Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

sennepsfrøArkiv

torsdag

16

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tilbehør

Skrevet af , Posted in tilbehør

krydrede kartofler

krydrede kartofler

 

krydrede kartofler

600 g små kartofler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

1 spsk sorte sennepsfrø

3 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

50 g pistacienødder

evt. frisk koriander

 

Kog kartoflerne møre og pil dem. Skær kartoflerne igennem.

Rist krydderierne på en tør pande, indtil de dufter. Tilsæt olien og kartoflerne. Dryp med citronsaft og tilsæt kartoflerne.

Drys med lidt salt og vend kartoflerne i krydderierne, til kartoflerne er godt varme.

Hak nødderne og drys dem på kartoflerne ved serveringen. Du kan evt. også drysse med frisk koriander.

 

tip

Hvis du alligevel har ovnen tændt, så tilbered kartoflerne i ovnen.

Rist krydderierne og kom dem i et ovnfast fad. Vend kartofler, et drys salt og citronsaft i krydderierne og sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

grillet eller bagt blomkål

Skrevet af , Posted in tilbehør

grillet-blomkc3a5l-2

Blomkål kan tilberedes på utallige måder. Rå kan den dejlige kål nydes reven som “sne” eller skæres i papirtynde skiver. Den kan også spises som små buketter i en blandet salat.

Næppe nogen anden grøntsag ændrer så megen smag i forhold til tilberedningen som netop blomkål.

Her har jeg grillet blomkålen, og den er velegnet som tilbehør. Kålen kan også bages. Der er opskrift på begge dele nedenfor.

 

lysegrøn blomkål

Den pagodeformede kål, romescokål, er i familie med blomkålen. Den kan anvendes i stedet for blomkål.

grillet-blomkc3a5l

grillet eller bagt blomkål

1 stort blomkålshoved

+ enten til grillet blomkål

olivenolie

50 g hasselnødder

frisk koriander

evt. blomster fra rød basilikum og/eller hjulkrone

eller til bagt blomkål:

4 spsk tamari

2 spsk spidskommenfrø

1 spsk brune sennepsfrø

1 økologisk citron

frisk krydderurt, fx oregano eller timian

sovs:

1 1/2 dl planteyoghurt

4 spsk vegomayo

4-5 spsk sojafløde eller anden fløde

knust spidskommen

 

grillet blomkål

Skær blomkålen i 1-2 cm tykke skiver og læg dem på bagepapir på en bageplade. Noget af kålen vil sikkert gå fra hinanden, men du kan samle den senere, hvis du serverer tilbehøret portionsvis.

Pensl kålen med olie og drys med salt og peber.

Skær hasselnødderne i flager og læg dem på pladen på et separat stykke bagepapir.

Sæt pladen under grillen til blomkålen er gylden. Hold øje med nødderne. De bliver meget hurtigt gyldne. Tag dem ud af ovnen.

Servér kålen dryppet med lidt sovs og drysset med nødder og krydderurter.

Servér blomkålen med en spidskommensovs: rør yoghurt, mayo og sojafløde sammen. Smag til med spidskommen, salt og peber.

 

spidskommendip

grillet-blomkc3a5l-dip

 

bagt blomkål

Hvis du vil bage blomkålen med tamari og krydderier så pensl kålen med tamari og drys med de valgte krydderier.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag kålen til den er gylden, 15-20 minutter.

Snit fine strimler af den gule citronskal og drys dem på den bagte kål sammen med den valgte krydderurt.

 

bagt-blomkc3a5l-1bagt-blomkc3a5l-2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bagt-blomkc3a5l

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbeder i krydret kokossovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødbeder i krydret kokossovs

 rødbedecurry

 

tak til Henrik

Denne nemme og skønne ret havde ligget på bloggen et par år, og jeg havde glemt alt om den. Lige indtil en af bloggens læsere, Henrik, skrev til mig:

“Hej Kirsten! Dine orientalske rødbeder i kokosmælk var på menuen i går – og den ret røg straks på min top-5 over vegetarretter. Hold op, hor smagte den bare godt.”

Normalt kan jeg huske de flere tusind retter, jeg har opfundet i årenes løb, men denne havde jeg ikke fotograferet, og derfor var den gledet ud af erindringen. Men jeg blev nysgerrig på grund af Henriks begejstring, så jeg lavede retten igen. Og her er den så. Og jeg kan også i al beskedenhed anbefale den!

Yderligere kom Henrik med forslag til at lave sin egen krydderiblanding, se nederst på siden. Og som Henrik også skriver, så dufter køkkenet, så det er en sand fryd.

rødbedecurry 4

rødbedecurry 3

1.200 g rødbeder

150 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk fennikelfrø

1 spsk spidskommenfrø

knuste frø fra 4 kardemommekapsler

4 spsk olivenolie

1 spsk thailandsk karrypasta eller Henriks karrypasta, se nedenfor

3-4 dl grøntsagsbouillon

ca. 3 dl kokosmælk

citronsaft

frisk koriander

 

Skræl rødbederne og skær dem i små terninger. Hak løg og hvidløg.

Rist fennikel, spidskommen og kardemommefrø i en dyb, tør pande (gerne en wok), indtil de begynder at dufte.

Hæld olien i wokken og svits karrypastaen med et øjeblik.  Hvis du har lavet din egen karrypasta, så udelad de tre krydderier i ingredienslisten.

Tilsæt løgene og svits dem 4-5 minutter.

Kom rødbederne i panden og tilsæt bouillonen.

Læg låg på panden/wokken og lad rødbederne simre 15 minutter.

Hæld kokosmælken ved og lad retten simre under låg endnu 10 minutter.

Smag til med citronsaft og salt.

Servér retten med frisk koriander.

Giv også gerne ris til. Her har jeg valgt hvide basmatiris med edamamebønner (købes frosne i supermarkeder). Edamamebønnerne kan erstattes af ærter.

Et sundere valg er brune ris, sorte ris eller røde ris. Quinoa er også en mulighed.

 

ris m edamame

Henriks hjemmelavede karrypasta

1 spsk sorte peberkorn

4 spsk korianderfrø


2 spsk spidskommenfrø


1 spsk brune sennepsfrø


1 ¼ dl olie (majs- eller solsikkeolie)


6 fed hvidløg, pressede


5 cm ingefær, skrællet og hakket


1 spsk stødt chili


1 tsk gurkemeje

 

Henrik skriver:

Det er en herlig proces at lave sin karrypasta selv! Køkkenet dufter af de skønne krydderier, det er en sand fryd.


Opvarm en tør pande. Tilsæt peberkorn, koriander, spidskommen og sennepsfrø og rist krydderierne, indtil duften begynder at brede sig. Må endelig ikke brænde på!
Hæld krydderierne over på en tallerken.
Når krydderierne er kølet helt af, hæld dem i en kværn eller i en morter og sørg for at kværne/knuse løs, indtil alt er fint malet.

Nu har du basen til din karrypasta.


Olien hældes på en varm pande, tilsæt hvidløg, ingefær, chilipulver og gurkemeje – svits, mens du rører konstant.

Tilsæt de fint malede krydderier og steg videre på panden, indtil olien skiller. Så er din karrypasta færdig!

Tag pastaen af panden og lad den køle helt af, før du opbevarer den i et helt rent glas eller en lille lufttæt beholder. Kan holde op til 6 mdr. i køleskabet.

 

IMG_0288 krydderibox Cochin

rødbedecurry 2

rødbedecurry 1ris m edamame 1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share