Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grøn sovsArkiv

onsdag

21

december 2022

4

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 21: nytårsmiddagen er parat

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, nytårsmenu

.

en festlig servering på årets sidste aften

Efter den tunge julemad kommer den lette nytårsmad. Denne ret har jeg opkaldt efter napoleonskagen, den søde kage med creme mellem to lag butterdej. Kagen har måske fået navn efter den franske kejser. Nogle mener, det var Napoleons kok, der opfandt kagen, andre at den blot stammer fra Napoli og dermed er napoleansk.

Hvordan det end forholder sig, kan to plader butterdej med noget imellem også bruges i det salte køkken. Her er butterdejen lagt sammen med svampe og løg, men man kan vælge ethvert andet fyld. Det kunne fx være artiskokhjerter og -bunde i en flødesovs – eller grillede, flåede peberfrugter og aubergineterninger i en tomatsovs. Terninger af sprøde jordskokker, hakket grønkål og hasselnødder i cremefraiche er også en mulighed.

.

husk sovsen

Da jeg lavede retten første gang, valgte jeg den hurtige løsning på sovs: havrefløde smagt til med tamari.

Det er den, der ses på billedet, og den smager dejligt, men i denne opskrift foreslår jeg den lidt mere komplicerede sauce verte, grøn sovs. Men vælg selv.

Du kan også vælge, om du vil marinere svampene eller ej. De får en masse smag fra marinaden, men retten er stadig fin, hvis du blot svitser svampene. Tilsæt i givet fald lidt fløde.

.

retten kan forberedes i god tid

Retten er superhurtig at lave, men vil du alligevel være på forkant, så lav sovsen og svits løg og svampe dagen i forvejen eller om formiddagen, før middagen.

Så skal butterdejen blot bages – og samtidig varmer du svampe/løg op i ovnen. Det bliver næsten ikke nemmere!

.

svampe og karamelliserede løg a la Napoleon

(4 personer)

300 g løg

1 helt hvidløg

4 spsk olivenolie

3 spsk ahornsirup eller anden sirup

100 g kejserhatte eller 150 g østershatte eller 250 g champignon

2 plader butterdej

krydderurter, spiselige blomster etc.

 

marinade til svampene:

2 spsk tamari

2 spsk sød chilisovs

2 spsk olie

1 tsk røget paprika

1 økologisk citron

friskkværnet peber

 

Skær løgene i tynde både. Skær hvidløgene i to dele på langs. Svits begge dele i olie og sirup, til løgene er bløde.

Skær svampene i skiver eller strimler. Hvis du bruger østershatte så bevar de fleste hele.

Rør tamari, chilisovs, olie og paprika sammen. Lad svampene marinere i denne marinade nogle timer eller til næste dag. Sørg for at alle svampe dækkes af marinaden.

Svits svampene til de er møre, 4-5 minutter.

Smag godt til med citronsaft, lidt reven citronskal, tamari og peber.

Retten kan tilberedes hertil i god tid, evt. dagen før den skal serveres.

Skær butterdejen i 4 lige store stykker. Læg dem på bagepapir på en bageplade.

Pensl dejen med lidt olivenolie og bag stykkerne i en 190 grader varm ovn til de er gyldne, ca. 20 minutter.

Varm evt. løg og svampe op samtidigt i ovnen.

Skær de bagte butterdejsstykker igennem.

Læg løg/svampe imellem stykkerne af butterdej a la en napoleonskage og pynt med friske krydderurter og evt. små blomster. Dryp med lidt sovs.

Du kan servere sauce verte til. Og evt. en salat.

.

sauce verte

(4 personer)

2 dl havre cremefraiche

ca. 1 dl havrefløde

ca. 1 spsk sennep

2 spsk hakkede, syltede agurker

2 spsk hakkede kapers

5 spsk finthakkede krydderurter: persille, purløg, timian, løvstikke, merian, mynte etc.

salt, friskkværnet peber

 

Rør cremefraichen med så meget fløde, at konsistensen bliver passende.

Tilsæt sennep, agurker, kapers og krydderurter.

