Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

peberfrugtArkiv

fredag

20

januar 2017

4

KOMMENTARER

palmekålsruller på bund af persillerodspuré

Skrevet af , Posted in hovedretter

21. januar 2017

.

når empati rækker til dyrene

Det ser ud, som om vi er på vej ind i en tid, hvor empatien bliver mere og mere bundfrossen. En tid, hvor enhver er sig selv nok, hvor vi bygger mure omkring vores egne goder. En tid, hvor der ikke er plads til hjerterum eller overskud til at tænke på vores medskabninger – og da slet ikke på dyrene! Vi skal hver især rage til os og lade fanden tage de sidste.

Heldigvis er det sådan, at når mørket er dybest, er lyset nærmest. Et af de lys, der skinner klarest i disse år, er det stigende antal mennesker, der har så meget empati for dyrene og kloden, at de vælger at leve vegansk. På denne smukke himmel stråler ikke mindst en stjerne ved navn Karin Elrød.

Karin har netop udgivet bogen “Veganer – sådan kommer du i gang”. Dét er i den grad en bog “til tiden”, for hvad gør man, når det er gået op for én, at man ikke mere kan nænne hverken at spise eller bære noget, der kommer fra dyr? Helt enkelt er det ikke, for der er animalske produkter i langt flere ting, end de fleste af os tænker over til hverdag. Og så er der ikke mindst besværet med venner og familie, der tit har svært ved at forstå og acceptere dette kærlige valg.

Med denne smukke “veganerbibel” i hånden er der god og kærlig hjælp at hente. Man bliver ført gennem alt fra de etiske overvejelser, miljøet og klimaet, over sundhed til det sociale og alle dilemmaerne. Her er praktiske og kontante råd om at undgå faldgruberne, og Karin argumenterer overbevisende om, at veganerlivet er dét, vi alle bør vælge.

Jeg er helt enig, men jeg ville aldrig turde erklære mig selv for veganer. For, som Karin nævner, findes der nemlig noget, der hedder “veganerpolitiet”, og Gud hjælpe den stakkel, der træder en smule ved siden af. Det kan man selvfølgelig godt, men så er man ikke veganer, og der findes nidkære veganere, der ikke tolererer nogen form for fejltrin. Det er SÅ synd for den gode sag. Jeg ville sådan ønske, at “veganerpolitiet” ville have så meget empati, at de OGSÅ kunne se, at alle mennesker er på vej. Vi er alle på forskellige stadier af udvikling. Mennesker har spist kød i årtusinder, og nogle behøver længere tid end andre til helt at droppe de animalske produkter.

Og veganisme ER vejen frem. Det er fremtiden. Ingen tvivl om det. Selv om det ser mørkt ud i øjeblikket, vil vi med tiden ikke kunne nænne at ernære os af vore medskabninger. Men ting ta’r tid. Skal det gå lidt hurtigere, så læs Karins bog. Her er ingen løftede pegefingre. Forfatteren formidler kun glæde ved den veganske livsstil.

“Veganer – sådan kommer du i gang” er en bog, som jeg tror vil overbevise mange om det nødvendige, nyttige og  smagfulde ved at droppe alle animalske produkter. Især kan jeg forestille mig, at mange vegetarer vil gå ind i denne den ny tids spisevaner. Og det ER altså ikke så svært. Man skal lige møblere lidt om i hovedet, men det er en vidunderlig udfordring. Og så hjælper det ikke blot dyrene, men også kloden og dig selv.

Tak til Karin Elrød for en smuk og livsbekræftende bog,

“Veganer – sådan kommer du i gang” er udgivet af Forlaget Heart Planet. Den koster kr. 229,- og kan købes hos boghandlerne.

 


.

20. januar 2017

..

ruller der rykker – palmekål med fyld

Palmekål minder om grønkål men er ikke helt så almindelig i Danmark. De lancetformede blade ligner lidt en lille palmegren. Kålen er en smule mildere end grønkål.

Ernæringsmæssigt er kålen mindst lige så sund som grønkål, dvs. at den er et super boost for kroppen med indhold af mange vitaminer og mineraler. Især er kålen rig på magnesium, som er så vigtig for knoglerne sammen med kalk og D-vitamin. Ligesom de andre sorter kål, indeholder palmekål også stofferne glucosinolater og glukoraphaniner, der har vist sig virksomme mod kræftceller.

