Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

indiske krydderierArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 8 – på kogeskole i Indien

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e n  e k s t r a  d a g



tak til Julius Cæsar

Hvem har ikke brug for en ekstra dag? Jeg synes, man kan blive helt høj af sådan en foræring. Da jeg for mange år siden rejste jorden rundt med min rygsæk og var på vej fra Japan til USA, strandede jeg et par dage i Hawaii. Da jeg mødte op i lufthavnen for at flyve videre, viste det sig, at jeg havde “vundet” en dag. Den udnyttede jeg til sidste sekund i Honolulu.

Da Julius Cæsar i 45 f.Kr. skulle bikse kalenderen sammen, blev der en dag i overskud hver fjerde år. Det er så dagen i dag.

Denne dag kan bruges til utallige gode ting. Man kan gå ud og fri – eller man kan spise en dejlig salat.


spiser inderne salater?

– er et af de spørgsmål, som jeg lige har fået. Ja, det gør de, men de indiske salater er langt mere enkle, end dem vi kender i vesten. Ofte er det kun en enkelt fintsnittet grøntsag eller to.

Jeg vil derfor i dag anbefale en salat fra de varme lande. Den er ikke specielt indisk, men orientalsk inspireret. – Og så er der allerede dejlige  spidskål i butikkerne.


orientalsk spidskålssalat

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s u n d  s a l a t



en vitaminbombe

Mens vi sukker efter forår, kan det være en god idé at tanke op med en sundheds-booster.

Og her kommer kål ind som en klar nr. 1. Broccoli bliver med god grund altid fremhævet for sine mange gode egenskaber, men rosenkål er også fremragende. Begge kålsorter bør ikke mindst nydes for deres kræfthæmmende egenskaber.


salat med rosenkål og radicchio

Snit rosenkål papirtyndt. Nogle bryder sig ikke om rosenkål – og da slet ikke rå rosenkål. Men kålen BØR spises rå, hvis man vil udnytte alle de gode indholdsstoffer. Og faktisk ændrer smagen sig, når kålen snittes tyndt, tyndt.

Riv blade af radicchiosalat (evt. romainesalat) i mindre stykker. Hak og rist en god håndfuld hasselnødder.

Bland rosenkål, radicchio og nødder med tørrede, udblødte tranebær. Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, hindbærsirup eller anden frugtsirup. Smag godt til med salt og peber og måske et nip sukker. Det er vigtigt, at dressingen smager af noget.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. februar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d r o p  o p v a s k e n


 


spis (på) grønt

I staten Tamil Nadu i Indien har man den skik, at man serverer maden på smukt grønne bananblade.

Det er en fantastisk idé! Man slipper for den kedelige opvask, “tallerkenerne” er gratis, og affaldet belaster ikke miljøet. Man spiser naturligvis med fingrene: risen rulles til små kugler, som dyppes i de forskellige dal- og curryretter.

Her på Annameera Restauranten i Madurai spiser man ikke blot vegetarisk, man spiser også på de grønne blade. Dobbelt grønt! 100% miljørigtigt.



Tjenerne går rundt med store gryder og øser op til restaurantens gæster. Risen er det centrale. Med et fad skovles den så at sige over på de grønne bananblade.



stål til gæsterne

Men den går ikke helt som turist. I al fald ikke her i millionbyen Madurai. Turisterne må finde sig i at få maden på fade af rustfrit stål.

Ude på landet i de små byer fik jeg heldigvis maden serveret på de smukke grønne blade – men de er jo også kønne som pynt på grimme fade.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t  k ø k k e n  ?  



ideer til køkkenet

Nye smarte køkkener er på ønskelisten hos mange i disse år. Har du ikke helt råd til det superkøkken, du drømmer om, kan du her se, at man også kan klare sig med mindre.

Jeg mødte Leela og hendes familie, der består af mand og 3 halvvoksne piger, i det sydlige Indien.

Den lille familie bor i et faldefærdigt hus i den klynge huse, der hedder Pulinkudi. Endnu bor de i huset, men faktisk har de ikke penge til den næste termin.




stor gæstfrihed

Fattigdommen forhindrer ikke Leela i straks at finde resterne fra morgenmaden frem og byde den danske gæst et lille måltid. Et sådant tilbud kan man ikke undslå. Det ville være uhøfligt.



en nød må man ha’



Det lille hus er omkranset af koksospalmer, så har man ikke andet at spise, er der altid den forfriskende og sunde væde i kokosnødderne, der også leverer materiale til tagdækning, reb, måtter og meget mere. Sådan en drink får jeg til afsked … En hel del klogere på hvordan livet også kan leves – både hvad angår køkkener og gæstfrihed.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________-

24. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t æ n k  ø k o l o g i




pas på jorden – vi har kun den samme

Salget af økologisk mælk er dalende. Det er sørgeligt. Der skal så få kroner og en ganske lille smule bevidsthed til for at fremme dyrenes og jordens helbred – og dermed vores eget.

