Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ramsløgpestoArkiv

fredag

3

maj 2024

12

KOMMENTARER

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hvad skal jeg dog lave med alle de gamle kartofler?

Denne mand på markedet i Samarkand i Uzbekistan grubler garanteret over, hvordan han får lavet en lækker ret med alle de gamle kartofler.

Vi er jo så langt henne på foråret, at kartoflens liv nærmest skal forlænges med brædder. Det har jeg så faktisk en god idé til her.

.

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Kartoflerne har mistet en hel del C-vitaminer her hen på foråret. Til gengæld indeholder ramsløg store mængder C-vitamin, så ved at lægge kartoffelskiver sammen med en pesto af ramsløg, får du en både lækker og sund ret. Og så er den tilmed billig og hurtig at lave.

Du kan tilføje andre grøntsager, fx skiver af squash, tomater, peberfrugter etc., og du kan skifte valnødderne ud med mandelflager. Har du en rest kogt quinoa, giver den også god mening  i retten. I det hele taget kan du tilføje proteiner som kikærter, bønner, smuldret tofu etc.

.

ny yndlingsret?

Faktisk har jeg en anbefaling af retten, som jeg tidligere har fået fra Anette, en af bloggens følgere:

“Den bedste kartoffelret min mand nogensinde har smagt. Og jeg selv er også begejstret. Skal helt sikkert i skoven efter flere ramsløg, så jeg kan nå at lave den en gang til.”

.

hjææælp … der er gift i min mad!

Billedet af kartoffelkonerne er fra længe før, det blev moderne at forgifte vores mad.

Mærkeligt nok er vi forbavsende få, der synes, det er en dårlig idé helt frivilligt at spise gift. Salget af økologiske varer er stadig faldende, til trods for, at vi i Danmark er et af de lande i  den rige del af verden, der bruger færrest penge på madvarer. Måske kunne vi slippe et par ekstra kroner for at få fx kartofler uden gift?

Giftstofferne, bl.a. Roundup, (stadig tilladt for landmænd og gartnere) slår ikke blot de såkaldte skadedyr ihjel. De dræber også alle andre smådyr, især er det kritisk med bierne. Vi kan nemlig slet ikke leve her på jorden, hvis vi ikke har bierne til at bestøve vores planter. Desuden er Roundup mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker, og for at være en faktor i udviklingen af Parkinsons sygdom. Giften er også hormonforstyrrende, og især skadelig for børn.

Giften er i de planter, vi spiser, den er i jorden, og den er i grundvandet. Måske skulle vi overveje at investere de par ekstra kroner, som økologiske fødevarer koster.

Vil – eller kan – man ikke gå all ind for økologi, er det en god idé i al fald at vælge kartofler og korn (brød) økologisk. Det er to af de fødevarer, vi spiser mest af – og samtidig to af de produkter, der er meget belastede af sprøjtegifte.

Korn behandles med bl.a. stråforkorter, som menes at skade mænds sædkvalitet. Svampemidler ser ud til at være hormonforstyrrende.

Kartofler sprøjtes med bl.a. Reglone, der kan give skader i hjernen, og er forbudt i EU. I Danmark gives dispensation. Det gives også for midlet Diquat (en nervegift), der får kartoffeltoppen til at visne (desværre får det også toppen på mennesker til at visne). Dette middel er også forbudt i EU, men bruges indtil videre i Danmark. Også Diquat sættes i forbindelse med Parkinsons. Hvis du vil læse mere om Parkinson og sprøjtegifte, så læs Ugeskrift for læger.

Men hvorfor bliver Danmark ved med at give dispensation? Det er såmænd, fordi alternativerne er for dyre.

Nu da Finansministeriet har introduceret en helt ny grøn regnemodel, der viser, hvordan  klima og miljø kan tænkes ind i den økonomiske politik, kan jeg anbefale dem at regne på, hvad landbrugets brug af giftstoffer koster i sygdomsudgifter og menneskelige lidelser. Jeg har en meget kær veninde, der har Parkinsons. Jeg skulle hilse og sige, at det IKKE er nogen dans på roser!

Summa-summarum: hvis du ikke vil have landbruget til at skrumpe din hjerne, så brug den, mens du kan: vælg ØKOLOGISK!

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

(4 personer)

1 kg bagekartofler

2 hele hvidløg 

1-2 dl ramsløgpesto, se opskrift nedenfor

50 g valnødder eller mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

spsk gærflager

2-3 spsk olivenolie

salt, friskkværnet peber

ramsløg 1

Skær kartoflerne i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Bevar helst skrællen.

Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Læg kartoffelskiverne lagvis med hvidløg, pesto og mandler eller valnødder i et lavt ovnfast fad. Læg evt. et lag bagepapir i bunden.

