Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julesalatArkiv

lørdag

12

december 2015

0

KOMMENTARER

grønkålssalat med granatæble og sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

 .

en rød og grøn jul

grønkålssalat-m-granat.1

Hvis du har lyst til at skifte den klassiske rødkålssalat ud med en grønkålssalat, så prøv denne her.

Rødkål og grønkål er næsten lige sunde, og her får kålen yderligere opbakning af de antioxidante kerner fra granatæble.

 

granatæble

 

grønkålssalat med granatæble og sennepsdressing

6-8 blade grønkål

2 æbler, gerne 1 rødt og 1 gult

2 stængler bladselleri

1 granatæble

dressing:

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

ca. 1 spsk dijonsennep

 

Riv kålen af midterribberne og hak kålen fint.

Skær æblerne i små terninger. Skær bladsellerien i skiver.

Tag kernerne ud af granatæblet. Det gøres bedst sådan: skær æblet igennem, læg halvdelene ned i en plasticpose én ad gangen og bank kernerne ud nede i posen, så undgår du rød saft i hele køkkenet. Evt. overskydende kerner og saft kan fryses.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør fløden med olie, presset hvidløg og sennep. Smag godt til med salt, peber, sennep og evt. lidt rørsukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

grønkålssalat-m-granat.2

 

Share

lørdag

13

december 2014

0

KOMMENTARER

nissens egen rødkålssalat

Skrevet af , Posted in salater

alle danske nisser anbefaler:

rødkålssalat m nisse

Tak til Lene, en af bloggens læsere, for inspiration til denne sprøde julesalat.

 

rødkålssalat m jordskokker og æbler

dressing:

2 spsk balsamico

4 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

evt. blåbær- eller ahornsirup

salat:

1/2 lille rødkål

200 g jordskokker

citronsaft

200 g pigeonæbler

2 stilke bladselleri

25 g mandelflager (kan erstattes af valnødder)

 

rødkålssalat jul 2

Rør balsamico og olie sammen. Pres hvidløget og tilsæt det. Smag til med salt, peber og evt. sirup.

Snit rødkålen så fint som muligt og vend den i dressingen. Du kan lave salaten hertil nogle timer i forvejen. Resten af ingredienserne skal først vendes i salaten lige inden serveringen.

Snit jordskokkerne i tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern. Læg straks skiverne i vand tilsat citronsaft. Skær æblerne i terninger og vend dem i citronsaft.

Snit bladsellerien fint.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande.

Bland salaten lige inden serveringen og drys med mandelflagerne.

rødkålssalat

Share

torsdag

11

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julemad: forret med karamelliseret julesalat

Skrevet af , Posted in Ugens tema

postkasser

julesalat som forret

 

julesalat.sigte

Til en vellykket  julemiddag hører også en lækker forret. Og her kan det være oplagt at vælge JULEsalat. Det er en salat, der hører vinteren til, og den har sikkert fået sit navn af gode grunde.

Til denne forret har jeg fyldt slanke julesalat med valnødder og blåskimmelost, bundet en “snor” af porre omkring – og derefter karamelliseret de fyldte salater.

 

karamelliseret julesalat m valnødder og blåskimmelostjulesalat.fyldt 1

Se opskriften her.

Share