Heldigvis ligger salget af økologiske grøntsager nogenlunde stabilt.

Og det er til gengæld dejligt, for HVER gang vi vælger økologisk, er vi med til at skåne os selv og jorden for en lille smule gift. Og når vi ALLE sammen gør det, er det tonsvis og atter tonsvis af gift vi skåner planeten og os selv for. Og VI har faktisk også kun én krop!

Tegningen ovenfor stammer fra det indiske ayurvediske firma Himalaya, der producerer økologisk kosmetik.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. februar 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

p å  m a d t u r  i  k r y d d e r i b y e n



på sporet af de duftende skatte – i “Ferrari”

I den gamle koloniby Cochin på Indiens sydvestlige kyst har man udskibet krydderier i mange hundrede år. Da europæerne i sin tid fik smag for peber, ingefær og kardemomme, var krydderierne deres egen vægt værd i guld.

At Cochin i gamle dage har været en rig handelsby, er man ikke i tvivl om, når man går ud ad Bazaar Road mod Jewish Town. Her ligger varehusene side om side, ofte gamle smukke bygninger, men desværre slemt forfaldne.


Der er stadig livlig handel med ris og krydderier på Bazaar Road. Mænd slæber med tunge sække, og de fleste gamle varehuse er stadig i brug. Indimellem er det krydderihandlerne, der sender deres lokkende dufte ud på gaden. Her kan man godt som privatperson købe sig en lille portion tørrede chili, kanelbark eller muskatblomme.


et lille hvil


Arbejderne tager sig et lille hvil i den voldsomme varme . . .

. . .  mens gederne drømmer om en tur i Mickey Mouses dollargrin.


hvad skal jeg dog vælge?


ginger house

Længst ude i den gamle Jewish Town ligger en skøn antikvitetsbutik med alverdens smukke figurer, hele skibe, buddhaer, skåle og fade og udskårne døre. Altsammen noget, der ville pryde i boligen derhjemme! og altsammen fra en svunden tid – men ak, kufferten er allerede fyldt op med krydderier.

Butikken ender i en restaurant ud mod vandet. Her kan man sidde og nippe til sin ingefærte og beundre disse skønne figurer, mens de tungt lastede skibe fragter krydderierne ud i den store verden.



krydderier, krydderier . . .



stjerneanis

Sækken ovenfor th. bugner af stjerneanis. De små lakridssmagende frø, som gemmer sig i stjernens arme indgår i masalaen (krydderiblandingen), som er helt uundværlig i ugens carryret.


hvad er en curryret?

Mange danskere tror, at en curryret har noget med blandingskrydderiet karry at gøre. Det har det ikke. En indisk curryret er udelukkende karakteriseret ved, at der er friske curryblade i retten.

I Danmark kan man kun få bladene tørret. Men det fungerer også fint. Hvis man ikke kan finde bladene hos sin indvandrerkøbmand, kan man også sagtens lave retten uden.



husk også grøntsagerne

Men krydderierne gør det jo ikke alene. I Cochin var jeg også på madkursus. For hvad er egentlig hemmeligheden bag en ægte indisk curry? Det fik jeg løftet sløret for, men først skal grøntsagerne indkøbes. Det kan man gøre på et af de farvestålende markeder, man finder overalt i selv den mindste indiske by.

– Eller man kan være så heldig, at grøntsagsmanden kommer forbi med sit udvalg af friske, solmodne herligheder.



på kokkeskole

Jeg er heldig at være eneste elev hos Meera Leo og hendes mand Leopold George på Quirose Street i Cochin. 

Der står bl.a. en kartoffelret med masala på programmet – den udgør denne uges menu på bloggen – og desuden den ret, der hedder thoran (meget findelte grøntsager med reven kokos), en tomatcurry, dal fry (stegte linser) og de brød, der hedder chapatti.


Da jeg ankommer til Meera og Leopolds køkken, er alle ingredienserne stillet sirligt op, så det er bare med at holde styr på de mange krydderier og finde ud af, hvornår hvad kommes i retten. Det er nemlig ikke lige meget.

manden bager brødet

Det er Leopold, der står for brødbagningen. Det er vanskeligt at forestille sig et måltid i Indien uden brød. Det kan være de chapatti, som bliver lavet her, eller det kan være parathas, nan etc.