Smag sovsen godt til med salt, peber og evt. mere sennep.

.

Share

fredag

5

august 2022

0

KOMMENTARER

festmiddag i august – UFO-tårn med sauce verte

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

rødderne er klar til fest

Dette lille tårn vil gøre sig godt som gæstemad. Det er skiver af den lille glaskål og pære, lagt sammen med en valnøddefars.

De små gulerødder er egentlig mest ment som dekoration, og de kan evt. udelades. Eller du kan skære større gulerødder i tynde stave.

.

fra foderroe til sofistikeret UFO 

Da jeg var barn, var det almindeligt at spise stuvede kålrabier (eller kålroer som de også kaldes). Kålrabier blev ganske vist dengang mest brugt som dyrefoder. Det var nogle store gule roer, der vejede flere kilo. De havde en sødlig smag og var sunde. De rakte langt og var billige. Faktisk smagte de også godt.

Det er ikke så almindeligt at spise kålrabi mere,  men ofte forveksles den gamle roe med den lille glaskål, som er brugt i denne ret. Det er en meget mindre “roe” med blade, der sidder på nogle lange, lige stængler. Det får grøntsagen til at ligne en lille UFO.

Glaskål kaldes også knudekål og glaskålrabi.

Ovenfor er det lilla glaskål, men den findes også i en limegrøn udgave som nedenfor. Begge slags kan bruges i denne ret.

Du kan erstatte glaskål med en lille selleri.

.

Glaskål er kaloriefattig, men til gengæld med et fint indhold af C-vitaminer, magnesium og kalk. Det er rigtig “knogle”mad.

.

gulerødder med tamarind

Jeg har bagt de små gulerødder i en pasta af tamarind, som købes færdig i supermarkedet eller i orientalske butikker. Tamarind har en syrlig smag.

I Afrika og Asien bruges tamarind meget til at tilføre mad en syrlig smag. Tamarindtræet hører til bælgplanterne, og det er de bælgagtige frugter, man bruger. I troperne ser man dem på markederne, tørret og presset tæt sammen til en blok. Man udbløder så bælgene, når man skal bruge dem.

Navnet tamarind stammer fra arabisk, ”tamar-hindi”, som betyder indisk daddel. Der er dog bestemt ikke noget sødt ved tamarind, tværtimod!

Som syrlig smagsgiver kan citron erstatte tamarind.

.

køb dansk – køb økologisk

Det kan – desværre – ikke siges ofte nok: hvis vi vil undgå mindst mulig gift i vores fødevarer, skal vi købe dansk, og vi skal købe økologisk.

Fødevarestyrelsen er netop ude med helt nye fund af nervegiften chlorpyrifos i importeret hvede, ris og krydderier. Der er især tale om ris fra Bangladesh, og hvedekerner og knækket hvede fra Indien.

Stoffet er forbudt i EU.

Men det er jo i øvrigt helt galt, hvis vi i Danmark spiser importeret korn. Vi har masser af korn. Vi har så meget, at 80% af det bliver brugt som dyrefoder.

.

sauce verte som tilbehør

Sauce verte – eller grøn sovs – er et godt tilbehør til de små UFO-tårne. Se opskriften nedenfor.

.

UFO-tårn med valnøddefars og tamarindbagte baby-gulerødder

(4 personer)

100 g løg

250 g champignon

2 spsk olivenolie

1 spsk citronsaft

100 g valnødder

4 spsk rasp

tamari (eller trøffelolie eller -pasta), friskkværnet peber, salt

evt. et par spsk havrefløde

2 faste pærer

2 glaskål eller en lille selleri

evt. 4 tynde træspyd

estragon eller anden krydderurt 

bagte gulerødder:

250 g tynde nye gulerødder

1 spsk tamarindpasta

1 spsk olivenolie

1 tsk citronsaft

1-2 tsk rørsukker

Hak løg og svampe og svits dem i olien 4-5 minutter. Tilsæt citronsaften.

Blend blandingen let med en stavblender.

Hak valnødderne fint og rør dem i farsen sammen med raspen.