Drys med salt og friskkværnet peber mellem lagene.

Pres kartoflerne godt sammen, og sæt lasagnen i en 190 grader varm ovn. Bag den 20 minutter.

Rør gærflagerne i fløden, smag til med lidt salt og peber og hæld den over kartoflerne. Dryp med lidt olie og bag lasagnen endnu ca. 25 minutter, til den er gennembagt og gylden.

 

tip

Du kan bruge andre slags pesto mellem lagene, fx basilikumpesto (laves som pestoen med ramsløg) eller tomatpesto.

.

grøn pesto

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller rucola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 80 g tør planteost 

citronsaft, salt, friskkværnet peber

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker til kartoffelretten ovenfor eller som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 

 .

.

Share

mandag

1

maj 2023

4

KOMMENTARER

ramsløg på 117 måder – næsten!

Skrevet af , Posted in ramsløg, tilbehør

.

ramsløg – kongen af forår …

Kongen af forår kalder man ramsløg. Men regeringsperioden er kort: fra april til omkring juni kan man finde det smukke tæppe af lancetformede blade i mange skovområder. Lige nu er det bladene, snart kommer blomsterne, og til sidst kan man høste de grønne frø. Og herefter forsvinder Kong Ramsløg fra jordens overflade indtil næste forår.

Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man. Selvfølgelig har jeg ikke 117 forslag til anvendelse af ramsløg, men her er en buket af ideer.

Ramsløg kan nydes og konserveres på mange måder. Dette udvalg viser nogle af de muligheder, både for at konservere bladene og frøene til senere brug, men også ideer til at nyde de friske blade, som er på deres højeste lige nu.

Derfor skal man kende sin besøgelsestid, hvis man vil nyde godt af de C-vitaminrige blade. Og det er værd at vide, at man kan konservere både blade og frø på forskellige måder, så man kan have et lager vinteren igennem.

Hvis du vil opbevare friske blade nogle dage i køleskabet, så kom de skyllede og let fugtige blade i en plasticpose. Pust luft i posen, så den er helt udspilet, og luk den, så luften ikke siver ud. Så holder bladene sig friske i flere dage.

 

.pas på forveksling

Når du vil høste ramsløg, kan du nærmest gå efter duften. Det store grønne, bølgende hav i skovbunden udsender nemlig en umiskendelig duft af hvidløg.

Er du ny ramsløg-høster, så pas på, at du ikke forveksler bladene med den meget giftige liljekonval. Hvidløgsaromaen er et sikkert tegn på, at du har fat i de rigtige blade. Men liljekonvalblade er også kraftigere, og de er blanke på begge sider. Ramsløgblade er matte på undersiden. Desuden sidder ramsløgbladet kun på én lang, tynd stængel.

.

gratis sundhed og små tryllestave

Ramsløg er kun et enkelt eksempel på naturens gavmildhed. Her i foråret vælter det op af jorden med vilde urter smækfulde af vitaminer og mineraler.

Ramsløg er især meget rige på C-vitamin, og de styrker tarmfloraen og immunsystemet.

I salaten ovenfor er der brugt både blade og blomster af ramsløg. Stænglerne med de smukke hvide blomster ligner en lille tryllestav med en stjerne i toppen.

Se opskriften på salaten her.

.

suppe med ramsløg

Ramsløg med deres sødlige skarphed kan bruges i alle mulige retter. Her er de med til at give personlighed til en kikærtesuppe.

Se opskriften på suppen her.

.

en forårssalat

Her er endnu en rigtig forårssalat med ramsløg. Se opskriften her.

.

asparges med ramsløgtapenade

Se opskriften på asparges-retten her. Se opskrift på tapenaden nedenfor.

.

konservering af ramsløg

Mens vi nyder de friske ramsløgblade, er det en god idé samtidig at sikre sig et vinterforråd.

Ramsløgblade er egnede til frysning og til brug i ramsløgolie og pesto m.m. De grønne frø, som kommer efter blomstringen, er lækker og smuk drys på mange retter.

Til nydelse her og nu kan bladene fritteres i dej, eller de kan bages sprøde i en 100 grader varm ovn ca. 15 minutter (hold øje med dem). De pensles forinden med olie og drysses med lidt salt samt evt. gærflager.

Bladene kan også snittes fint og røres i smør.

Du kan lave ramsløgsalt, hvis du tørrer bladene helt knastørre og smuldrer dem. Bland dem i salt, og du har en dejlig aromatisk smagsgiver.

.

gem de gratis glæder

konservering af ramsløgblade og frø

Ramsløg har i stor stil holdt deres indtog i de danske køkkener. Båret frem af det nye nordiske køkken giver de grønne lancetformede blade og deres frø en let hvidløgsagtig velsmag til en lang række retter. Og så pynter de hvide blomster, når de kommer frem sidst i maj og varsler, at nu er sæsonen ved at være slut.