Jeg vil ikke komme med opskriften på chapatti, for de laves udelukkende af hvidt hvedemel og vand, og det er ikke et brød, der gør noget godt for kroppen.

Leopold hælder vand i hvedemelet – og jeg tænker over, om jeg mon får trillet dejen rigtigt til små dejkugler, som skal hvile, før de rulles tyndt ud og steges på en pande.


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Meera og jeg har gang i denne uges hovedret, se længere nede på siden.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er to af retterne, som jeg lavede. Kartoffel/løgretten th. er ugens menu.

Den gule ret er en tomatcurry, uhhmmm. Den kommer jeg tilbage til.


kartofler og løg


På en måde kan man kalde indisk mad for enkel mad. Løg og kartofler danner grundlaget for mange indiske retter, som de også gør i ugens opskrift.

Sundere og billigere bliver det ikke!


glad i nøden

Cashewnødderne er meget brugt i sydindisk mad. I denne uge bliver de drysset på det tilbehør, jeg har valgt til curryretten: ris & mungbønner samt en frisk kokoschutney.


blogawarden har fået nye hjem

I går sendte jeg blogawarden videre til fem gode bloggere. Læs mere her.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Meeras kartofler i spicy kokossovs

I en indisk curryret indgår der mange krydderier. Men tilberedningen er lynhurtig. Denne ret er netop hjembragt direkte fra wokken i Cochin.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ris med mungbønner og frisk kokoschutney

Ris er traditionelt tilbehør til de fleste retter i Indien. Her får du gode proteiner fra både mungbønnerne, risen og cashewnødderne. Det kompletterer fint proteinerne i tofuen i hovedretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 46, gør kål på kålen

Skrevet af , Posted in ugens menu

________________________________________________________________________________________________________

Hvis Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________


s n u p  e n  s n a c k


sunde snacks

Jeg får tit forespørgsler om sunde snacks som saltede mandler og nødder etc. De små snacks er fine som et lille mellemmåltid eller som ledsager til et glas vin.


saltede mandler

Lad en håndfuld smuttede mandler simre i et par spsk tamari (soya) på panden, til soyaen er kogt væk. Lad mandlerne tørre.


kikærter som snack


Ristede kikærter er også en lækker og sund snack, som man kan spise med god samvittighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________

22. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  u d g a v e  o g  n y  t i t e l



det kærlige køkken

kommer omsider i ny udgave. Bogen har været udsolgt et årstid og været stærkt efterspurgt.

Bogen kom i to oplag på Høst & Søns Forlag. Nu udkommer den medio januar på Politikens Forlag.

Desværre ændrer bogen både titel og udseende – men indholdet ER  det samme.

Så hvis du ikke allerede kender bogen, venter der mere end 350 grønne opskrifter midt i januar – lige på det tidspunkt, hvor man har mest brug for at tanke grønt.


kirsten skaarups grønne køkken

hedder den nye udgave. Indholdet om klima og ressourcer – og de mere end 350 opskrifter er nøjagtig det samme som i “det kærlige køkken”.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i t a m i n g u f  i  s a l a t s k å l e n


skønne grønne blade

Jeg lovede forleden at komme med opskrift på min nye salat med grønkål, pærer og valnødder. Her er den nedenfor.

Salaten er superenkel men fuld af smag og gode stoffer. Grønkål er simpelt hen guf for hver enkelt celle i kroppen.



brug også pæren

Pærer er velegnede i mange salater. Her er de søde pærer og de ristede valnødder med til at mildne den kraftige grønkål. Sennepsdressingen giver et dejligt syrligt indslag.


grønkålssalat med pærer og valnødder

6 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

 

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e r  d u  s u l t e n  i  d a g ?


Nå ikke? Så er du heldig.


1 billion mennesker sulter

Hver eneste dag året rundt sulter 1 billion mennesker rundt om på jorden. 

Se mere om sultens årsager og ansigter her: http://www.endinghunger.org/en/motivate.html

Det kan være svært at forholde sig til de sultende masser, når man selv sidder hyggeligt og velnæret i sit samtalekøkken og guffer overflodsmad.

Jeg har selv været så heldig (eller uheldig?) at møde mange af disse mennesker på mine rejser jorden rundt, primært til fattige udviklingslande. 

Jeg har set en kvinde sidde på gaden med en håndfuld ris og langsomt, uendelig langsomt, spise et enkelt riskorn ad gangen. Den håndfuld ris var hele dagens måltid og det blev nydt til sidste riskorn. Taknemmeligheden var tydelig i kvindens ansigt. DEN dag  fik hun mad.



