Det er lige nu, vi har mulighed for at nyde ramsløg ad libitum. Om nogle uger er de væk igen. Hvis du skal på ramsløg-jagt i de kommende solrige fridage, er her en salat af de hvidløgsduftende grønne blade med en anden af forsommerens stjerner: de hvide asparges.
Et par håndfulde små skud af skvalderkål og mælkebøtte giver et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Du kan også tilsætte friske ærter til salaten.
Hvis du ikke er så heldig at kunne finde ramsløg i naturen, kan du i stedet bruge romainesalat eller hjertesalat.
Hvis du har lyst til en suppe med ramsløg, så kig her.
ramsløgsalat med asparges og mormordressing
400 g hvide asparges
75-100 g ramsløg
1 forårsløg
1 bdt radiser
25 g græskarkerner
dressing:
1 dl sojafløde eller anden fløde
2-3 spsk citronsaft
1-2 tsk rørsukker
Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand tilsat 1 tsk sukker.
Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen og afdryp dem. Overhæld dem med koldt vand og afkøl dem.
Snit ramsløgene og forårsløget.
Skær radiserne i tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.
Bland grøntsagerne med græskarkernerne.
Smag fløden godt til med citronsaft, sukker, salt og peber. Dressingen skal være tydeligt sur-sød.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Flere forskellige råvarer er specielt gode for hjernen. Det drejer sig i høj grad om blåbær, som indeholder en masse antioxidanter. Men også avocado, valnødder og olivenolie er gode til at holde gang i de små grå.
Og så er det værd at bemærke, at fuldkornprodukter også er fremragende hjernemad, der forbedrer hukommelsen og kan standse nedbrydelsen af hjerneceller.
.
rugkerner og spidskål er god hjernemad
Prøv denne ret med cremede rugkerner og grillet spidskål på toppen. Lige nu er der skønne nye spidskål, som smager af sol og sommer.
Klokken er lidt over 9, og lige nu kan du i radioens P1 høre en diskussion om dyrevelfærd. Skynd dig at lukke op.
Her er hårdtslående argumenter for at betale lidt mere for et økologisk æg og lidt mere for mælk, der kommer fra fritgående køer.
Som en person siger lige nu: det er absurd, at vi overhovedet skal diskutere om dyr skal behandles ordentligt. Mange mennesker i Danmark har råd til at købe produkter, der ikke er frembragt ved hjælp af dyremishandling.
Faktisk er det kun 7% af os, der køber økologiske varer.
.
.
slagtekyllingerne lider mest
En burhøne har et A4 ark + et postkort at leve på. Slagtekyllingerne opfedes så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem i deres sidste leveuger. De sidder simpelt hen på kroppen.
Mange af disse pinsler kan vi udrydde, hvis vi vil betale for etisk forsvarligt producerede varer.
Det er DIG, der bestemmer. Landbruget omstiller ikke frivilligt.
Politikenfortæller i dag historien om, at kun 25% af alle danske køer i dag kommer på græs. I 1975 var det tæt på 100%.
Det er stik imod dyrenes natur. Køer skal have frisk luft – og ikke mindst græs. Det er de født til.
At køerne lever hele deres liv i stalden går naturligvis ud over både deres trivsel – og dermed også over næringsindholdet i mælken.
.
omega 3 fedtsyre
Mælk fra køer, der går på græs, indeholder væsentlig mere af den livsvigtige omega 3 fedtsyre samt A-vitamin.
Og smagen må man heller ikke glemme: mælk og fløde fra økologiske køer smager langt bedre. Man kan roligt sige, at man på flere måder får en bedre smag i munden ved at vælge økologiske mælkeprodukter.
I denne salat med jordbær og mormordressing kan bruges enten sojafløde eller piskefløde. Begge dele fås økologisk.
Mon ikke mange skal ud at nyde naturen her i weekenden. Jeg sidder selv i sommerhuset og nyder en dejlig salat med de første danske jordbær. Faktisk en rigtig dansk sommersalat.
Asparges kan nydes på utallige måder. I denne uge har jeg brugt dem i en hurtig tærte.
Aspargesene skal ikke koges først. Men hvide asparges skal skrælles. Grønne behøver normalt ikke at skrælles, men jeg skræller alligevel altid det nederste stykke i stedet for at brække det af, som mange gør. På den måde undgår man spild.
. blomkålsbøf med mild kokos og stærk karry Blomkålen konkurrerer med sellerien om at være på menuen, når animalsk baserede restauranter serverer plantemad. Det kan […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy