Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

ingefærArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

indisk curry med pasta og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

indisk curry med pasta og bønner

 

 


 

2 tsk sorte sennepsfrø

2 spsk sesamolie

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk hakket ingefær

400 g kartofler

1-2 dåser hakkede tomater eller tilsvarende friske

2-3 dl grøntsagsbouillon

125 g pastapenne, fx af majs- eller speltmel

4 dl kogte, sorte eller hvide bønner, evt. kikærter

ca. 1 spsk garam masala

2 spsk citronsaft

350 g blomkål

150 g broccoli


 

Rist sennepsfrøene i en tør gryde. Læg låg på – frøene ”springer”.

Hak løg og hvidløg. Kom olien i gryden og svits de to slags løg og ingefæren 4-5 minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med tomaterne, væden og bouillonen. Brug 2 dåser tomater, hvis du vil have curryen forholdsvis tynd.

Læg låg på gryden og lad retten simre 10 minutter.

Tilsæt pastaen og bønnerne. Hæld mere bouillon ved, hvis retten er for tør.

Lad curryen simre endnu 8 minutter.

Kom garam masala og citronsaft i. Del blomkål og/eller broccoli i buketter og kog dem med et par minutter (du kan vælge enten blomkål eller broccoli eller begge dele).

Smag retten til med salt, sukker, citronsaft og garam masala.

Servér kogte brune ris til curryen.



 

 

tip

Jeg har fundet nogle lækre pastapenne lavet af majsmel i Magasin. De er helt uden gluten og animalske produkter og kan således nydes af både allergikere og veganere.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

rissalat m græskar og birkes/ingefærdressing

Skrevet af , Posted in salater

rissalat med græskar og birkes/ingefærdressing

rissalat m græskar og birkes/ingefærdressing

250 g græskar

2 spsk fintsnittet forårsløg eller skalotteløg

4 dl brune ris (eller perlerug, -spelt eller -byg)

½ dl hakkede, tørrede tranebær

½ dl græskarkerner

½ dl hakkede valnødder

½ dl hakket mynte

½ dl hakket persille

 dressing:

2 spsk blå birkes (kan udelades)

2 spsk reven ingefær

2 fed presset hvidløg

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

 

Riv græskarret groft.

Kog risen i vand, der dækker, ca. 35 minutter. Hvis du bruger korn, så kog kornene 15-20 minutter. Afdryp  og afkøl kornene.

Bland græskar og løg i ris eller korn. Tilsæt alle de øvrige ingredienser.

Rør en dressing af birkes, ingefær, presset hvidløg, olie og citronsaft. Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


 

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

kidneybønnesalat med ingefærdressing

Skrevet af , Posted in salater

 

salat med kidneybønner og ingefærdressing

 

150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkeder), kan erstattes af friske grønne ærter

4 dl fintsnittet hvidkål eller spidskål

4 dl kogte kidneybønner

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk ris- eller frugteddike

ca. 1 spsk reven ingefær 

2 tsk ristede spidskommenfrø

tørret chili efter smag

 

Tø edamamebønnerne op og bælg dem.

Bland bønnerne med hvidkålen og kidneybønnerne.

Rør en dressing af olie, eddike, ingefær og spidskommen. Smag til med salt og chili.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


Share