Når blomstringen er afsluttet, skal de små grønne frø høstes. Jeg anbefaler, at du venter med frøhøsten, til blomsterne har smidt alle de små hvide kronblade. Det er ellers noget af et pillearbejde at få dem fjernet.

Det er SÅ dejligt at gemme et stykke dansk skovbund og nyde den gennem årets mørke måneder.

.

ramsløgfrø

Frøene sidder som små skærme, og du kan plukke både dem og selve stænglen med. Det hele smager af hvidløg.

Ramsløgfrø er lækre friske, syltede eller frosne til at drysse på en suppe eller salat, eller de kan kommes i en lasagne eller andre tilsvarende retter, ja, du kan bruge dem overalt, hvor du ønsker en let hvidløgssmag.

.

De råsyltede ramsløgfrø minder lidt om kapers og kan bruges som tilsmagning i mange retter – eller de kan drysses på smørrebrød som en aubergine”silde”mad eller en kartoffelmad – hvor i øvrigt også de friske skærme pynter og smager. De første nye kartofler kan lige nå at møde ramsløgfrøene.

Hvis du fryser frøene, bevarer de deres smukke grønne farve. Hvis du eddikesylter dem, mister de farven og kommer til at minde om kapers i udseende.

.

kartofler elsker ramsløg

en kartoffelmad med ramsløg i både top og bund er ærke-dansk smørrebrød. De nye kartofler er røgede og har asparges, sprøde kartoffelchips, radiser og mayo på toppen. Øverst en ramsløgskærm med frø.

(foto fra bogen “Grønt smørrebrød”).

..

ramsløgkapers

sylteeddike eller riseddike

rørsukker

salt, friskkværnet peber

skærme af ramsløgfrø

 

Du skal bruge så meget eddike, at den dækker dine ramsløgfrø.

Smag eddiken til med sukker, salt og peber.

Du kan sylte frøene med de hele skærme og stængler, eller du kan pille frøene af.

Pres skærmene eller frøene godt sammen i eddiken i et lufttæt glas.

Du kan bruge frøene efter nogle få dage. Men de kan holde sig i flere måneder.

Når frøene ligger i eddiken, mister de hurtigt deres flotte grønne farve.

.

frysning af ramsløg

Både friske ramsløgblade og frøene kan fryses. De skal blot skylles og lægges i frysepose.

Både blade og frø bevarer deres farve under frysningen.

Blade og frø kan holde sig i fryseren i adskillige måneder.

Frosne ramsløgblade er især velegnede til pesto eller supper.

ramsløgolie

100 g ramsløg

2 dl raps- eller olivenolie

 

Vask bladene grundigt, dup dem tørre og snit dem.

Varm olien op til ca. 60 grader og tilsæt ramsløgene. Vend dem rundt i olien til de er helt varmebehandlede. Fjern gryden fra varmen.

Lad ramsløgene stå i olien til næste dag.

Hæld ramsløg og olie i en fin si og pres så meget af olien ud som muligt.

Brug de oliepressede ramsløg i et brød eller en suppe, evt. i en postej eller i frikadeller.

Hæld olien på en flaske.

Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.

Du kan med fordel lave en større portion end de 2 dl, jeg foreslår. Du kan fx to- eller tredoble olien.

Den smukt grønne olie egner sig især til at dryppe på en suppe.

Olien kan holde sig i køleskabet i flere måneder.

.

.

agurkesuppe med ramsløgolie

Ramsløgolie giver både velsmag og et smukt udseende til en agurkesuppe.

Se opskriften her.

.

ramsløgmayo

ramsløgmayo

½-1 dl mayo

½-1 dl afdryppet planteyoghurt

ca. ½ dl plantefløde

ca. 20 blade ramsløg eller en håndfuld basilikum eller anden urt

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Blend mayo, yoghurt, fløde og ramsløg. Du kan også vælge kun at bruge mayo.

Vurdér konsistensen.

Smag mayoen til med citronsaft, salt og peber.

.

ramsløgpesto

ramsløgpesto.1

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål) – kan erstattes af basilikum eller ruccola

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

spsk gærflager (kan evt. udelades)

citronsaft

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. 

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Rør gærflagerne i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid. Den kan også fryses ned.

Pestoen er lækker som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

.

tapenade med ramsløg

50 g ramsløg

100 g grønne oliven uden sten

2 spsk kapers

evt. 1-2 fed hvidløg

3-4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

 

Snit ramsløgbladene og blend dem sammen med oliven og kapers. Brug en food processor eller en stavblender.