Ejeren af dette udekøkken i Indien er heldig. Hun har både potter og pander. Men har hun noget at komme i dem?


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. november 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________


v a r m  s u p p e  p å  e n  r å k o l d  d a g


solgylden suppe

På sådan en rågrå dag som i dag drømmer jeg om sol og sjælevarmende krydderier. Det man man med meget få ingredienser og moderat indsats få med denne solgyldne linsesuppe med indiske krydderier.

Prøv den – jeg er næsten sikker på, at den bliver indlemmet i repertoiret af yndlingssupper.


linsesuppe med indiske krydderier


Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________


g ø r  k å l  p å  k å l e n



det handler om kål og korn

I denne uge handler det om kål og korn. Tidligere var kål næsten synonym med grøntsager. Kål udgjorde en stor del af almuens hverdagskost (sammen med grød). Faktisk hed en køkkenhave i gamle dage en kålgård.

HVOR vigtig kålen var, kan man læse om i Jyske Lov fra 1241, hvor man kan se, at tyveri af kål straffes lige så hårdt som indbrudstyveri.

Ak ja, det var før B & O var opfundet!


rosenkål elsker frost

Ligesom grønkål holder rosenkål sig fint udendørs vinteren igennem. Faktisk bliver kåltyper som rosenkål og grønkål bedre af en lille omgang frost.

Er man ikke den lykkelige avler af kål (og har frosten ikke indfundet sig) men er henvist til grønthandleren, kan man med fordel give begge slags kål et par timer i fryseren.


eksotisk twist

Rosenkålssuppen i denne uge har fået et lille drys af den duftende rosenpeber. Man kan roligt sige, at nord møder syd: en lille smule smag af sol i en mørk og kølig måned i Danmark.

Mine rosenpeber har jeg selv plukket på Sicilien. Det er desværre ikke alle, der er så heldige, men den rosa peber kan heldigvis også købes i supermarkeder og specialbutikker.



grøn og gavnlig

Man skal løbe langt for at finde noget, der er så sundt som grønkål. 

Alle kålsorter indeholder de kræfthæmmende stoffer glutathione og quercetin, så alene derfor er der grund til at spise meget kål. 

Men kål er også enormt kaloriefattigt. Kål indeholder gennemsnitligt 26 kalorier pr. 100 gram. Man kan altså bogstavelig talt proppe sig med mængder af kål uden at tage på.

Kål er også gode leverandører af B-vitaminer og karotin (A-vitamin) samt C- og E-vitaminer og mineralerne kalk og kalium.


Hold øje med bloggen. En af dagene kommer der en dejlig salat med grønkål, pærer og valnødder.


perlespelt (eller byg) – gammeldags fuldkorn



Perlespelt og perlebyg er gamle kornsorter, som er blevet enormt populære, især i salater. Det er ikke spor underligt, for kornene giver en dejlig mæthedsfølelse. Her er virkelig noget at tygge i – og så er de så sunde, så sunde …

I denne uge har kornene fundet vej til hverdagsbøffer, som kan spises med en salat , fx med gulerødder, og en kartoffelsalat.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rosenkålssuppe med rosenpeber og chili

To x roser! Rosenkålssuppe med rosenpeber er en dejlig vinterret – måske med et lille skud chili.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“perle”bøffer

Her er bøffer med saft og kraft. De dejlige perlekorn af byg eller spelt giver modstand til tænderne og dejlig mæthedsfølelse i maven.

Klik på billedet, så får du opskriften.


vegetaropskrift, vegetarret, veganerret


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

linsesuppe med indiske krydderier

Skrevet af , Posted in supper

linsesuppe med indiske krydderier


Denne suppe er supernem og meget mættende. Du får rigtig gode proteiner, hvis du serverer et stykke brød til.

Det er de stærke sager på toppen, der virkelig giver suppen karakter.

.

50 g løg

100 g porre

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

2 spsk hakket ingefær

100 g pastinak (kan erstattes af kartofler eller persillerod)

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g røde linser

1 l grøntsagsbouillon

citronsaft

evt. planteyoghurt

evt. koriander

stærkt på toppen:

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

snittet chili efter smag (kan udelades)

2 fed hakket hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

 

Snit løg, porre og hvidløg. Svits dem i olien og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits et par minutter.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 30 minutter.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med citronsaft samt salt og peber.

Rist de to slags frø på en tør pande, til de ”springer”.

Hæld olien ved og tilsæt chili (uden kerner) og hvidløg. Svits til hvidløgene er let gyldne.

Servér suppen portionsvis, evt. med lidt yoghurt.  Sæt en teskefuld af sennepsolien på suppen og drys evt. med hakket koriander.

 

Share