.

alternativer til palmekål

Hvis din lokale butik ikke lige har palmekål i øjeblikket, kan du i stedet bruge blade af savoykål som “indpakning” til fyldet.

Du kan også vælge bladbeder. Med deres kulørte stilke er de lige til at blive i godt humør af på en grå vinterdag.

Til gengæld er grønkål ikke så velegnet, da midterribben er for grov og bladene ikke er store nok til at rulle om fyldet. Men du kan evt. lægge lag af fyldet sammen med letdampede grønkålsblade på samme måde som i grønkålslasagnen.

.

bladbeder vinder på udseendet

 .

kål med lækkert fyld

Fyldet består af proteinrig tofu, svampe og græskarkerner. Hvis du får fyld til overs, så servér det til retten separat.

.

persillerødder i bunden

Hvis du vil undgå fede sovse, er rodfrugter et udmærket bytte. Til denne puré eller “sovs” har jeg valgt persillerødder, men du kan også bruge pastinak, gulerod eller rødbede. Det bliver mere en puré end en sovs.

.

palmekålsruller i persillerodspuré (4 personer)

puré:

200 g persillerod

1 1/2 dl plantefløde (havre, mandel eller soja)

2 spsk gærflager (kan udelades)

evt. 1 spsk maizenamel

1/2 tsk reven muskatnød

1/2 dl hakket persille

1-2 spsk citronsaft

salt, peber, rørsukker

fyldt kål:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

1 rød peberfrugt

1/2 frisk chili eller et nip tørrede chiliflager

50 g græskarkerner, mandler eller valnødder

1 dl silketofu eller fast smuldret tofu

2-3 spsk boghvedemel, havremel eller rismel

12-16 blade palmekål (kan erstattes af savoykål eller bladbeder)

4 spsk sesamfrø

.

Lav først sovsen: skær persillerødderne i små terninger og kog dem møre i vand, der netop dækker, 8-10 minutter.

Hæld vandet fra (gem det) og purér persillerødderne med fløden, til pureen eller ”sovsen” er glat. Tilsæt muskatnød og den hakkede persille (gem evt. lidt til pynt), måske også lidt af kogevandet. Du kan evt. jævne ”sovsen” med lidt maizenamel rørt ud i vand, hvis den er for tynd.

Smag ”sovsen” til med citronsaft, salt, friskkværnet peber og sukker. Hæld den i et ovnfast fad.

Hak løg og hvidløg til fyldet. Svits de to ting i olien, til løgene er let gyldne.

Hak også svampene og peberfrugten (fjern kerner og frøstol og gem evt. lidt af frugtkødet til at drysse på retten senere).

Kom svampe og peberfrugt på panden og svits ved rask varme, til svampene er bløde. Tilsæt chili eller chiliflager. Hak de valgte kerner, mandler eller nødder fint. Bland dem i fyldet.

Rør tofuen i blandingen og tilsæt det valgte mel, til fyldet er sammenhængende, men det skal ikke være for fast.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Kog kålbladene i rigeligt vand ca. 5 minutter. De er lidt seje at tygge, hvis de ikke koges nok. Afdryp bladene.

Skær det nederste ”nøgne” stykke af stilkene (op til hvor bladene begynder). Snit stilkene meget fint og rør dem i fyldet.

Fordel fyldet på bladene og rul dem sammen. Læg rullerne på persillerodspureen.

Pensl rullerne med lidt olivenolie og drys med sesamfrø.

Bag rullerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter. Hold øje med, at overfladen ikke bliver for mørk.

Drys evt. med små terninger af den røde peberfrugt og lidt persille.

.

.

rødbedesalat som tilbehør

Servér fx en rødbedesalat med cashewcreme til kålrullerne. Se opskriften her.

.

mere grønt i Rudersdal

I efteråret startede jeg sammen med ildsjælen Henrik Hjortdal et kødfrit folkekøkken i Holte. Det blev en stor succes med mange besøgende og lange ventelister.

