Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

nye kartoflerArkiv

fredag

5

juni 2015

2

KOMMENTARER

salat af nye kartofler med urtepandekager

Skrevet af , Posted in hovedretter

 ..

.

8. juni 2015

 

en kold suppe med håb om sommer

vandmelon

Nu er der dejlige basser af store vandmeloner med ingen eller få kerner. Vandmelon er dejlig kølende på en varm sommerdag. Dem har der ganske vist ikke været mange af endnu, men i håb om at de er lige rundt om hjørnet foreslår jeg denne suppe med vandmelon, agurk og kardemomme.

Vandmelon er også dejlig som salat med smuldret feta. Der er jo rigtig meget “mad” i en vandmelon, så det drejer sig om at være kreativ for at spise hele frugten.

 

 


 

6. juni 2015

.

 godt nyt fra Præstø

IMG_2278

Hidtil har det været en ørkenvandring at finde noget spiseligt på danske restauranter i provinsen. Og med spiseligt mener jeg mad uden animalske produkter. Jeg er kommet en del i Thisted i mange år, og her har jeg efter få dage været desperat over at måtte leve af en slatten pizza med ananas og grøn peber, dag efter dag.

Helt anderledes er det i udlandet. Der er ikke en restaurant i fx Tyskland, som ikke har vegetariske retter på kortet, også i provinsen.

Men nu lysner det heldigvis i Danmark. I al fald i Præstø. Efter en dejlig tur på det smukke fredede område, Feddet, havde følgesvenden og jeg samlet appetit og skulle finde lidt frokost. Og stor var glæden, da vi fik serveret denne lækre burger på Café Mocc@ på havnen i Præstø. Med smuk udsigt til vand, både og blå himmel nød vi denne burger, der bestod af en O.K. bolle, en dejlig kikærteburger og ditto tzatziki, grillet peber og spirer. Det meste var uden tvivl indkøbt som dybfrost, men smagen var ikke desto mindre i orden. Men gå uden om pommes fritterne af kartoffelmos og den kønsløse mayo.

Hvis du vil lave din egen burgerbøf, kan du finde opskriften her.

 


 

 

kartoffelsalat med pandekager som hovedret

kartoffelsalat-m-skvalderkål.1

Denne salat med små nye kartofler er tænkt som hovedret.

For at dække proteinbehovet foreslår jeg pandekager som tilbehør, men også ærter og valnødder (valnødder indeholder bl.a. den essentielle omega 3 fedtsyre) bidrager med gode og letfordøjelige proteiner.

I stedet for pandekagerne kan du servere frikadeller eller postej til kartoffelsalaten.

 

kartoffelsalat-m-skvalderkål

salat af nye kartofler med urtepandekager

1 kg små nye kartofler

3 stilke bladselleri

1 bdt radiser

50 g valnødder

100 g bælgede ærter

2 dl snittede vilde urter: skvalderkål, mælkebøtte, ramsløg etc.

1 portion urtepandekager

dressing:

2 spsk finthakket rødløg

1/2 dl olivenolie

1 spsk frugteddike eller citronsaft

ca. 1 spsk dijonsennep

1 bdt purløg

 

kartoffelsalat-m-skvalderkål.2

Kog kartoflerne møre og afkøl dem. Snit bladsellerien og skær radiserne i tynde skiver. Hak valnødderne.

Bland kartofler, bladselleri, radiser og valnødder med ærterne og de hakkede vilde urter.

Hæld evt. kogende vand på rødløgene og lad dem stå et par minutter, hvis du vil fjerne lidt af den skarpe smag. Afdryp løgene.

Rør en dressing af olie, eddike og sennep. Smag til med salt, peber, sennep og råsukker. Rør rødløg og fintklippet purløg i dressingen og hæld den over salaten.

Servér varme urtepandekager med skvalderkål og andet grønt guf til kartoffelsalaten.

 

urtepandekager.5

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

mandag

1

juni 2015

0

KOMMENTARER

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juni 2015

 

med kærlig hilsen fra Samsø

samsc3b8salat-3

I flere år tog jeg til Samsø i maj, for at nyde de første nyopgravede kartofler netop på kartoffeløen par excellence. Her var jeg ude med både kartoffel- og aspargesavlere og høste de friske grøntsager direkte fra Moder Jord. Og så skulle de nydes. Troede jeg …

Men ak, det var ikke nemt at få restauranterne til at servere dét, øen er så kendt for. For et par år siden havde man holdt en konkurrence om hvilken restaurant, der kunne lave den bedste kartoffelmad. Det lød skønt, og veninden og jeg drog straks af sted mod restauranten med førstepladsen. Men nej, det stykke smørrebrød havde man ikke på kortet! Vi drog videre til anden og tredjepladsen – med samme negative resultat. Jeg havde også drømt om mange lækre serveringer med asparges. Men nej …

Da jeg kom hjem, skrev jeg til Samsøs Turistbureau og foreslog, at de arbejder på at få øens restauranter til at sætte de fantastiske grøntsager på menuen. Er der nogen der ved, om det er sket? Jeg har ikke været på Samsø siden. Jeg opgav simpelt hen traditionen med forårsturen til grøntsagsøen.

Den grøntsagsdyrkende ø har ikke desto mindre inspireret mig til denne salat med mange af øens dejlige friske råvarer – her med dip af gedeost.

 

 

 


 

3. juni 2015

 

nyt, nyt, nyt – det vælter frem

kartoffelsuppem quinoa3

Nu vælter det mildest talt op af jorden med velsmag. De nye kartofler og aspargesene er her, gulerødder og ærter er på vej. Mange af de nye grøntsager kan spises rå, men kartofler SKAL koges. Derfor er de velegnede i en suppe.

