Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kåldolmereArkiv

fredag

2

september 2016

14

KOMMENTARER

spidskålsruller – sæt kulør på kålen

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

kulørt kål med linsefars og sennepssovs

spidskålsruller-grønne-og-lilla

En af mine yndlingskål er spidskål. For mig er spidskål en sommerkål, så nu foreslår jeg at nyde den milde kål på alle mulige måder, inden de lidt grovere typer som hvidkål og savoykål tager over i efteråret.

Hvis du har lilla spidskål til overs fra salaten forleden, så brug den som “omslag” til lækre kålruller. Jeg havde også et gigantisk grønt spidskålshoved liggende, så jeg har brugt begge farver, men du kan sagtens bruge enten lilla eller grøn spidskål.

Som fyld er der utallige muligheder. Jeg har her valgt en fars af linser og svampe, men du kan også bruge disse typer fars som fyld: valnøddefalafler, nøddefrikadeller, mandelfrikadeller, squashburgere, linsefrikadeller og mange andre slags plantefars. Gå selv på opdagelse på bloggen.

Du kan “bladre” under “kategori” i over 1.000 opskrifter i spalten th. Dér kan du finde flere ideer til fyld i dolmerne.

 

lilla spidskål

lilla spidskålSom jeg skrev om forleden er der mange helbredsmæssige gevinster ved at spise frugt og grønt med lilla, blåsorte og rødlige nuancer.

.

tilbehør: ris eller perlebyg?

perlebygsalat-m-tranebær.2

Jeg har serveret almindelige brune ris til kålrullerne, men ris er klimabelastende og skal derfor nydes med måde. Det er klogere at spise korn dyrket i vores egen del af verden. Det kan være hele korn af spelt, byg, hvede eller rug, også hel boghvede er en god idé. Ovenfor er en lækker salat med perlebyg, som vil passe fint til kålrullerne.

Hvis du har mange squash, kan du også vælge denne salat med korn og squash.

Jeg sværger til hurtige sovse eller dips. Det kan være yoghurt eller fløde (eller begge dele) smagt til med forskellige ting som hvidløg, chili, sennep, krydderurter, krydderier etc. Sådan en sovs er lavet på to minutter og er (næsten) kun fed på den fede måde!

.

kålruller med svampe- og linsefars

spidskålsruller.1

spidskålsruller med sennepssovs

75 g linser (brune, sorte eller røde)

100 g sojaflager eller sojafars (kan erstattes af havregryn)

1 1/2-2 dl grøntsagsbouillon

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

2 spsk fintsnittet salvie

2 spsk citronsaft

1 1/2-2 dl mandelmælk eller anden mælk/fløde

tamari

8 blade grøn spidskål

8 blade lilla spidskål

evt. purløg

sovs:

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt, evt. også lidt kokos- eller sojafløde

ca. 1 spsk dijonsennep

 

spidskålsruller.4

Kog linserne møre, ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Overhæld sojaflagerne med kogende bouillon og lad dem trække en halv times tid.

Purér linser og sojaflager i grøntsagsmaskinen.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Hak svampene fint og tilsæt dem sammen med salvie og citronsaft. Svits til svampene afgiver lidt væde.

Rør svampeblandingen i de purerede linser og flager. Smag godt til med salt, peber og tamari.

Fjern det nederste grove af ribberne på kålbladene (gem det til en suppe).

Læg kålbladene i kogende vand og damp dem så meget, at de blot bliver bløde. Afdryp kålbladene (gem væden til en suppe eller brug den som start på en bouillon).

Fordel farsen i kålbladene, fold siderne ind og rul kålen sammen. Læg rullerne i en ovnfast form med en smule bouillon i bunden. Bind evt. et “bånd” af purløg omkring rullerne.

Varm kålrullerne i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter. Sæt dem evt. under grillen til sidst.

 

spidskålsruller.2

sovs

Smag yoghurten til med sennep og tamari. Du kan også røre lidt fløde i.

Servér dippet eller sovsen til separat. Du kan give bagte eller kogte kartofler til eller, som her, løskogte brune ris. Eller endnu bedre: hele korn som omtalt ovenfor.

 

spidskålsruller.3

Her er der brune ris i skålen nederst tv. Men som nævnt er det mere klimakærligt at spise korn fra vores egne breddegrader.

 

 

Share

onsdag

7

januar 2015

0

KOMMENTARER

nem og billig januarmad: spansk kartoffeltortilla

Skrevet af , Posted in rejser, Ugens tema

9. januar 2015

 

små kålpakker i kokossovs

spidskålspakker

Mens vi er ved kålen, vil jeg minde om de små pakker med fyld af quinoa, svampe og andet godt – bagt i en mild kokossovs.

Kåldolmerne kan laves med spidskål, hvidkål, rødkål, savvoykål eller raddichiosalat.

Se opskriften her.

 


8. januar 2015

 

kål behøver ikke være = med kedelig

spidskål.blomkål

Kål er en rigtig vintergrøntsag. Jeg synes godt nok, at spidskål hører forsommeren til, men nu kan man få den året rundt. Jeg synes, man skal spise grøntsager i deres naturlige sæson, men det er svært at holde sig fra spidskålen! Men retten nedenfor kan også laves med hvidkål eller savoykål.