Smag godt til med tamari og peber. Eller vælg trøfflolie eller -pasta. I så fald smages der til med salt i stedet for tamari.

Hvis farsen er for fast, røres lidt fløde i.

Skær pærer og glaskål (skræl glaskålen) i tynde skiver på et mandolinjern. Beregn 6-7 skiver glaskål til hver portion. Der skal bruges flere skiver pære end kålrabi.

Smør lidt valnøddefars på skiverne af glaskål og læg dem sammen, skiftevis glaskål og pære.

Sæt ”tårnene” på bagepapir på en bageplade. Stik evt. et tyndt træspyd gennem lagene, så de ikke skrider under bagningen

Skrab gulerødderne og læg dem i en lav ovnfast form.

Rør tamarinden med olie, citronsaft og sukker. Smag til.

Smør gulerødderne med tamarindpastaen.

Sæt glaskål og gulerødder i en 200 grader varm ovn.

Bag gulerødderne 8-10 minutter – de små tårne ca. 30 minutter. Glaskålen vil bevare en vis sprødhed.

Drys evt. med en krydderurt.

Servér gerne en sauce verte til retten.

.

sauce verte

(4 personer)

1 dl havre cremefraiche

ca. 1 dl havrefløde

ca. 1 spsk sennep

2 spsk hakkede, syltede agurker eller squash

5 spsk finthakkede krydderurter: persille, purløg, timian, løvstikke, merian, estragon, mynte etc.

salt, friskkværnet peber

 

Rør cremefraichen med så meget fløde, at konsistensen bliver passende.

Tilsæt sennep, agurker og krydderurter.

Smag sovsen godt til med salt, peber og evt. mere sennep.

.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 15 – gå hjem og “wok”

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. april 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________



t y n d  m e d  t a n g


 

foto fra Anettte Eckmanns bog “Naturens spisekammer”, Politikens Forlag.

Her er gode ideer, hvis du selv vil samle tang.

Læs mere om bogen her.


a propos tang

At tang er uundværligt i sushi ved vi, men at det også er supersundt med masser af vitaminer, mineraler og proteiner er måske mindre kendt. Faktisk er tang et så fremragende næringsmiddel, at en del af verdens sultproblemer kunne afhjælpes, hvis vi i langt højere grad valgte vores næringsstoffer fra tang, som findes ganske gratis i alle verdenshavene.

Nu har videnskaben også fundet ud af, at tang er godt, hvis man vil tabe sig.

Forskerne kalder tang for den nye superfood. Især brunalger styrker mæthedsfornemmelsen og skulle således være godt, hvis man er på skrump.

Læs mere om tangens gode egenskaber her.


ideer til mad med tang

Hvis du blot vil berige din almindelige mad med tang, så prøv disse forslag: rissalat med tofu og tang , spicy kokossuppe med tang, kartoffelsalat med tang.



______________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________



m a d  s o m  k u l t u r a r v




tang & ris = sushi

Japanerne forsøger i øjeblikket at få sat sushi på Unescos liste over verdens kulturarv.

Det stemmer jeg helt sikkert for. Jeg elsker sushi. Det er fantastisk mad: smukt, lækkert, fedtfattigt og med 1000 smagsnuancer.

I går spiste jeg endnu engang hos Sticks N Sushi og som altid var jeg begejstret for menuen. Restauranten har forskellige vegetariske tilbud på kortet og dertil en grøn menu. Men de har også dejlige salater og andre mindre ting.

Maden er altid lækker og altid rigelig. Lidt for rigelig måske. 

Den grønne menu er netop blevet opdateret, og jeg må sige, at den er MEGET lækker. Green keeper hedder den, og sådan ser den ud:



_____________________________________________________________________________________________________________________

16. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  (d å r l i g e)  k a r t o f l e r



ikke alt der glimter er guld

Jeg kan dårligt styre min længsel efter de små nye kartofler, der er det rene guld i mit køkken.

Så helt undtagelsesvis lod jeg mig friste til at købe en bakke nye, importerede kartofler. Det skulle jeg ikke have gjort. Men så kan jeg vel lære det!