Vi fortsætter med de kødfrie mandage i foråret – nu med adresse i Manziusgården i Birkerød. Den første folkemiddag er den 30. januar. Læs mere her. Det bliver forskellige foreninger, der kommer til at stå for arrangementerne.

Du sikrer dig en plads mandag den 30. januar ved at indbetale middagens pris, kr. 40,-, pr. mobil pay til 20 78 26 89.

 

Share

onsdag

15

juni 2016

34

KOMMENTARER

gulerods- og bønnepaté med salat af nye kartofler

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

g.

en solskins-paté

gulerodspostej.4

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg kan blive ved med at skabe nye opskrifter. Svaret er, at jeg ikke kan lade være. Så enkelt er det! Når jeg ser en grøntsag, er den som regel meget hurtigt forvandlet til en ny ret inde i mit hoved. Da jeg for nylig stod på torvet og beundrede de nye lysende gule gulerødder, bestemte jeg mig for, at de skulle blive til en paté. En ret, der altid er populær på samme måde som frikadeller.

En paté eller postej kan spises som middagsret – eller bruges som pålæg i madpakken. Er pateen både smuk og smagfuld, kan den også serveres som festmad.

Denne gulerodspaté kan laves på to måder, enten med bønner eller med sojaflager. Da jeg lavede pateen første gang, brugte jeg bønner. Pateen smagte dejligt og var skærefast, men jeg syntes, at den måske blev en anelse for “bønnet”, altså en smule melet.

Derfor gjorde jeg et andet forsøg, da jeg for en uges tid siden havde besøg af nogle dejlige mennesker til et lille madkursus. Her brugte vi 150 g sojaflager i stedet for bønnerne, men så blev pateen ikke helt skærefast. Så vælger du denne udgave, så udelad de tynde gulerodsskiver i formen, så du kan du servere pateen direkte fra formen.

 

gulerodspostj.ingred

Her er nogle af de findelte ingredienser: rød peberfrugt, porrer og hvidløg samt ristede solsikkekerner.

 

skærefast paté

gulerodspostej.1

Her er den skærefaste udgave af pateen med bønner.

salat med nye kartofler

gulerodspostj.salat.1

En salat med nye kartofler, broccoli, oliven og radiser passer fint til pateen, se nedenfor.

 

gulerodspostej.3

gulerods- og bønnepaté

3 spsk hørfrø

1/2 dl kogende vand

4 tørrede shiitakesvampe

50 g solsikkekerner

1 rød peberfrugt

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

200 g renset porre

4 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1 spsk tørret oregano

1/2 kg gulerødder

1 dåse kidneybønner (420 g) – eller 200 g tørrede, udblødte bønner (kan erstattes af 150 g sojaflager, se ovenfor)

1 dl sojafløde eller anden fløde

ca. 100 g havregryn (evt. glutenfri)

ca. 50 g havremel (evt. glutenfrit) eller kikærtemel

tamari

limesaft

en håndfuld friske timianstængler

 

Hæld det kogende vand over hørfrøene og sæt skålen i køleskabet et par timer.

Hæld også kogende vand over svampene og lad dem udbløde en times tid.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Hak peberfrugt, hvidløg og chili fint (fjern kernerne fra chilien). Skær stokkene fra svampene og hak hattene fint.

Snit porrerne.

Svits peberfrugt, hvidløg, chili, porrer og svampe i olien. Tilsæt gurkemeje, peber og oregano. Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt et lille drys salt.

Skær en af gulerødderne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern. Læg skiverne tæt sammen i en smurt postejform.

gulerodspostej.8

gulerodspostej.7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tv.: den smurte form fores med tynde skiver af gulerod. Th.: pateen er parat til at komme i ovnen.

 

Riv resten af gulerødderne.

Hæld bønnerne i en sigte og skyl dem med koldt vand. Hvis du bruger tørrede bønner så sæt dem i blød mindst 8 timer og kog dem møre, 30-35 minutter.

Hæld de udblødte hørfrø og væden i en skål. Tilsæt de ristede solsikkekerner, bønnerne og sojafløden. Blend til bønnerne er halvvejs pureret. Der må gerne være nogle hele bønner tilbage.

