Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

peberrodsdressingArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

Skrevet af , Posted in salater

rødbeder elsker peberrod

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Her er en mættende salat med masser af proteiner. Faktisk kan salaten bruges som hovedret, hvis der gøres lidt større, og der serveres et groft stykke brød til.

Linserne og de hele kerner bekommer maven godt, og det betyder, at man får en dejlig mæthedsfølelse.

 

vitaminerne står i kø!

rc3b8dbeder-m-topc3a6bler-i-skc3a5l

noget at tygge i

Linser eller bønner og fuldkorn i en salat betyder, at man virkelig får MAD – i modsætning til en salat med grønne blade, agurk og tomat. Det er mest vand. Her er der både vitaminer, proteiner og masser af fibre.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat-1

rødbede/æblesalat m peberrodsdressing

300 g rødbeder

100 g belugalinser eller andre linser

100 g hvedekerner eller speltkerner

1 stort sødt æble

top af forårsløg eller porre, evt. purløg

dressing:

2 dl yoghurt, gerne sojayoghurt

1 dl sojafløde eller anden fløde

limesaft

reven peberrod efter smag

 

Kog rødbederne møre, 20-40 minutter afhængig af størrelsen.

Kog linser og korn hver for sig. Kog dem i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hvis du koger linser og korn sammen, vil kornene blive mørke af farven fra de sorte linser. Hvis det ikke generer dig, kan du naturligvis koge de to ting sammen.

Flå rødbederne og skær dem i tynde både. Skær også æblet i tynde både.

Arrangér rødbede, æble og linser/korn på et stort fad. Snit den grønne top og drys den på.

Rør yoghurten sammen med fløden og smag til med limesaft, reven peberrod og evt. en smule akaciehonning.

Læg lidt dressing på salaten og servér resten til separat.

 

rc3b8dbede-c3a6blesalat

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 18 2012 – kaviar, karbonader og asparges

Skrevet af , Posted in ugens menu

____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


s l a n k e m e d i c i n



medicin mod fedme

Forleden læste jeg, at man endnu ikke har fundet den ultimative medicin mod overvægt og fedme.

I al beskedenhed vil jeg sige, at jeg har to fuldstændig ufejlbarlige midler mod overvægt i mit medicinskab: ordet NEJ! og opskrifterne her på bloggen.

Vil man være helt sikker på hurtigt vægttab, mens man samtidig bliver sundnere og sundere og spiser lækker mad, vil jeg anbefale bogen “det helbredende køkken”.


mere end 300 sunde ideer

I min bog “Kirsten Skaarups grønne køkken” (tidligere udsendt med titlen “det kærlige køkken”), kan du finde mere end 300 opskrifter på grøn og sund mad. De er lidt mindre radikale, hvis det er vægttab, du ønsker dig, men for nogle kan det være klogt at gå langsomt til værks.

Med i købet får du anvisning på behandling af alle de almindelige grøntsager og masser af forslag til, hvordan de kan bruges.





_________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________


s v i n e r i !



dyremishandling i USA

En af de helt store kødgiganter i USA er Tyson. Kæmpeproducenten står for både opdræt og slagtning af dyr i mængder, der knap kan fattes.

Forfatteren Michael Pollan har i sin bog “The Omnivores´s Dilemma”skrevet om hvordan kvæg opdrættes under rædselsfulde forhold.

Hvis du vil se, hvordan de behandler grisene, så kig på denne film.

Jeg skal advare mod stærke billeder.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. maj 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________


a s p a r g e s  f o r  b e g y n d e r e



kan du li’ asparges?

– hvis ikke, skulle du måske, som en af bloggens læsere, Janne, prøve “asparges med mavebælte og jordnøddedip”.

Janne skriver, at hun ikke er vild med asparges, men hun synes, at netop denne kombination smager dejligt.


udenlandske asparges

Da det under alle omstændigheder er svært at få danske asparges (i al fald her hvor jeg bor), kan man lige så godt kaste sig ud i orgiet allerede nu og nyde de italienske, som er fremme nu før de danske.

Jeg har allerede lavet flere retter med de nye sprøde stængler, så der er opskrifter på vej. Her er foreløbig “asparges med mavebælte og jordnøddedip”.


asparges med mavebælte og jordnøddedip

Klik på billedet så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________

6. maj 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________


i n k a e r n e s  g a v e



fra Bolivias bjerge til

vestens michelinrestauranter

Det lille næringsrige frø, quinoa, har fundet vej fra fjerntliggende bjergsider i Bolivia til mesterkokkenes køkkener.

Det er velfortjent, for quinoa er lækkert, og det er enormt sundt, faktisk er det sundere end kornsorter som hvede, byg, majs etc. Især indeholder quinoa meget protein med den rigtige aminosyresammensætning – og så er det glutenfrit.

Spis quinoa som tilbehør eller brug den som en salat, fx denne her:


quinoasalat med bolsjestribede rødbeder

og granatæble

 Klik på billedet, så får du opskriften.


