Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

nytårsmenuArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pandekager m. vagtelæg, karse og “kaviar”

Skrevet af , Posted in forretter

pandekager med overraskelser 

pandekage m caviart 6

Denne lidt usædvanlige forret har jeg skabt specielt til nytårsaften.

Her er brugt to slags ”æg”: de små vagtelæg og de bittesmå ”kaviar-æg”, som ikke er rigtig kaviar men produktet cavi-art, der smager fantastisk og fås i flere udgaver. Du finder nemmest cavi-art i Føtex, der som regel også altid har vagtelæg.

Pandekagerne kan bages dagen før, de skal serveres, eller endnu før, for de kan lægges i fryseren. Æggene kan ligeledes koges dagen i forvejen.

Er pandekagerne stegt og vagtelæggene kogt, tager det kun nogle minutter at ”samle” forretten.

vagtelæg 1vagtelæg pil

pandekager med vagtelæg, karse og ”kaviar”

pandekager:

175 g hvedemel

1 tsk salt

ca. 3 ½ dl mælk eller soyamælk

2 store æg

olie til stegning

fyld:

12 vagtelæg

1 ”lag” porre til ombinding

4 spsk creme fraiche

2 spsk rød cavi-art

2 spsk sort cavi-art

4 spsk klippet karse

en håndfuld snittet radicchiosalat

2 spsk olivenolie

½ spsk citronsaft

 

Pandekagerne:

Pisk mel og salt ud i væden. Tilsæt æggene et ad gangen og lad dejen hvile et kvarters tid.

Dejen skal være temmelig flydende, så vurdér om der skal tilsættes mere væde eller mere mel.

Steg 4 meget store, tynde pandekager i olie på en godt varm pande.

Fyldet:

Læg vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Hæld vandet fra (hæld det over porrestykket, som blot skal blive blødt, så det kan bindes om pandekagerne).

Læg æggene i koldt vand. Afdryp porrestykket og klip det i fire ”bånd”.

 

pandekage m caviartpandekage-m-caviart-1

 

Samling af pandekagerne:

Pil æggene.

Læg de fire pandekager på fire tallerkener. Du kan evt. lune pandekagerne først i en varm ovn.

Læg først en spsk creme fraiche på og drys med en smule salt og peber.

Læg derefter de to slags ”kaviar”, tre æg på hver pandekage samt et drys karse.

Saml pandekagerne som en gammeldags prangerpung og bind forsigtigt porrebåndene omkring.

pandekage m caviart 3pandekage m caviart 4

Vend salaten i lidt olie og citronsaft smagt til med salt og peber.

Drys salaten rundt om ”pungene” og drys med lidt mere karse.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 51, 2011, grøn nytårsmenu

Skrevet af , Posted in nytår, ugens menu

 

28. december 2011

n y t å r s ø n s k e r


tak for lån af tegningen til Jørn Villumsen, Politiken


jeg ønsker dyrevelfærd i 2012

Der er mange ting, man kan ønske sig i det nye år. Et af mine helt store ønsker for 2012 er, at dyremishandlingen vil aftage.

Jeg ønsker, at rigtig mange mennesker vil se, at det i høj grad er muligt at indvirke på kulturen i svinestaldene og andre dyrefabrikker gennem den mad, vi vælger.


det røde kort til svineavlere

Når staldene er overfyldte, stiger sygdommene og dermed antibiotikaforbruget. Forbruget af medicin i danske stalde er alt for højt. Det er noget Fødevarestyrelsen holder øje med, sådan da …

Hvor nemt det er at omgå reglerne, kan man læse ud af en nylig meddelelse fra Fødevareministeriet:

​”Antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger skal ned under grænseværdierne. Og kommer det ikke det, har Fødevarestyrelsen nu fået mulighed for at supplere de gule kort med et rødt og påbyde besætningsejeren bl.a. at have færre svin i sine stalde.

Færre dyr i staldene reducerer smittetrykket og stressniveauet blandt dyrene, og kan dermed være med til at reducere behovet for antibiotika i besætningen.

Men risikoen for at få et rødt kort kommer tidligst i 2014, og kun til de besætningsejere, der forud for det røde kort har haft et gult kort i ni måneder og har været fem måneder under skærpet tilsyn – uden at have fået styr på medicinforbruget.”

Som det ses, går der måned på måned på måned, før hammeren falder – hvis den gør.

Gør noget godt i 2012. Gnask en gulerod!


________________________________________________________________________________________________________________________________

27. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t d a g e



kål mod kalorier

Man kan gøre det til en god vane at forfremme dagene mellem jul og nytår til salatdage.