Rør de svitsede grøntsager og de revne gulerødder i bønnemosen (eller bland dem med sojaflagerne, hvis du har valgt den udgave). Tilsæt havregryn og mel.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde i eller lidt flere havregryn. Farsen skal være temmelig fast.

Smag til med tamari og limesaft. Det er vigtigt, at farsen smager af noget.

Læg forsigtigt farsen oven på gulerodsskiverne i postejformen. Tryk farsen godt sammen og læg nogle kviste timian øverst.

 

gulerodspostej.5

Pateen er bagt.

 

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag den 40-45 minuttter. Overfladen skal være gylden.

Lad pateen afkøle lidt, før du vender den ud på et fad, så gulerodsskiverne vender opad. Pynt med lidt flere timiankviste.

 

gulerodspostej

 

servér fx en salat til med kartofler og broccoli

gulerodspostej.salat

Du kan vælge en kartoffelsalat med en cremet dressing – eller du kan lave en blanding af nye kartofler, små stykker letdampet broccoli, fint skivede radiser, oliven, tynde strimler af økologisk citronskal, masser af dild – og en dressing af olivenolie, limesaft, lidt sennep og chiafrø (evt. birkes).

 

Share

mandag

25

april 2016

23

KOMMENTARER

mandelpilaf fra Uzbekistan

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

 

velkommen til Bukhara – den åndelige by

Uzbekistand.ddørhåndtag

Nogle rejseskribenter og historikere betegner Bukhara som en spirituel by, en vidunderlig by, som troens grundpille, som en by indhyllet i en særlig smuk atmosfære, ja, nogle mener, at Bukhara faktisk er den mest interessante by i verden. Det kan selvfølgelig diskuteres, for der er mange flere sande perler alene i Uzbekistan, men det er en vederkvægende oplevelse at tilbringe nogle dage i Bukhara. Det skyldes ikke mindst byens mange træer, der får én til at tro, man er på vandring i en gigantisk park. Solen spiller i træernes grønne og sølvfarvede nuancer, og bladene synger deres sagte sang gennem vindens susen.

Byen daterer sig helt tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Her føler man historiens vingesus. Utallige erobrere har gennem tiderne lagt byen næsten øde, og kamelkaravaner lastet med silke og krydderier har hvilet ud i byens mange karavanserarier.

I dag står Bukhara som en smuk, statelig og flot renoveret by.

 

åndelig føde

Uzbekistan.moske.Bukhara

Det er først og fremmest moskeerne, der fungerer som museer, som imponerer med deres fantastiske håndværk. I dag er de åbne for alle, og kvinderne er ikke mere henvist til specielle afdelinger som dengang moskeerne fungerede som hellige steder.

Jeg tænker på de mange krumme rygge, bøjede nakker og ødelagte øjne, der er gået til for at skabe disse kunstværker til ære for guddommen. Så megen skønhed kan man kun være taknemmelig og ærbødig overfor.

Uzbekerne selv sætter også pris på deres gamle kultur. Gamle og unge, mødre og fædre, børn og bedsteforældre valfarter til moskeer og andre kulturelle bygninger i deres land. På en søndag trænges uzbekerne om deres kulturelle bygninger som danskerne i butikkerne dagen før jul.

 

Uzbekistan.moske-m-pers

 

fast føde

Uzbekistand-mand-m-due

I dag handler det om uzbekernes nationalret: pilaf. Vi er på vej til en pilafmester for at lære at lave den  uprætentiøse ret, der viser sig slet ikke at være så enkel som jeg troede.

Først skal vi på markedet, og her møder vi denne mand, der fordriver tiden mellem handlerne med at håndfodre de små fugle.

 

kvinderne iler ind i bazaren

Uzbekistan.kvinde-bagfra

Når det gælder kvindernes farverigdom, kan man som dansker godt føle sig en anelse grå og kedelig.