Her er en sommersuppe med nye kartofler og ærter, som kan spises både varm og kold. Sådan kan den afpasses efter det danske vejr!

.


1. juni 2015

.

powerfood på panden

asparges-pyt-i-pande.3

Hvis du vil forkæle dig selv med en lynhurtig ret sprængfyldt med gode næringsstoffer, så hop på her. Retten er en slags pyt-i-pande – dog ikke med rester. Det er tværtimod spritnye grøntsager som asparges og nye kartofler samt et par oldgamle ingredienser.

De nye kartofler indeholder masser af C-vitaminer – og så smager de guddommeligt, synes jeg. Læs om asparges´velsignelser her.

 

broccoli er ren medicin

Med på panden er også kålens konge, broccoli, som indeholder imponerende mange vitaminer og mineraler, bl.a. C-vitaminer og meget kalk. Men allervigtigst er formentlig de plantestoffer, som kaldes glucosinolater. Der er især fokus på stoffet sulforaphan, som broccoli (og blomkål) er rigt på. Dette stof beskytter kålen mod angreb fra insekter og sygomme, der kan svække planten. Laboratorieforsøg tyder på, at det er sulforaphan, der på samme måde i kroppen beskytter mod flere former for kræft.

 

asparges-pyt-i-pande

shiitakesvampe – medicin i Kina

Shiitakesvampen er min yndlingssvamp. Den er meget delikat og indeholder den eftertragtede umamismag (en grundsmag. På japansk betyder umami velsmag).

Jeg har altid tørrede shiitakesvampe på lager og kommer svampen i rigtig mange retter, ikke mindst i supper, som ofte er min hovedret, når det skal gå stærkt. Og jeg er ikke alene om at være vild med shiitakesvampen. I Kina har man brugt shiitake medicinsk i årtusinder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser ud til at sænke blodtryk og kolesterol.

 

asparges-pyt-i-pande.2

 

gammel klassiker fortjener opmærksomhed

asparges-pyt-i-pande.4

tag fat i boghveden igen

De små “korn” eller “perler” i retten er hel boghvede. Engang var boghvede basismad i Danmark. Ikke mindst var det dagligmad på Fyn. Nu er boghvede som morgengrød blevet fortrængt af de nye smarte chiafrø. Og ikke et ondt ord om de små frø. De er meget sunde og bør bl.a. spises på grund af deres indhold af Omega 3 fedtsyren.

Men boghvede har også meget godt at byde på. Og så synes jeg, de er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium,  kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme.

Boghvede er fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Boghvede er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Boghvede kan spises hel som tilbehør som i denne ret, eller den kan som mel bruges i de små russiske pandekager, blinis. Knækket boghvede er fint som morgengrød.

.

.

asparges-pyt-i-pande-1


 

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

100 g hel boghvede

4 store tørrede shiitakesvampe

250 g små nye kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie eller kokosolie

2 spsk citronsaft

300 g asparges

200 g broccoli

1 håndfuld frisk timian

2 spsk tamari (soja)

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i knap dobbelt mængde nyt vand med et lille drys salt ca. 15 minutter. Lad den afdryppe hvis der er mere væde til overs.

Læg svampene i blød i vand en times tid.

Kog kartoflerne knapt møre i vand tilsat 1 tsk sukker. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær svampene i strimler eller i kvarte. Tilsæt dem sammen med citronsaft og svits et par minutter mere.

Skræl aspargesene og skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Svits aspargesene med et par minutter. Tilsæt broccoli og timian og svits endnu et par minutter.

Kom tamari på grøntsagerne sammen en friskkværnet peber. Smag til og tilsæt ca. halvdelen af den kogte boghvede.

Servér resten af boghveden til separat.

 

hel boghvede som tilbehør

boghvede-hel.

tip

Du kan erstatte boghvede som tilbehør med quinoa, brune ris, perlespelt, perlebyg, perlerug etc.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

3

KOMMENTARER

sommersuppe med nye kartofler og ærter

Skrevet af , Posted in supper

en skøn sommersuppe

kartoffelsuppem quinoa

Nye kartofler og friskbælgede ærter passer perfekt sammen. Jeg har også kommet lidt asparges i suppen, men er sæsonen forbi, må man undvære dem. Tilsæt evt. lidt flere ærter og/eller skiver af squash.

 

quinoa

er et lille korn med mange proteiner. Sammen med sojafløde, ærter og kartofler får man et rigtig godt skud protein. Læs mere om quinoa her.

quinoa-i-sigtekartoffelsuppem quinoa

sommersuppe m nye kartofler og ærter

50 g skalotteløg

2 spsk oliveneolie

50 g sort eller rød quinoa

6-8 dl grøntsagsbouillon

400 g nye kartofler

100 g tynde grønne asparges (kan udelades)

100 g bælgede ærter

1-1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

1 bdt persille

evt frisk estragon

 

Hak løget og svits det i olien, til det er klart.

Skyl quinoaen og tilsæt den sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 15 minutter.

Skær kartoflerne i skiver og tilsæt dem. Kog suppen yderligere 5 minutter.

Skær aspargesene og 2-3 cm lange stykker og kom dem i suppen sammen med ærterne. Lad suppen koge op og sluk for varmen.

Tilsæt fløde efter smag, når kartoflerne er møre. Hak persillen og rør den i suppen. Smag godt til med salt og peber og varm suppen op til kogepunktet – eller lad den afkøle og servér den kold.

Du kan evt. også tilsætte frisk estragon.

.
kartoffelsuppem quinoa3

 

.

Share