Efter den store madbelastning i julen, vil de friske grøntsager med alle deres gode plantenæringsstoffer, vitaminer og mineraler være med til at genoprette balancen i kroppen.

Og så er grøntsagerne den rene slankekur. Giv din krop en grøn booster!


decembersalat


Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r – j u l e – m a d


lidt sundt efter det syndige

Mon ikke vi er et par stykker, der er kommet til at spise en smule for meget her i december måned?

Inden det går løs med den store julemenu kan det derfor være en god idé at skrue lidt ned for kalorie-gufferiet.

Hvis du har frisk rødkål tilovers, kan den fint finde anvendelse i en salat med bolsjestribede rødbeder. Det er en rigtig juleagtigt salat.

Også de citronmarinerede rosenkål er gode, hvis kalorieindtaget skal minimeres.


rødbede/rødkålssalat


citronmarinerede rosenkål

Klik på billederne, så får du opskrifterne.



____________________________________________________________________________________________________________________________

24. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________


r i g t i g  g l æ d e l i g  j u l 



julemiddag og julefrokost

Hvis der endnu skulle være brug for det, finder du ideer til julemiddagen og julefrokosten her.

Nytårsmenuen finder du nedenfor.

____________________________________________________________________________________________________________________________

23. december 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n t  n y t å r s f y r v æ r k e r i


– og et lykkeligt grønt nytår

Skønt vi endnu har julemiddagen til gode, kommer nytårsmenuen her lige før jul. I denne søde juletid kan vi jo næsten ikke nå at nyde det ene lækre måltid, før det næste står for døren!

Og nytårsmenuen er en alvorlig sag! Den skal være et festfyrværkeri af lette og lækre retter oven på julens tunge mad.

Nytårsmenuen skal planlægges i god tid, og mine ideer kommer derfor i dag i håbet om, at en eller flere af retterne kan nå at komme med i DIN festmenu på årets sidste aften.


festlig nytårsmenu

Her er flere forskellige ideer til en festlig nytårsmenu. Du kan vælge at servere hele menuen  – eller du kan plukke nogle at retterne ud.

Og så er det så smart, at du kan lave de fleste af retterne i forvejen og opbevare dem enten i køleskabet eller i fryseren.

Suppen kan sættes i køleskabet eller fryses ned.

Rosenkålene kan koges dagen i forvejen og sættes i køleskabet.

De små blinis kan bages i god tid og fryses ned.

Pateerne kan bages dagen i forvejen ligesom sovsen og sættes i køleskabet.



forslag til menuen

♥ Hvis du vælger alle retterne, vil jeg foreslå, at du serverer suppen i små kopper og sætter dem på en stor tallerken. Placér de fyldte rosenkål rundt om suppekopperne.

 Dernæst kan du servere blinis med tre stk. til hver person.

 Hovedretten, de små porrepateer, trøffelrørene og nøddesovsen serveres også portionsvis.

 Desserten er min helt egen udgave af tirami su.



kaviar

hører nytåret til.

Hvis du undrer dig over, at der findes kaviar her på siden, er det fordi der nu fås “kaviar” lavet på basis af tang. Første gang jeg stødte på “kaviaren” var i Sverige, og jeg købte straks et lille glas med hjem. Men “kaviaren” fås nu også i nogle supermarkeder herhjemme, bl.a. i Føtex og Netto.

“Kaviaren” findes i produktserien levevis, og jeg vil gerne slå et slag for den. Jeg synes den er både lækker og smuk. Ganske vist indeholder den tilsætningsstoffer, men da det er små portioner, man spiser ved sjældne lejligheder, går det nok.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

prøv blinis med cavi-art

Blinis med cavi-art er en rigtig nytårsret.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________

desserten

blev til ved et tilfælde. De små søde kiks, ladyfingers, som er nødvendige for at lave den italienske dessert, tirami su, var udsolgt op til jul. Så var gode råd dyre. Jeg endte med at vælge makroner i stedet, og det fungerer fint.




___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n  y  t  å  r  s  m  e  n  u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


rosenkål med blomkålsmayo

rosenkålssuppe med rosenpeber

Servér de to små rosenkålsretter samlet.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

blinis med kavi-art

Blinis – de små russiske pandekager – kan laves i god tid og opbevares i fryseren.

Kavi-arten gør den lille forret til en fin nytårsservering.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

porrepateer med nøddesovs og trøffelrør


nøddesovs (spansk romescosovs)

Servér porrepateerne smukt arrangeret med de trøffelfyldte pastarør og den pikante nøddesovs.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

min egen tirami su

Det er sjældent, der optræder desserter her på siden, men nytårsaften kalder på lidt sød syndighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

Share