“Quinoa er blevet en gourmetspise, og den er havnet i verdens fineste restauranter. Fremtiden tilhører quinoa.”

Javier Fernández, direktør i det økologiske Real Andina i Bolivia.


Læs mere om quinoa hos Bageriet Aurion, der importerer quinoa.



______________________________________________________________________________________________________________________

5. maj 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  d i g  r a s k




spis dig fra velfærdssygdomme

For nylig blev der afholdt en stor international diabeteskongres i Danmark.

Forskerne snakkede uden tvivl om forskning og ny medicin. Det er også af helt vital betydning for de diabetikere, der lider af diabetes 1, og som ikke kan leve uden tilførsel af insulin.

Helt anderledes forholder det sig med diabetes 2. Dette er en tilstand, som rigtig mange mennesker har spist sig TIL.

Derfor kan de også spise sig FRA den.

I dag lider 290.000 danskere af diabetes 2. Det er en fordobling på 10 år, og det er for hovedparten sket ved at putte for meget og forkert mad ind i munden.


hjælpen findes hos grønthandleren …

Diabetes 2 koster det danske samfund 86 millioner kr. – om dagen!

Her skal altså spares. Især på den usunde mad.

Jeg er medforfatter til bogen “det helbredende køkken”, som indeholder en kur, der har hjulpet mange mennesker. Jeg har fået bunker af fantastiske tilbagemeldinger – også fra folk, der lider af andet end diabetes 2, overvægt eller forhøjet kolesterol.

Den seneste skønne hilsen fik jeg i går fra Sanne, som allerede efter en uge på bogens mad har fået det meget bedre. Læs hvad Sanne skriver her: http://kodfrifredag.wordpress.com/2012/01/08/mandelfrikadeller/


… og i denne bog


Læs mere om bogenn her: http://kodfrifredag.wordpress.com/2011/01/20/det-helbredende-kokken/

Du kan købe bogen hos Saxo.com

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. maj 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________


g r ø n t  i  g r ø n t


tang er sundt, bæredygtigt og lækkert  . . .



. . . her i form af de små kugler, der minder om kaviar

Jeg har tidligere slået et slag for de små lækre tangkugler, der ikke alene smager dejligt, men også forskønner enhver ret.

I denne uge sætter de prikken over i’et på en enkel men delikat suppe. Jeg kalder den for dildcremesuppe, og det er en afart af den franske klassiker creme vichyssoise.

 

Se bare hvor smukt de to farver tang dekorerer suppen.

næste uge kommer der idé til asparges og cavi-art (forhandles af Dansk Supermarkeds butikker).


aspargesene er på vej



De danske asparges er ikke helt klar endnu, men man kan købe fine tyske og italienske asparges nu, så det ER en mulighed at hapse et par grønne stængler til ugens linsekarbonader. Jeg har også lige givet dem et par ramsløgblade med på vejen.






____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


dildcremesuppe med “kaviar”

Supper nyder slet ikke den popularitet i Danmark, som de burde. Prøv denne superenkle suppe, og jeg er næsten sikker på, at du bliver suppespiser.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


linsekarbonader med asparges og citrondip

Linsekarbonaderne er billig og hurtig hverdagsmad (linserne skal ikke koges). Bliver der nogle til overs, kan de bruges til madpakken, men man skal være opmærksom på, at karbonaderne bliver en smule tørre, når de er kolde.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat med peberrodsdressing og dild

Kartoffelsalaten med dild og kapers passer fint til karbonaderne.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 31 2011, langtidsbagte tomater

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. august 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g å  h e l t  a g u r k


Hvis du har langtidsbagt tomater, som omtalt nedenfor, kan du bruge dem til mange ting: du kan hakke dem fint og bruge dem som dips, du kan purere dem og bruge dem som smørepålæg – eller du kan blot nyde de fantastisk lækre tomater som de er.

Du kan også blande dem i salater. Nu da det både er tomat- og agurketid, kan jeg anbefale denne salat:


hot agurkesalat med bagte tomater


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. august 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t o m a t t i d



tomater i lange baner

Nu er det også blevet tiden, hvor tomathøsten bugner. Blot nogle få  planter kan give en fin høst.

Kan man ikke nå at spise dem alle, mens de er friske, er det en god idé at tørre en del.  Langtidsbagte tomater er meget lækre og kan spises som snack eller i en salat.

Jeg synes de små blommetomater eller sherrytomater er bedst egnede.


energikrævende

Desværre kræver det en del energi, da tomaterne skal stå i ovnen mindst en time. Bag derfor tomaterne en dag, hvor du alligevel har gang i ovnen og bager eller laver anden ovnmad.

Du kan sagtens tørre tomaterne samtidig med anden mad, der kræver lav temperatur.


langtidsbagte tomater


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________h

8. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


e n  r ø d  b ø f



nogle bøffer er mere fornuftige end andre

Ikke alle tænker på det, men der findes faktisk forskellige former for rød bøf.