Vi får nemt for få mineraler og andre gode stoffer i vores mad. Det kan man bl.a. afhjælpe ved at spise tang. Her er en japansk opskrift med masser af vitaminer og mineraler – og en smag, der virkelig gør én glad på en mørk januardag. Og så er den lille ret ekstrem kaloriefattig.

 

dampet japansk kål med svampe 

spidskål.japansk

Se opskriften her.

 


 

 

7. januar 2015

 

kærlige madhilsener fra Mallorca

mallorca.tage

Mallorca er en spændende ø at besøge. Også om vinteren. Der er masser af kultur, smuk arkitektur, afvekslende natur og dejlige restauranter. Jeg fik masser af dejlig mad, da jeg fejrede jul i Palma. Bl.a. de små “hapsere”, tapas, der også fås vegetarisk, bl.a. med den spanske tortilla.

Tortilla, den spanske æggekage med kartofler, kan også spises som hovedret, se nedenfor. Men først kan man samle appetit på en hyggelig slentretur gennem Palma.

 

omkring Palmas katedral

mallorca.v-kirken

Palma er gigantiske bygninger med buer og spir …

mallorca-ved-kirken

… gamle bygninger med solide træporte

mallorca.mur

og sol og skygge i et træ, der læner sig mod en gammel mur …

 

lagkagehuse

mallorca.jugendhus

Gaudi har ikke levet forgæves: i Palma er der både jugendstil og art novou.

 

caféliv i et solbeskinnet Palma

mallorca.restaurant

Jeg kan ikke love høj sol og palmer som her fra Palma juleaftensdag. Til gengæld har jeg en opskrift på en ægte spansk tortilla med kartofler. Man kan vist godt tillade sig at kalde kartoffelomeletten en spansk nationalret.

Egentlig er tortilla en tynd majspandekage, som stammer fra Sydamerika, men i Spanien kaldes æggekage med kartofler også for tortilla.

 

kokken er i gang med tortillaen

mallorca.kok

Her er Mariana i gang i køkkenet med en kartoffeltortilla, som jeg har opgraderet en lille smule, se nedenfor.

 

spansk tortilla med kartofler og tomater – og et blad grønkål

tortillas

Se opskriften her.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

kål, quinoa og kokossovs

 

hvem sagde kedelig kål?

En af mine yndlingskål er spidskålen. Den kan tilberedes på utallige måder. Her er den forvandlet til gammeldags kålpakker med et dejligt smagende fyld af bl.a. quinoa.

De små quinoafrø fra Bolivia er meget næringsrige, især indeholder de meget protein. Se mere om quinoa her.

 

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

15 g tørrede, blandede svampe

100 g quinoa, gerne sort

70 g solsikkekerner

50 g skalotteløg

1 dl finthakket tørret tomat

1 dåse kokosmælk (3-4 dl)

4 spsk hørfrø- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1 stort spidskålshoved (eller 2 små)

evt. maizenamel

1 rød chili

hvid sytråd

frisk koriander

 

fyldet får bl.a. smag af skalotteløg, tørrede svampe og tørrede tomater
 

Læg svampene i blød i vand, der dækker, en times tid.

Lad quinoaen stå i vand et kvarters tid og afdryp frøene. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter.

Afdryp frøene i en fintmasket sigte.

den afdryppede quinoa
 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Hak skalotteløget fint.

Afdryp og hak svampene.

Rør svampe, solsikkekerner, skalotteløg og tørret tomat i den kogte quinoa.

Tilsæt 2-3 spsk af den øverste ”fløde” fra dåsen med kokosmælk. Rør også olien og citronsaften i. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

sovs:

Kom resten af kokosmælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør 1 spsk maizenamel ud i vand og tilsæt det. Hvis du vil have sovsen tykkere, så tilsæt mere maizenamel.

Hvis du bruger chili, så hak den fint og kom den i sovsen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld sovsen i et lavt ovnfast fad.

fold kålen sammen om quinoafyldet

kålpakkerne:

Tag forsigtigt 16 blade af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af midterribben fra. Hak det fint og rør det i quinoablandingen.

Læg kålbladene i kogende vand et par stykker ad gangen. Damp kun kålen let. Bladene skal blot blive bløde. Afdryp dem.

Klip 16 længder af sytråden.

Læg en spsk quinoafyld på midten af hvert kålblad. Fold kålen sammen og snør sytråden omkring.

Sæt de små kålpakker i kokosmælken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 20-25 minutter.

Drys med hakket koriander ved serveringen.

varm overskydende fyld i ovnen
 

Du har formentlig fyld til overs. Det varmes med i en ovnfast skål i ovnen.

Du kan servere ristet rugbrød til kålpakkerne – eller en salat med hele korn.

 

en lækker spidskålspakke

 

variation med radicchiosalat eller rødkål

Hvis du vil have farve- og smagsvariationer i fadet, så lav halvdelen af kålpakkerne med radicchiosalat (det kan dog være svært at finde hoveder, der er store nok). Den røde salat har en let bitter smag og går fint sammen med den milde spidskål.

Men du kan også vælge rødkål, hvis du blot vil have en farvevariation.

Share