Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

glaserede gulerødderArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 25, små grønne hapsere

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e  f ø r s t e  k a n t a r e l l e r

.

.

så er det ved at være svampetid …

Hvis du har et godt gammelt, velbevaret kantarelsted, har du sikkert fundet ud af, at de første små svampe er på vej. 

Som med alle de andre sæsonbestemte grøntsager og lign., er det en stor glæde, når de første eksemplarer dukker op. De bliver altid spist med lidt større andægtighed, end når overfloden hersker.


spidskål og svampe på grillen

En dejlig kombination er spidskål og svampe. Nu hvor mange bruger den udendørs grill, er her en ny idé. Men du kan også, som jeg gør, grille kålen på en grillpande.


grillet spidskål med kantareller


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  d i g  f r a  d i a b e t e s  2


.

kål er kærlighed til kroppen

I lørdags kunne man i medierne læse om et forsøg foretaget på Universitetet i Newcastle. Forsøget gik ud på at lade patienter med diabetes leve på en diæt med 600 kalorier om dagen.

Forsøget viste fantastiske resultater, men faktisk behøver man ikke at sulte sig selv for at få det bedre med sin diabetes. Det har allerede forskning i USA vist – og også en dansk undersøgelse på Arresødal Privathospital.


det helbredende køkken

Om den danske undersøgelse kan man læse i bogen “det helbredende køkken”, som udkom i januar. Denne bog anbefaler en ren grøntsagskost – men så kan man til gengæld spise lige så meget af det sunde, som man har lyst til. Med andre ord: man behøver ikke at sulte sig.

Jeg er medforfatter til bogen og har fået rigtig mange begejstrede tilbagemeldinger fra folk, der har fået det meget bedre ved at følge bogens forslag til diæt.

“det helbredende køkken” blev straks en succes og er udkommet i 3 oplag – et 4. er på vej.

Læs mere her:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. juni 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b l o m s t e r  p å  b o r d e t


squash – blomst og frugt er i sæson

Egentlig er jeg ikke så vild med blomster i maden. Jeg elsker en smuk buket på bordet, men jeg synes det er lidt mærkeligt at spise en blomst.

Den eneste undtagelse er den solgule squashblomst, som nu er ved at være i sæson.

Squashblomsten har en meget kort levetid og ligger snart på jorden, hvis man ikke høster den.

Det synes jeg, man skal gøre, hvis man selv dyrker squash. Vi har det jo ikke som i Italien, hvor squashblomsterne ligger i dynger på torvet, parat til at blive solgt.


Squashblomsterne kan dyppes i en beignetdej og frituresteges, men da det er en fed omgang, vil jeg hellere foreslå dem farserede som her:


fyldte squashblomster

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________


t i l  l y k k e  t i l  v i n d e r e n

tak for stemmerne

FDB har afsluttet konkurrencen om Danmarks bedste madblogger, og jeg siger stor tak til alle jer, der stemte på kødfrifredag.dk. 

Desværre var det ikke nok til at komme i vinderfeltet, men jeg er meget, meget glad for, at det blev Luna Månebarn med bloggen Månebarnet, der løb med førstepladsen.

Hjertelig til lykke til Luna!


plantemaden vandt

Når jeg næsten ikke kan få armene ned, er det fordi Lunas blog er vegansk, dvs en blog der KUN beskæftiger sig med mad fra planteriget. 

Det tegner utrolig godt for fremtidens madvaner. Der er nemlig ingen tvivl om, at rigtig mange unge mennesker ønsker at tage hensyn til den planet, vi lever på og ikke tage mere fra jorden end vi kan give tilbage.

For mig er der ingen tvivl om, at vegansk mad er fremtidens mad.

Kig på Månebarnet her: http://hijaluna.wordpress.com


Med Luna på førstepladsen vandt ikke blot Luna, men også du og jeg, jorden, dyrene og klimaet. Wauuuuu …

______________________________________________________________________________________________________________

24. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


m å s k e  l y s n e r  d e t ?



dagens rose går til Mogens Lykketoft

I går hørte jeg for første gang en dansk politiker udtale sig om det enorme ressourcespild det er, at sende fødevarer igennem dyrene før vi spiser dem.

Det var Mogens Lykketoft, der havde mod til at sige, at vi ikke kan brødføde verdens befolkning i fremtiden, hvis vi ikke vælger at spise mindre kød.

Tak til Mogens Lykketoft!


1,8 millioner ton foder til dyr

I 2010 importerede vi 1,8 mill. ton foder, primært til vores grise.

Allerede for adskillige år siden lovede landbruget, at sojabønnerne og det andet grønne mad til dyrene skulle være bæredygtigt.

