Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sesamfrøArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

falafler

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

små “frikadeller” fra Mellemøsten

Falafler er dejlige vegetariske frikadeller, der kan spises som hovedret, som madpakkemad eller som fyld i pittabrød.

Falafler kan godt drille lidt. Det er vigtigt, at konsistensen på farsen er tilpas fast. Prøv dig lidt frem og sæt endelig falaflerne i meget varm olie.

Se også valnøddefalafler.

 

falafler

1/2 l kikærter

2 tsk spidskommefrø

2 tsk korianderfrø

2 fed hvidløg

1 lille bdt frisk koriander

¼  tsk cayennepeber eller chiliflager

olie til stegning

 

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over.

Purér kikærterne i køkkenmaskinen (de skal ikke koges).

Stød de to krydderier i en morter.

Snit hvidløg og koriander fint.

Rør kikærtepureen med krydderier, hvidløg, koriander, cayenne og et lille drys salt. Lad gerne farsen hvile nogle timer.

Tril med melede hænder farsen til ca. 15 små runde kugler og steg dem gyldne i godt varm olie.

Se opskrift på pitabrød her.


pitabrød med falafler

Skær hul i pitabrødet i øverste halvdel. Læg snittet salat og agurk i brødet, evt. også tomatskiver og lidt finthakket forårsløg.

Skær papirtynde skiver på langs ad en gulerod. Brug gerne en mandolin. Læg 2-3 skiver gulerod i brødet og kom 3 falafler øverst. Slut af med en klat yoghurt eller tzatziki og evt. en krydderurt.

Du kan også bruge en dressing rørt af tahin (sesampasta) med lidt vand, presset hvidløg og sesamfrø.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg, bønner og broccoli

Skrevet af , Posted in salater

proteinrig salat

salat af perlebyg, bønner og broccoli

1 dl tørrede tranebær

150 g perlebyg eller perlespelt

250 g broccoli

4 dl kogte brune bønner eller kidneybønner (evt. 1 dåse bønner)

1/2 dl sesamfrø


dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

1 fed knust hvidløg

2 tsk stødt spidskommen

 

Sæt tranebærrene i blød en halv times tid.

Kog kornene i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Tyg på et par korn for at mærke, om de er møre. Hæld evt. overskydende vand ud og afkøl kornene.

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger. Læg broccolien i kogende vand 1 minut og afdryp den (du kan også bruge brocollien rå).

Bland broccolien, afdryppede tranebær, kogte frø og bønner samt sesamfrø.

Rør dressingen sammen og smag den til med salt, peber og spidskommen. Hæld den over salaten og vend rundt.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

rissalat med tofu og tang

Skrevet af , Posted in salater

rissalat med tofu og tang


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3 dl brune ris

en håndfuld wakametang

300 g gulerødder

150 g tofu (gerne røget eller marineret)

2 spsk finthakket skalotteløg

1 bdt koriander

snittet top af et forårsløg

4 spsk ristede sesamfrø


dressing:

4 spsk sesamolie

1-2 tsk ristet sesamolie

2 spsk mild eddike, fx riseddike

1 fed presset hvidløg

1-2 spsk fintreven ingefær

lidt fintsnittet chili eller lidt tørret chili

ca. 3 spsk tamari


Kog risen i 5 dl vand ca. 30 minutter. Læg samtidig tangen i blød i vand.

Skær tangen i mindre stykker og kog den med de sidste 5-10 minutter.

Når risen er færdig, skal alt vandet være kogt væk. Afkøl ris og tang.

Skær gulerødderne i tynde skiver. Skær tofuen i små terninger.

Bland ris, gulerødder, tofu, skalotteløg og hakket koriander.

Rør alle ingredienserne sammen til dressingen. Smag til med tamari og måske et nip sukker og/eller lidt mere af det stærke.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med forårsløg og sesamfrø.

Share