Jeg brugte dem som forret med fire kartofler til hver person med lidt lækkert på toppen: cremestuvede svampe, langtidsbagte tomater, hvid remoulade med chips og hvidløgsmayo med cavi-art og popcorn.

Men ak og ve: kartoflerne smagte kun af vand og var slet, slet ikke lækre.

Resten vil jeg tilberede som de gør på De kanariske Øer. Så får jeg i det mindste en dejlig smag.


kartofler fra De kanariske Øer

Klik på billedet, så får du opskriften.



________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________



b r u s c e t t a  –  n u  m e d  r a m s l ø g



italienske hapsere

En af de lækreste forretter, der findes, er de små ristede brød med noget lækkert på toppen: bruscetta. 

Nogle af de klassiske bruscettaer er med hakket tomat, svampecreme og flåede peberfrugter. Det vil sige, at det er ingredienser, man ofte har liggende. Så trænger man til en lille lækker sag, kan man hurtigt fremtrylle et par bruscettaer.

Da mange sikkert i dag er ude og samle vilde urter, så drys med snittet skvalderkål i stedet for purløg, pynt de små brød med ramsløg – og opgradér også gerne svampecremen med ramsløg.


bruscettaer

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. april 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________



g o  w i l d !



salsa verde af skvalderkål og ramsløg

Det er lige nu, der skal samles ind af de sarte grønne skud, der vælter op af skovbunden.

Det er oplagt blot at snitte de grønne, supersunde blade som skvalderkål, ramsløg og brændenælde i en salat eller at koge en suppe, men du kan også lave en grøn vitaminspækket sovs eller dip, salsa verde. Se opskriften her.

Du kan bruge salsa verde til en pastaret, som dip til grøntsagsstave eller som sovs til fx mandelfrikadeller.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. april 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l æ k k e r  o g  l y n h u r t i g  m a d


 


wokken – verdens mest udbredte pande?

Jeg elsker min wok. I den kan man lave fantastiske retter – og det tager aldrig mere end omkring 20 minutter.

Wokken på billedet har jeg købt i Cambodia. Den er gammel og har oplevet Pol Pot. Under hans regime blev alle wokker i landet samlet sammen, og de rettroende fik udleveret dette uundværlige redskab til madlavning.

Alle andre i Cambodia måtte finde ud af, hvordan de så kunne tilberede mad. En temmelig umulig ting uden en wok.




wokker i gadebilledet

Også i Indien er wokken det foretrukne redskab, når der skal laves mad. Hvadenten det er i gadekøkkenerne eller om det er hjemme i det private køkken. 

Da jeg var på madkursus hos Meera i Cochin, spurgte jeg hende, hvorfor inderne også er så glade for wokken. Hun sagde, at det var for at kunne nøjes med virkelig lidt olie (der skal kun en lille smule i bunden af wokken), og fordi det går lynhurtigt at lave mad i den runde pande.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



alle grøntsager kan havne i wokken

Enhver grøntsag kan lynsteges i en wok. De grøntsager, der skal have mest varme, kommes først i wokken. Der kan tilsættes proteiner i form af kogte bønner, tofu eller tempeh.




grønthandler i Kina

Den cyklende grønthandler kørte med sin cykel og sit lille udbud af hvidkål og auberginer.  Billedet har jeg taget i Xian i 1985, lang tid før Kina trådte ind i den nye tid. Dengang var blåt Mao-tøj endnu obligatorisk.





en båd med bananer

I Thailand køber man naturligvis sine grøntsager på det flydende marked.




tak for mad

I fattige lande har man respekt for maden. Disse munke fra et lille kloster i Thailand spiser én gang om dagen.

Efter det fælles måltid messer de deres tak for maden til guderne på det gamle sprog, pali.







______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  m e n u


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


grøntsager i thaicurry

I alle lande i Østen bliver wokken flittigt brugt. Jeg har i denne uge valgt en wokret fra Thailand i spicy kokosmælk.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orientalsk rissalat


Det er oplagt at spise ris til en orientalsk wokret. I denne uge kommer risen i form af en salat.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share