Sagen er, at dyrkningen af disse gigantiske mængder mad burde gå til sultende mennesker. I stedet er vi med til at udpine over 10.000 kvadratkilometer jord i Argentina (1/4 af Danmarks areal).

Med andre ord er vi stærkt medvirkende til at ødelægge regnskoven i et fjernt land, til at fordrive fattige bønder og fjerne levesteder for sjældne dyrearter som jaguar og myresluger.

Bare fordi vi vil have kød på bordet!


put noget grønt i “tanken”



Det er højsæson for alle de skønne grøntsager, også ærter. I dag foreslår jeg en salat med de nye danske ærter.


grøn salat med ærter og radiser


Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________

23. juni 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s m å  g r ø n n e  h a p s e r e

et par lette sommerretter

Midt i al glæden over de nye kartofler, skal vi ikke glemme de små lækre nye gulerødder.

Mon ikke de fleste helst gnasker en frisk gulerod i sig? Jeg synes normalt ikke, der er meget ved tilberedte gulerødder – jeg husker endnu min barndoms dødkogte – men prøv nu alligevel ugens limeglaserede gulerødder.


glaserede gulerødder

Spis fx gulerødderne til en valnøddepaté eller til en bønnefrikadelle eller squashfrikadelle.  


peberfrugter i rulle

Peberfrugterne med gedeost er en fin lille forret – eller de kan spises som en af flere småretter.

Og skulle du have købt for mange peberfrugter, så lav desuden sidste uges bagte peberfrugter med tomater. De går også fint sammen med en lille samling småretter.


marinerede oliven

Mon ikke Sct. Hans skal fejres med et lille glas bobler? I så fald passer de marinerede oliven fint.

Neutralt marinerede oliven har godt af en kærlig hånd, og efter nogle dage i en god olie med tilsætning af forskellig slags “krudt”, er de slet ikke til at kende igen.

.

Glædelig Sct. Hans!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________uuu 

u g e n s  s m å r e t t e r

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

chilimarinerede oliven


Hvis du køber oliven i en neutral lage, kan du selv give dem  netop den karakter, du ønsker.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

limeglaserede gulerødder


Lime og mynte gør noget godt for gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gratinerede peberruller


Der er stort set ingen ende på, hvad man kan få ud af peberfrugter.

Klik på billedet, så får du en ny variation.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 45

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

______________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________

 

c o o l  k å l

 

rosenkål

I går så jeg en dejlig stok rosenkål i supermarkedet. Uhmmm, tænkte jeg, det er lige vejr til en skøn suppe i det råkolde efterårsvejr.

Jeg elsker kål i alle former og faconer – og smagsnuancer. Rosenkålen er den kål, synes jeg, med mest personlighed. Nogle synes simpelt hen, at den er for meget. Men giv den lige en chance i denne dejlige vitaminrige suppe.

Som al anden kål er rosenkål kalorielette, og de er en god kilde til B-vitaminer.


 

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________

d y r  –  d e m  s k y d e r  m a n  d a



Nu har Politikens dyrevenlige tegner Jørn Villumsen igen været ude, om ikke med riven, så med pennen.

Jørn Villumsen er den eneste tegner, jeg kender, der tegner dyrenes sag. En stor TAK for det.

Denne gang er det de 750.000 opdrættede fasaner, der har fået Villumsen til tegnebrættet. Gad vide, hvor meget “sport”, som et hedder i jægersprog, der er i at nedlægge de stakkes kræ?

Hvad med at lukke alle disse jægere ind i kyllingestaldene med 40.000 kyllinger. De burde være endnu nemmere at ramme, og så slap de for den pinefulde transport til slagteriet.

Det er bare et godt råd til Danpo. De kunne samtidig spare masser af penge. Gad vide, om man ikke kunne få en lørdagskylling ned på 5 kr.?

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k o g e b ø g e r  –

n o k   e n  m e s s e  v æ r d

 

Noma, Claus Meyer, Dragsholm slot

Jeg skal hilse fra bogmessen i Forum og sige, at der kommer stadig mange spændende kogebøger. Her er et par eksempler:


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Meyers almanak

Bøgerne på billederne (jeg beklager den ringe billedkvalitet!) er tilfældigt udvalgt. Jeg bemærkede, at der var mange gode bagebøger. Her vil jeg især fremhæve Claus Meyers bagebog, som jeg ikke har billede af, men den ser rigtig god ud. Claus har også netop udgivet sin store helårs-almenak, hvor man kan spise efter de skiftende årstider. Rigtig god idé.


raw food

Raw food-bøger kommer der også en del af. Det samme gør der af nye raw food restauranter. Det skal blive spændende at se, hvordan denne bølge lander i Danmark.

 

avanceret mad

Er man til “high cooking” er det værd at kigge på den flotte mastodontbog om Noma – et samme gælder bogen fra køkkenet på Dragsholm Slot. Begge bøger er udgivet af Politikens Forlag.