Lige nu er rødbederne nye og smækre, så det er en god idé at spise en supersund og saftig rød rødbedebøf.

Når jeg lige nu trækker rødbedebøfferne ud af skabet, er det fordi en af bloggens læsere, Henrik, forleden skrev her på bloggen om en skøn middag, han havde lavet med rødbedebøffer med ristede svampe.

Hvis du også vil smage, så kig her:


rødbedebøffer med ristede svampe

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________

7. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


a g u r k e n  t a r’  r e v a n c e


nu spiser vi agurker igen

Jeg læste i går, at vi nu har kastet os over agurkerne med fornyet kraft.

Efter forsommerens forskrækkelse med mistanke om sygdomsfremkaldende agurker, prøver vi nu at indhente det forsømte, og agurkerne nærmest flyver over disken.

Det kan kræve fantasi at finde nye måder at spise agurker på. I dag vil jeg anbefale den polske suppe, chlodnik, som bl.a. laves med surkål.


surkål

indeholder rigtig mange enzymer og mælkesyrebakterier, som er gode for fordøjelsen.

Surkål kan købes på glas i helsekostbutikker eller supermarkeder.


chlodnik – polsk agurkesuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________

6. august 2011

____________________________________________________________________________________________________


m a s s e r  a f  a g u r k e r



masser af agurker fra drivhuset

Min gode veninde er netop kommet med en stor kurv agurker fra sit eget drivhus.

Nu gælder det om at være kreativ, for her er både til supper og salater.

Men jeg tror, jeg allerførst vil lave en agurkesalsa.


hot agurkesalsa

Skær en agurk i små terninger og tilsæt et par dl netmelon eller vandmelon – også i små terninger.

Tilsæt finthakket løg og chili efter smag. Kom en håndfuld snittet mynte i og drys med salt og peber.

Rør en dressing af olie, citronsaft og presset hvidløg. Smag til.

Hæld dressingen over salsaen og lad  den gerne stå en times tid i køleskabet, inden den skal serveres.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  m a d m a g a s i n


gratis magasiner

Vi har længe haft COOPs gode magasin Samvirke, der sætter fokus på forbrugerstof og sundhed.

Nu får Samvirke følgeskab af et nyt magasin fra Dansk Supermarked med titlen “Mood”, der udkommer fire gange om året.



Mood behandler forskelligt stof som mad, mode, sundhed, hjem og have. Med andre ord alt det, de almindelige ugeblade handler om. Alt sammen populært og letfordøjeligt skrevet – ikke helt på højde med Samvirkes solide forbrugerstof, men alligevel et fint skridt at tage for et supermarked.

Bevares, de vil gerne sælge flere varer, men gode tip og ideer er altid velkomne.


sund i hverdagen

Gode artikler i “Mood” handler bl.a. om “Sund og sjov med børn” og om “Energi i hverdagen” – husk fx at drikke mindst 2 liter vand om dagen! Et gratis råd, som er nemt at følge, og som har enorm effekt på hver eneste af vores celler. Vi ved det jo godt allerede, men mange af os glemmer det alligevel.

pixi-mad

En af artiklerne handler om trends i vore spisevaner. En af de ting, fremtidsforskerne mener, der vil blive fokus på, er at vi vil kigge kritisk på overforbruget: “Vi har drevet rovdrift på vores klima, og der har været et stort fokus på mad i mange år. I fremtiden vil vi gøre op med overforbruget. Det bliver slut med at smide mad ud, slut med at købe mere mad, end vi spiser.”

Som talt ud af min mund!

Man mener også, at maden i fremtiden vil blive dagens kunstpause, og at vi vil vælge friske råvarer, dyrket lokalt. Det lyder forjættende. Jeg kan ikke vente!

Hent magasinet “Mood” i Føtex.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  i  e n  g y l d e n  h ø s t m å n e d



august – måneden med overflod

Nu går sommeren på hæld, og den store høst begynder. Det er ikke blot kornet, der høstes på markerne, haverne bugner også med alle slags grøntsager …


masser af squash

Den flittige squashplante leverer masser af frugter, så i denne uge snupper vi en ternet tærte med squash. Den er både køn og lækker.



Du kan bage tærten i en stor form eller i mindre portionsforme.



“nye” kartofler

Man kan stadig være heldig at købe kartofler, der er “som nye”. Ugens kartoffelsalat passer fint til tærten, og en almindelig grøn salat med en olie-eddikedressing med presset hvidløg, fuldender måltidet.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________


ternet squashtærte med oliven



Tærter er et uopslideligt emne. Man kan fylde mange slags grøntsager i den forbagte bund. I denne uge er det squash. Tærter egner sige både som frokost- og middagsret. Man kan også bage små portionstærter til madpakken.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat med peberrodsdressing og dild


Peberrod, dild og kapers er tre ting, som passer fint til den mildt smagende kartoffel. Her har også sneget sig lidt cornichoner med i dressingen, så kartoffelsalaten giver et fint smagsmæssigt modspil til squashtærten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share