Derfor er det ikke længere forbundet status med at spise kød – tværtimod.

Det er ikke in at støtte dyremishandling og ødelægge naturen og klimaet bare fordi man vil have en bøf på tallerkenen.

.

rigtige mænd tager ansvar

Hvis vi ønsker os en verden, hvor de feminine værdier også spiller ind, må vi have mere af den feminine mad – frugter og bær, grøntsager, korn og bønner – på tallerkenen.

Det vi spiser påvirker os – også mentalt.

Vi har ikke mere brug for alt det, kødet bringer med sig af død og ødelæggelse.

Den store russiske forfatter Lev Tolstoj sagde:

.

“så længe der er slagtehaller, vil der være krig”

.


.

asien råber på kød

I de hurtigt voksende økonomier i Asien, i Indien og i Kina, forlanger folk nu at få kød. De har hidtil levet i en fattigdom, der er vanskelig for os at fatte. Nu vil den voksende mellemklasse også have en luns af kødet. Er vi klar til at dele?

Det bliver vi tvunget til. For kloden kan ikke bære, hvis vi alle skal have kød.

Jeg tror ikke, det bliver svært for os i Vesten at omstille os. Den grønne mad er smagsmæssigt så overbevisende, at man ikke drømmer om at spise andet, når man først har prøvet det.

Og hvem gider slæbe sig rundt med en kampesten i maven efter et kødmåltid, når man kan springe let og glad omkring efter et farverigt måltid lavet af Moders Jords livgivende produkter?

.

_________________________________________________________________________________________________________________

6. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s p æ n d e n d e  n y t

o m  k o l e s t e r o l

.

.

spis efter dit hjerte

I går kunne B.T. fortælle om en spændende nyhed i forskningen i kolesterol.

Et dansk forskerhold med professor og overlæge Børge Nordestgaard i spidsen har fundet ud af, at det er blodfedtet triglycerid, der er skurken i hele kolesterol-“helvedet”.

Hvor man tidligere har talt om det gode og det onde kolesterol, tyder meget nu på, at det er triglycerid, der er synderen, og dét, der virkelig fedter vore blodårer til.

Den rigtig gode nyhed er, at netop ved forhøjet triglycerid har det vi spiser, den allerstørste betydning.

Her kan man altså virkelig selv tage affære. Spis en kost uden animalske fødevarer, og dine årer vil elske dig.

Mange af opskrifterne her på bloggen er gavnlige for folk med forhøjet kolesterol/triglycerid. Du skal blot helt undgå mejeriprodukter og æg.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d  f r a  n a t u r e n

.

.

foråret så sagte …

I går tittede solen frem for første gang i mange dage. I dag stråler den fra en skyfri himmel. Foråret ER lige om hjørnet!

Isen i fjorden er på hurtig tilbagetrækning, men badebroen står nærmest lodret i vejret efter den håndfaste omfavnelse af isen.

.

find vild mad

En af de allerførste vilde planter, der dukker op, er mælkebøtten. Den vokser overalt i den danske natur, så den er ikke vanskelig at finde.

Tag de første nye skud, som er fulde af C-vitamin. Planten er også udrensende for kroppen i almindelighed.

Mælkebøtten kan bruges i en livgivende forårssuppe med andre nye skud som brændenælde og skvalderkål, men de to planter skal vi nok lige vente et par uger på. Prøv i stedet en fransk mælkebøttesalat:

.

.

min egen franske mælkebøttesalat

Vend små nye skud af mælkebøtte i en dressing af olivenolie smagt til med citronsaft, sennep, salt og peber.

Smør fire små skiver letristet surdejsbrød med olivenolie og dæk skiverne med en fast gedeost (fx gederulle).

Sæt skiverne under grillen, til osten er gylden.

Fordel salaten på fire tallerkener og sæt de grillede brød i midten. Drys med lidt knust rosenpeber.

I Frankrig serveres mælkebøttesalaten ofte med smilende æg.

Du kan bruge spæde rødbedeblade eller spinatblade i stedet for mælkebøtte.

Se også opskriften på en klassisk fransk mælkebøttesalat her.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________-

4. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a n g l e r  d u  1 0. 0 0 0  k r.?

.

– så skal du bare begynde at bruge dine madrester. Hver dansk familie smider mad ud for 10.000,- kr. årligt.

Det er ikke blot belastende for pengepungen men også for miljøet. Og når man som jeg lige har stirret en del af Indiens halve milliard sultende i øjnene, så får man det ekstra dårligt.

.

.

ny kogebog med bl. a. Camilla Plum

På mandag udkommer der en ny kogebog med opskrifter på restemad (Gyldendal).

Det er foreningen “Stop madspild”, der står bag udgivelsen, og bogen har opskrifter af prominente kogebogsforfattere som Camilla Plum og Katrine Klinken.

Pengene til bogen burde hurtigt være tjent ind.

.

gensplejsning og etik

Hvis du er optaget af problematikken omkring gensplejsning, skulle du måske kigge forbi det arrangement, Etisk Råd afholder den 17. marts. Det er et debatmøde om, hvorfor økologiske produkter ikke må være gensplejsede.

Se mere her: www.etiskraad.dk – på siden kan du også tilmelde dig rådets nyhedsbrev.

.