Hvis du vil have mere hvidløgssmag end ramsløgene kan levere, så tilsæt presset hvidløg efter smag.

Tilsæt olie, 2-3 tsk reven citronskal og 1-2 spsk citronsaft.

Smag tapenaden til med salt og friskkværnet peber.

.

grøn mad skal brede sig som ringe i vandet – lad os lave en tsunami

Hvis du tænker: “nej, ikke endnu et klimaopråb”, kan jeg ikke fortænke dig i det. For os, der kæmper på den grønne front, virker det, som om dem, der skal forme vores fremtid er både døve og blinde.

Men vi er NØDT TIL at kæmpe videre. Jeg ved, at DU gør det. Men kan du måske brede det lækre grønne mad-budskab ud til venner og bekendte? Vi er nødt til at få omstillingen på tallerken til at brede sig som ringe i vandet – og det haster. Vi har brug for en orkan, en tsunami.

Jeg tror på velsmag som en meget vigtig faktor i den grønne forvandling.

Så læs alligevel lige indlægget ovenfor af klimadebattør m.m. Jens-André P. Herbener, som i Politiken den 29. april under overskriften “Drejebog til en bæredygtig verden” skriver om vores på alle planer dødbringende forbrug af andre levende væsener.

.

Moder Jord har alt, hvad vi har brug for i vores ernæring

.

Share

mandag

11

april 2016

14

KOMMENTARER

spidskålsfad med svampe, pesto og sprød quinoa

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

C-vitaminer lag-på-lag tanker kroppen op 

sspidskålsgratin-m-pesto.3

Vi kan dårligt få kål nok, og det er heldigvis ikke noget man behøver at lokke med, når det handler om den lækre spidskål. Der er sprøde spidskål fremme året rendt, og jeg har her bagt de lysegrønne blade lag-i-lag med en pesto af de C-vitaminrige ramsløg. Faktisk indeholder de lancetformede grønne ramsløgblade mange gange mere C-vitamin end citroner.

Jeg har brugt ramsløg i pestoen, men det går også fint med grønkål, basilikum eller persille.

Ramsløgene boomer i april-maj, og kender du et sted, hvor de gror, kan du høste dem i mængder – ganske gratis. Lav gerne en stor portion pesto. Den kan holde sig en uges tid i køleskabet, og du kan nyde den som tilbehør til frikadeller, som fortyndet dressing til salater eller som topping på supper. Har du noget til overs, kan pestoen fryses ned i mindre portioner. Så har du altid en karakterstærk smagsgiver ved hånden.

 

ramsløgpesto

ramsløgpesto.2

 

Servér et stykke godt brød til spidskålsretten – og gerne en salat, f.eks. salat med hel boghvede.

spsidskålsgratin-m-pesto

De kogte quinoafrø bliver sprøde, når de har været en tur i ovnen.

 .

spidskålsfad med svampe, pesto og sprød quinoa

(4 personer)

100 g rød quinoa

1 spidskål, ca. 600 g

150 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g svampe, fx portobello- eller champignon

2 spsk citron- eller limesaft

1 1/2 dl sojafløde, mandelfløde eller anden fløde

1 1/2 dl kogevand fra spidskålen + væde fra svampene

2 tsk maizenamel

1 portion ramsløg-, koriander eller basilikumpesto – eller færdigkøbt pesto

 

spidskålsgratin-m-pesto.1

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hæld evt. overskydende vand væk.

Del spidskålen i hele blade. Skær det inderste stykke og stokken i fine strimler.

Damp de hele blade i kogende vand, til de er bløde, et par minutter. Afdryp dem. Gem kogevandet.

Skær løgene i tynde både og hak hvidløgene. Skær svampene i skiver.

Svits løg og hvidløg, til de er let gyldne. Tilsæt svampene og den strimlede spidskål. Svits endnu 3-4 minutter. Hæld citronsaften ved og drys med lidt salt og peber.

Bring fløde, kogevand og evt. væde fra svampene i kog og jævn sovsen med maizenamel rørt ud i lidt vand. Lad sovsen koge op og smag til med salt og peber.

Lav pestoen. I forårsmånederne er det fint at bruge ramsløg, på andre tider af året kan man vælge koriander- eller basilikumpesto. Eller brug en færdigkøbt pesto.

Læg retten sammen i et ovnfast fad: læg først et lag spidskålsblade, derefter et lag svampe, et lag pesto og lidt quinoa. Dryp med 1/3 af sovsen.

Læg endnu et lag og slut af med et lag kålblade og et lag sovs.

Drys det sidste quinoa øverst og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag spidskålsretten til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Drys med lidt frisk koriander, ramsløg eller anden krydderurt.

 

spidskålsgratin-m-pesto.2

 

Share