 .

markedet byder på spændende ting i farverige sække og poser

Uzbekistan.marked.sække

Jeg er nysgerrig efter, hvad der mon gemmer sig i poser og sække. Her er mandler og tørrede frugter, saltede græskar- og abrikoskerner, adskillige slags spidskommen og andre eksotiske krydderier, 20 forskellige slags ris, tørrede abrikoser svøbt i valnødder til småbitte kunstværker, lange tørrede bananskiver rullet om nødder og kerner som roulader i ministørrelse. Hele 1001 nat åbenbarer sine herligheder i bazaren. Dufte, lyde og farver går i ét, og alle sanser aktiveres.

 

en pilaf kræver mange krydderier

Uzbekistan.Bukhara.krydderier

Selv om der efter min mening sagtens kunne være flere krydderier og mere chili i maden i Uzbekistan, er der et stort udvalg at finde på markedet.

Og faktisk skal der hele 14 forskellige krydderier til for at lave en helt rigtig pilaf. Som du vil se nedenfor, kan man dog sagtens klare sig med færre.

Men skal det være helt rigtigt, skal en pilaf tilberedes med 2 slags spidskommen, sort peber, tørrede berberis, paprika, gurkemeje, kardemomme, anis, ingefær, dildfrø, muskat, stødte nelliker, laurbærblade, koriander og tørrede tomater.

 

hos krydderimanden

Uzbekistan.krydderier

Sækkene her rummer paprika, tørrede morgenfrueblade og andre gode ting. “Stemplerne” nederst bruges til at lave mønstre i brødet med. Her forlader intet brød ovnen uden dets egen personlighed. Og brød er livsnerven i den uzbekiske mad. Brød anses for helligt, og det er meget uhøfligt at lægge et stykke brød fra sig med mønstret nedad. Jeg kom til at spilde et par krummer på gulvet på en restaurant, og straks blev gammelmor tilkaldt med kost og fejebakke.

Det kan jeg rigtig godt lide. Hos os går alt for meget til spilde, ikke mindst brød.

 .

a propos brød

Uzbekistan.brød

Et måltid uden brød er utænkeligt – og brød faldbydes fra ethvert gadehjørne og selvfølgelig også her på markedet. Jeg har benyttet turen til at være på bagekursus og glæder mig til at dele mine opskrifter på centralasiatisk brød.

 

brød så store som møllehjul

Uzbekistan-mig-m-brød

Brød fås i alle størrelser og tykkelser. Det mest bastante brød kan holde sig i 40 dage, siger uzbekerne. Så skal det bare stænkes med lidt vand, så bliver det som nyt! Jeg tror nu hellere, jeg vil bage det friskt lidt tiere.

Her har jeg købt et ekstra stort og tyndt brød, som skal være tilbehør til pilaffen. I Danmark ville vi nok ikke spise brød til en risret, det er 2 x korn, men her har man ikke fået mad, hvis man ikke har fået brød.

 

ris til pilaffen

Uzbekistan.ris-marked

Til en ægte pilaf hører en bestemt slags langkornet ris, som vi køber hos damen her. Jeg kender ikke denne type ris i Danmark, så du kan bruge den ris, du foretrækker, basmati eller brune ris efter smag og behag.

Ris er sammen med hvede hovednæringsmidlerne i Uzbekistan. Landet er selvforsynende med ris men må importere hvede.

 

ingen ret uden gulerødder

Uzbekistan.gulerødder.marked

Gulerødder må vist kaldes nationalgrøntsagen. Den er overalt! Og er selvfølgelig også en helt nødvendig ingrediens i pilaf, enten de orange som disse eller de solskinsgule, som vi ikke kender i Danmark,

 

løg og kartofler må der også til

Uzbekistan.marked.2kvinder

På markedet må vi også forbi damen med løg og kartofler. I en klassisk pilaf  er der kød, men til en vegetarisk pilaf bruger man kartofler og kvæder i stedet.

 

Hr. Aka tager imod i sit smukke hjem

Uzbekistan.pilafmand

Vi bliver budt indenfor hos Aka Rahmon, der, foruden at beherske pilaf-kunsten, også er ejer af et af Uzbekistans største atelierer for fremstilling af de smukt håndbroderede suzanis. Både design og syning er normalt kvindearbejde, men Hr. Rahmon har lært kunsten af sin bedstemor og er en af de få mænd, der arbejder med denne kunstart. Han skaber selv hvert eneste mønster frit i hånden, og ikke to designs er ens.