.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

3. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s t r e e t  f o o d  i  i n d i e n


New Delhi er en vrimlende myretue. Når jeg kigger ud af mit vindue, ser gaden sådan ud. Men det er endnu tidlig morgen. Lidt senere på dagen vil gaden være helt ufremkommelig af gående, cyklende, kørende, skrigende, råbende og dyttende. Mennesker og køer og alle slags køretøjer i én stor centrifuge.

Der er 1 milliard munde at mætte i Indien. Det præger udbuddet af  street food, et tilsyneladende uendeligt udvalg af små vegetariske retter. Men omkring halvdelen af Indiens befolkning må stadig gå sultne i seng hver aften.

Lige uden for hotellets dør ligger en af de utallige gaderestauranter, der kan være større eller mindre huller i muren – eller måske blot et blus og en wok på fortovet.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Drengen i gaderestauranten hakker løg dagen lang. Der skal mange løg til i indisk madlavning …

… det bliver til små bjerge i løbet af dagen.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kvinderne sætter kulør på bybilledet med deres farvestrålende sarier.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

De hellige køer nyder godt af deres ophøjede status. Alle må vige for de store dyr – også byens myldrende trafik. Her er vi i ko-land!

Ofte får de mere at spise end de fattige indere.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Også de hellige mænd nyder et fredfyldt liv. Her ved bredden af Ganges får jeg en lille velsignelse, som jeg straks sender videre til bloggens læsere.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Har man brug for at forbedre lidt på sin karma, må man sejle ud på den hellige Ganges og ofre et lys til floden – helst allerede i den allertidligste morgenstund, som snart forvandler sig til gylden solopgang.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

Når solen kaster sine første stråler over Ganges, lyder messende musik fra de mange ghatter (trapper ned til floden). Her ved solopgang bader hellige mænd og pilgrimme fra hele Indien i flodens stærkt belastede vand – for dem dog rensende og helligt.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ved kremeringspladsen flammer ligbålene 24 timer i døgnet og indhyller alt i en sort sødlig røg.

Det er rige indere, der brændes her. I det træfattige Indien er det en bekostelig affære at ende sine dage her. Til gengæld skulle man være sikret en plads på første række i det hinsidige, når asken spredes i den hellige flod.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Intet andet sted på jorden er kontrasterne vel så store som i Indien. Ikke langt fra ligbrændingspladsen vasker kvinderne deres sarier i Ganges og tørrer dem i solens varmende stråler i den tidlige morgen.

Her i flodens hellige vand tager man også sit morgenbad og børster sine tænder (hvis man har nogen).

___________________________________________________________________________________________________________________________________

Indien er på alle måder stærk kost. Det er ikke kun maden, der er en udfordring for sarte smagsløg.

Det kræver hård hud på sjælen at se det liv, millioner af indere lever i en fattigdom, man ikke kan begribe, hvis man ikke har oplevet den.

Har man det, er den til gengæld tatoveret på indersiden af øjenlågene livet ud.

________________________________________________________________________________________________________________________________

Men trangen til overlevelse er kolossal. Midt i slummen og fattigdommen laves den dejligste mad. Det er simpel street food – måske ikke netop velegnet for en sart dansk mave, men dejligt smager det altså. Her er bageren i gang med at forme de klassiske brød, chapatti.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kokken på hotellet med udsigt over Ganges, snitter grøntsagerne til vores aftensmåltid. Han har hele to gasblus til din rådighed! Her fremtryller kan hurtigt 4-5 skønne retter.

Bemærk de røde gulerødder.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Curryen simrer – men hygiejnen er ikke lige høj alle steder.

____________________________________________________________________________________________________________________________

Ude på gaden laves maden over et lille bål af kul og serveres direkte fra fortovet.

______________________________________________________________________________________________________________________


Opvask er ikke noget, man tager så højtideligt. Vi spiser alle af den samme lille bliktallerken.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Ved denne “diner transportable” kan man købe små friturestegte linseboller med dip. En rigtig delikatesse – og så med fluenet og det hele.

___________________________________________________________________________________________________________________________

Kartoffelfrikadellerne er blandt den mest populære street food. Det er virkelig fornuftig mad i et land, hvor millioner lever under sultegrænsen.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Derfor kommer kartoffelfrikadellerne på ugens menu. De er nemlig også lækre her i landet.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________

indiske kartoffelfrikadeller


Kartoffelfrikadellerne er billig, hurtig og lækker mad. De kan spises med dip og salat – og de er også gode til madpakken.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær


Salaten er ikke indisk, men den passer godt til frikadellerne. Det er altid godt at spise mildt smagende tilbehør til de stærke indiske retter.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbedesalat med tang og sesamfrø

Skrevet af , Posted in salater

rødbedesalat med tang og sesamfrø

________________________________________________________________________________________________________________________

en håndfuld arametang

350 g rødbeder

1 dl hvidløgsristede sesamfrø

frisk mynte


 

dressing:

 

3 spsk sesamolie

1 spsk ristet sesamolie

2 spsk citronsaft

wasabipasta eller reven peberrod


 

Sæt tangen i blød et kvarters tid og kog den 6-8 minutter. Afdryp den.

Skær rødbederne i papirtynde skiver på en mandolin. Skær dem derefter i smalle strimler.

Rist sesamfrøene, se her.

Bland rødbeder, tang og sesamfrø.

Rør en dressing af de to slags olie og citronsaften. Smag til med wasabi eller reven peberrod samt salt, peber og et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Servér salaten drysset med sesamfrø og mynte.


Share