Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hvidløgArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kold persisk yoghurtsuppe

Skrevet af , Posted in supper

 en kølende sommersuppe

iransk-yoghurtsuppe-2

Her er en ægte iraner: en kold suppe med et par af yndlingsingredienserne, agurk og yoghurt.

Sommeren går på hæld, så det er ved at være slut med de kolde supper, men denne kan stadig nydes på en lun eftersommerdag.

Suppen er hurtigt tilberedt: her skal ikke svitses og koges. Det hele skal blot røres sammen og smages godt til.

Suppen er både proteinrig og mættende.

 

og et lille digt til maden må man ha´

Den lille tallerken og skål købte jeg, da jeg i foråret var i Iran. Der står små digte på begge dele. Det er en smuk måde at følge god mad på vej. Og typisk for de poesielskende iranere.

forc3a5rslc3b8g-iransk-yoghurtsup

forc3a5rsslc3b8g-iransk-yoghurts-1

 

 

 

kold persisk yoghurtsuppe

1 agurk

50 g rosiner

1/2 l planteyoghurt

1-2 dl havrefløde eller anden fløde

1 dl isvand

1 bdt persille

4 spsk klippet dild

1 forårsløg med top

4 fed hvidløg

1 dl knuste isterninger

 

Skær agurken i små terninger eller riv den groft på rivejernet. Læg agurken i en sigte og drys lidt salt på. Lad den stå et kvarters tid og skyl den grundigt. Lad den dryppe af.

Hæld kogende vand over rosinerne og lad dem stå et kvarters tid.

Rør yoghurten med fløde og koldt vand. Tilsæt hakket persille og klippet dild.

Snit forårsløget fint og pres hvidløgene. Rør begge dele i suppen.

Hak ægget. Gem lidt til pynt og kom resten i suppen. Hak rosinerne groft og rør det meste i sammen med det meste af de hakkede agurker.

Smag til med salt og peber.

Rør knuste isterninger i suppen inden serveringen. Servér suppen portionsvis pyntet med lidt hakkete rosiner, agurk, forårsløg og krydderurter.

.

iransk-yoghurtsuppe-1

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

sommerens enkleste tomatsalat

Skrevet af , Posted in salater

kulørte tomater i salaten

hakkede-tomater-4

Både de gule og de røde tomater er hjemmeavlede. Her er de hakket og blandet med små terninger af agurk. Det giver en superenkel men meget velsmagende salat. En smag af solmoden sommer!

 

min første høst af tomater

 

gule-tomaterhakkede-tomater-1

hakkede-tomater

tomater-marmor


 

salat m kulørte tomater og krydderurter

1/2 kg små tomater, gerne gule, brune, røde etc.

1 agurk

1 stor håndfuld forskellige krydderurter

evt. plantebaseret fetaost 

dressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

2 spsk hyldeblomstsaft

1 fed hvidløg

 

Skær tomaterne og agurken i små terninger. Lad dem gerne stå et par timer, så væden trækker ud.

Tag de krydderurter, du har. Jeg har brugt basilikum, oregano, chokolademynte, ananassalvie og hjulkrone. Bland urterne i salaten.

Rør olie, limesaft og hyldeblomstsaft sammen til dressingen og tilsæt presset hvidløg.

Smag dressingen godt til med salt og råsukker og hæld den over salaten. Drys gerne med lidt blomster af hjulkrone.

Hvis du bruger ost, så findel den og drys den på salaten.

 

hakkede-tomater-3

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

persiske auberginer og peberfrugter m valnødde-granatæblesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

en persisk klassiker

iranske-auberginer-3

Disse fyldte grøntsager har jeg fundet idé til i en gammel iransk kogebog. Da jeg rejste i Iran for nogle måneder siden, var det virkelig svært at finde mad uden kød. Men noget med auberginer kunne man næsten alle steder stille op med.

Jeg synes, de fyldte auberginer og peberfrugter (du kan også bruge tomater) er et godt bud, også i Danmark. Og så bruger man bl.a. de for os velkendte flækkede ærter, som vi plejer at bruge til gule ærter.

Servér en salat til de fyldte frugter, fx en spicy spidskålssalat.

iranske-auberginer-2

iranske-peberfrugter

persiske auberginer og peberfrugter m valnødde-granatæblesovs

100 g gule ærter

100 g brune ris

3-4 auberginer (ca. ¾ kg)

2 peberfrugter

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 tsk gurkemeje

½ tsk reven muskatnød

1/2 spsk kanel

frø fra 5-6 kardemommekapsler

4 spsk snittet mynte

1 bdt hakket persille

evt. limefrugt

 

valnødde/granatæblesovs:

50 g valnødder

1 granatæble

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

frø fra 2-3 kardemommekapsler

½ tsk reven muskatnød

2 tsk gurkemeje

2 tsk kanel

 

Kog de gule ærter og ris i godt dobbelt mængde vand 20-25 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Skær imens auberginerne igennnem på langs. Skær en tynd skive af hver af de halve auberginer (til “låg”).

Udhul auberginerne, så der er ca. 1 cm skal tilbage. Brug en skarp kniv til at skære kødet ud med. Hak det udtagne auberginekød.

Læg de udhulede auberginer og skiverne i saltvand en halv times tid.

Skær peberfrugterne igennem og fjern kerner og frøstole.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olie sammen med det hakkede auberginekød, til løgene er klare. Tilsæt gurkemeje, muskatnød og kanel. Stød kardemommefrøene i en morter. Tilsæt dem ligeledes.

Bland det svitsede godt sammen med de kogte flækærter og ris. Smag godt til med salt, peber og evt. flere krydderier.

Tilsæt krydderurterne.

iranske-auberginer-1iranske-auberginer

 

Afdryp auberginerne. Fordel fyldet i auberginer og peberfrugter. Læg aubergineskiverne over fyldet i auberginerne som ”låg”.

Sæt grøntsagerne i et stort ovnfast fad eller en bradepande og hæld lidt kogende vand i bunden.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 25 minutter.

Fjern folien og pensl aubergine”lågene” med olie. Bag grøntsagerne endnu ca. 25 minutter, eller til overfladen er gylden.

Servér de fyldte grøntsager med valnøddesovs og evt. frisk limefrugt.

 

lav imens valnøddesovsen:

Rist valnødderne gyldne på en tør pande. Tag ¼ af valnødderne fra og findel resten i blenderen. Hæld dem i en skål.

Tag kernerne ud af granatæblerne og purér dem i blenderen. Se her, hvordan du bedst får kernerne ud, uden at få saft i hele køkkenet.

Hak skalotteløget og svits det i olien et par minutter. Tilsæt de blendede nødder og granatæble. Hak de resterende valnødder groft og tilsæt dem.

Stød kardemommefrøene i en morter og kom dem i sovsen sammen med muskatnød, gurkemeje og kanel.

Tilsæt så meget vand, at sovsen bliver lind. Lad den simre under låg 8-10 minutter. Tilsæt vand til konsistensen er passende.

Smag sovsen til med salt og peber. Servér den separat til de fyldte grøntsager.

granatc3a6blegranatc3a6ble-iransk-sovs

iranske-aauberginer

granatc3a6blesovs

Share