 

vegetarmad

Den bog, jeg selv er mest interesseret i, er den nye vegetarbog fra Gyldendal. Den hedder “Vidunderlig vegetar” og ser rigtig fin ud. Jeg har ikke læst den, men maden på billderne ser delikat og spændende ud.

Velbekomme!

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________

 

l æ k k e r t  t i l b e h ø r


glaserede gulerødder

Hvis du hørte Claus Meyer snakke med Poul Friis i går på P1, fik du en herlig opskrift på dampede gulerødder.

Claus fortalte, hvordan man lokker den allerbedste smag ud af de orange rødder: snit gulerødderne og vend dem i en smule smør i en gryde sammen med et et par duske persille, estragon eller timian, et nip sukker, salt og peber og ganske lidt vand. Lad gulerødderne dampe ind til væden er tyknet. Så får du en helt ny oplevelse.

Fra mit eget køkken vil jeg desuden som tilbehør anbefale:


citronmarinerede rosenkål


Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________

g e d i g e n  m a d

 

Claus Meyer

Selv om verden er fuld af masser af skodmad, er der heldigvis også mange ildsjæle, der kæmper for at højne kvaliteten.

Lige nu snakker Claus Meyer på P1 med Poul Friis. Claus Meyer er en af dem, der har betydet mest for at højne danskernes madvaner.

Nu har Claus udgivet en ny kogebog med opskrifter til hele året.

 

kogebøger

Ellers vil der i denne week-end være mængder af kogebøger at kigge på i Forum, hvor årets store bogmesse finder sted.

Hvis du ikke har tid til at kigge forbi – eller bor for langt væk, vil jeg fortælle om de nye madbøger senere.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

r e n t  g u l d  i  n o v e m b e r


I denne uge går vi under jorden, forstået på den måde, at det handler om de gode. grove danske rodfrugter som kartofler, rødbeder og selleri.



Kan du forestille dig, hvordan det er, at have nye kartofler i november? Det er fantastisk kan jeg fortælle.

I forsommeren lagde jeg en del kartofler i store potter. En af dem havde jeg endnu ikke fået fingrene i og regnede egentlig med, at kartoflerne ikke havde overlevet.

Men da jeg væltede jorden ud af krukken, kom de skønneste guldklumper til syne.

Dem kan man ikke anvende bedre end som tilbehør til den gode gamle, klassiske selleribøf. Se bare her!


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

_

______________________________________________________________________________________________________________________________

Til forretten skal du bruge store, runde rødbeder. Hvis der er to ting, der klæder hinanden er det rødbeder og gedeost. Med mynte og sesamfrø er det en rigtig lille lækkerbisken.

Det tager lidt tid at koge rødbeder, så kog gerne en stor portion og brug resten i en salat næste dag. Eller servér dem med mandelsovs.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s k a l  v i  b y t t e  l i n k s ?


Sidst i denne måned har kødfrifredag.dk 1 års fødselsdag. Jeg startede bloggen i forbindelse med klimatopmødet, som der desværre ikke kom så meget ud af.

Til gengæld er kødfrifredag.dk vokset støt og stadigt. Måned for måned kommer der flere og flere brugere. Jeg er lykkelig over, at så mange har lyst til at læse om den dejlige grønne mad (og forhåbentlig også spise den).

Selv er jeg jo helt høj over, hvor megen glæde, vitalitet, nydelse og livskvalitet, der findes i den grønne og bæredygtige mad –  derfor er jeg rigtig glad hver gang, der er en mere, der har lyst til at spise med.

Omsider har jeg fået fremstillet en lille “label”, som du kan sætte i sidepanelet på din blog eller på facebook/twitter, hvis du synes om kødfrifredag.dk og har lyst til at dele den med DINE venner og læsere.


Hvis du vil bruge “etiketten”, så snup den her. Så vil jeg til gengæld henvise til din side. Send mig gerne en mail: kirsten.skaarup@privat.dk



______________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med gedeost


Mange kender kun rødbeder som syltede – og det er rigtig synd, for rødbeder er en herreret.

Rødbeder skal have modspil af noget stærkt som her gedeost for at komme til deres fulde ret. De kan også godt lide hvidløg, ingefær, wasabi og peberrod.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleribøf


Selleribøffer den den gode gamle vegetarklassiker. Det kan man grine meget ad, men faktisk smager selleribøf fantastisk! Hvis du ikke skal tænke på kalorier, kan du serveres bearnaissesovs til.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

broget rissalat



Her er en lidt basant salat om tilbehør til bøfferne. Du kan også vælge en anden salat med korn, fx med spelt eller perlebyg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43

ugens menu – uge 44

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share