 

pilaffen skal i gang

Uzbekistan.pilafmand

Men Hr. Rahmon kan mere end designe broderimønstre, han er også pilafmester. Pilaf er en ret, som traditionelt laves af mænd. Jeg tror, det svarer til, at det altid er mænd, der griller i Danmark.

Inden vi kan begynde på pilaffen, skal der tændes op i det udendørs komfur.

 

løg og gulerødder 

Uzbekistan.pilaf-gu,lerødder

Først svitses skivede løg i en god portion sesamolie. Efter 10-15 minutter tilsættes strimlede gulerødder i stor mængde sammen med hele kartofler og kvarte kvæder + hele hvidløg. Vand hældes ved sammen med de 14 krydderier, se ovenfor. Jeg har brugt færre i opskriften nedenfor, men du kan selv tilsætte flere efter smag og behag.

Låget lægges på gryden, og grøntsagerne simrer ca. 15 minutter.

Herefter tages de møre kartofler, hvidløg og kvæder op og sættes til side.

 

risen tilsættes

Uzbekistan.pilafpige.1

Først nu kommes risen i gryden sammen med rosiner og mere vand. Risen dampes herefter under låg 10-15 minutter.

At lave pilaf er som sagt et traditionelt mandejob her i landet. Men her får hr. Rahmon hjælp af en sine døtre.

 

hr. Aka underholder mens pilaffen simrer

Uzbekistan.pilafmand.1

 

pilaffen er færdig

Uzbekistan.pilafpige

Efter ca. tre kvarter er pilaffen færdig. Ris, gulerødder og rosiner øses op på et fad, og kartofler, hvidløg og kvæder lægges øverst.

Min opskrift på pilaf er en forenklet udgave af denne klassiske uzbekiske. Til gengæld er den hurtigere lavet, og jeg synes, at den smager rigtig dejligt også.

nationalretten fra Uzbekistan (på dansk)

Uzbekistan.pilaf.1

Pilaf er som sagt nationalretten i Uzbekistan. Den er på bordet ved alle store festligheder. Pilaf svarer til danskernes flæskesteg og brun sovs, men jeg må sige, at denne risret er noget sundere, og den smager fantastisk.

I Uzbekistan er det utænkeligt at holde et af de store bryllupper, der ofte indbefatter mere end 300 menensker, uden at der serveres pilaf. Og her vil det ALTID være mænd, der står for tilberedningen.

 

Uzbekistan.pilaf.2

mandelpilaf fra Uzbekistan 

50 g afskallede mandler

kokos- eller olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

300 g brune ris (eller andre efter smag)

5-6 dl grøntsagsbouillon

4-5 kardemommekapsler

2 tsk gurkemeje

1 tsk kværnet peber

1 kvæde (kan udelades)

1 rød peberfrugt

1 gul peberfrugt

250 g gulerødder eller 2-3 kvæder

50 g rosiner

en stor håndfuld frisk koriander

 

Uzbekistan.pilaf.3

Del mandlerne i to og rist dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.

Rist spidskommenfrøene i 2 spsk olie, til de dufter.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits dem i olien, til løgene er klare.

Tilsæt risene og svits dem et par minutter.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og knus dem i en morter.

Hæld 3-4 dl bouillon i gryden sammen med kardemomme, gurkemeje og peber.

Hvis du bruger kvæde, så skær den i små terninger. Kom dem i risene.

Lad risene simre under låg 35-40 minutter (se kogetiden på pakningen – hvis du bruger hvide ris, er det kun ca. 10 minutter), til de er møre. Tilsæt mere væde efterhånden. Væden skal dog være kogt væk, når risene er møre.

Skær peberfrugterne i små terninger (fjern kerner og frøstole). Riv gulerødderne eller skær dem i tynde strimler, evt. halvt af hver.

Svits peberfrugter, gulerødder og rosiner i 2 spsk olie, til peberfrugterne er bløde.

Bland grøntsagerne godt rundt i risene, når de er møre, og varm det hele igennem.

Servér pilaffen med de ristede mandler og masser af frisk koriander på toppen.

 

Uzbekistan.pilaf

Share