Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

foodArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

risottofrikadeller

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

risottofrikadeller

____________________________________________________________________________________________________________________________


 

en rest risotto uden væde (eller nykogt ris)

HUSK (loppefrøskaller) eller

1 æg + rasp

ca. 4 spsk sojafløde eller anden fløde

olie til stegning


 

Her er en dejlig måde at bruge en rest risotto på. Hver dansker smider hvert år over 60 kg mad ud – lige ned i skraldespanden. Det koster rigtig meget, både på ens egen konto og ressourcemæssigt. Og det siger sig selv, at det tærer hårdt på klimaet.

Derfor er det en rigtig god ide at genbruge så mange madrester som muligt. Meget kan man spise til frokost næste dag, men fx en rest ris eller andre korn kan blive til skønne frikadeller i en håndevending.

Og så har jeg – til glæde for de mange mennesker, der ikke spiser æg – fundet ud af, at naturlægemidlet HUSK (som er godt for fordøjelsen) er fantastisk til at binde på samme måde som æg eller hørfrøskum, som veganere bruger. HUSK er bare meget nemmere at have med at gøre.

 

Hvis du fx har en rest risotto på 2-3 dl, så tilsæt en lille spsk HUSK og rør fløden i. Du kan også tilsætte revne grøntsager som squash eller gulerødder.

Lad ingredienserne samle sig og form små frikadeller med hænderne.

Steg frikadellerne i godt varm olie på en pande.

Frikadellerne kan bruges som pålæg – eller spises som hovedret sammen med kogte kartofler og et par gode salater, gerne med rodfrugter.


tip

Du kan tilsætte krydderier efter smag til frikadellefarsen. Jeg har kommet lidt gurkemeje i frikadellerne på billedet.

 

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

citronrisotto med squash og svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

citronrisotto med squash og svampe

____________________________________________________________________________________________________________________________


2 tørrede shiitakesvampe

1 tørret skovøresvamp

1 håndfuld tørrede Karl Johansvampe

4 spsk avocadoolie (eller anden olie)

4 dl risottoris

ca. ½ l kogende bouillon

2 spsk frisk timian (gerne citrontimian)

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g squash

1 citron

persille

evt. parmesanost


Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid. Skær dem i små stykker. Fjern stokkene fra shiitakesvampene.

Svits svampe og ris i 2 spsk olie et par minutter. Tilsæt timian og hæld den kogende bouillon på risene lidt ad gangen. Læg låg på gryden ind imellem og lad risene opsuge væden, før du tilsætter mere.

Hak imens løg og hvidløg. Skær squashene i skiver.

Svits løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt squashene og svits dem med ved god varme i 2 minutter.

Skær lidt af den gule citronskal i tynde strimler og riv ca. 1 spsk skal fint. Rør den revne skal i risene sammen med 3 spsk citronsaft samt et godt drys friskkværnet peber.

Tilsæt så meget bouillon, som du finder passende. Nogle kan lide en ”tør” risotto – andre vil gerne have den mere suppeagtig. Tyg på et par riskorn for at finde ud af, om risene er tilpas møre. De må gerne være ”bidefaste” – al dente.

Rør svampe og squash i risottoen og smag til med salt, peber og citronsaft. Varm risottoen godt igennem.

Servér risottoen portionsvis med citronstrimlerne, lidt frisk timian og hakket persille. Giv evt. parmesanost til.


tip

Du kan sagtens bruge friske svampe i stedet for tørrede. Vælg fx 200-300 g blandede Karl Johan, andre rørhatte, kantareller og/eller champignon, bøgehatte, østershatte etc.

Svits friske svampe sammen med løg og squash og tilsæt dem først til risene til sidst.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 45

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

______________________________________________________________________________________________________________________________

17. november 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________

 

c o o l  k å l

 

rosenkål

I går så jeg en dejlig stok rosenkål i supermarkedet. Uhmmm, tænkte jeg, det er lige vejr til en skøn suppe i det råkolde efterårsvejr.

Jeg elsker kål i alle former og faconer – og smagsnuancer. Rosenkålen er den kål, synes jeg, med mest personlighed. Nogle synes simpelt hen, at den er for meget. Men giv den lige en chance i denne dejlige vitaminrige suppe.

Som al anden kål er rosenkål kalorielette, og de er en god kilde til B-vitaminer.


 

 

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________

d y r  –  d e m  s k y d e r  m a n  d a



Nu har Politikens dyrevenlige tegner Jørn Villumsen igen været ude, om ikke med riven, så med pennen.

Jørn Villumsen er den eneste tegner, jeg kender, der tegner dyrenes sag. En stor TAK for det.

Denne gang er det de 750.000 opdrættede fasaner, der har fået Villumsen til tegnebrættet. Gad vide, hvor meget “sport”, som et hedder i jægersprog, der er i at nedlægge de stakkes kræ?

Hvad med at lukke alle disse jægere ind i kyllingestaldene med 40.000 kyllinger. De burde være endnu nemmere at ramme, og så slap de for den pinefulde transport til slagteriet.

Det er bare et godt råd til Danpo. De kunne samtidig spare masser af penge. Gad vide, om man ikke kunne få en lørdagskylling ned på 5 kr.?

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k o g e b ø g e r  –

n o k   e n  m e s s e  v æ r d

 

Noma, Claus Meyer, Dragsholm slot

Jeg skal hilse fra bogmessen i Forum og sige, at der kommer stadig mange spændende kogebøger. Her er et par eksempler:


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Meyers almanak

Bøgerne på billederne (jeg beklager den ringe billedkvalitet!) er tilfældigt udvalgt. Jeg bemærkede, at der var mange gode bagebøger. Her vil jeg især fremhæve Claus Meyers bagebog, som jeg ikke har billede af, men den ser rigtig god ud. Claus har også netop udgivet sin store helårs-almenak, hvor man kan spise efter de skiftende årstider. Rigtig god idé.


raw food

Raw food-bøger kommer der også en del af. Det samme gør der af nye raw food restauranter. Det skal blive spændende at se, hvordan denne bølge lander i Danmark.

 

avanceret mad

Er man til “high cooking” er det værd at kigge på den flotte mastodontbog om Noma – et samme gælder bogen fra køkkenet på Dragsholm Slot. Begge bøger er udgivet af Politikens Forlag.

 

vegetarmad

Den bog, jeg selv er mest interesseret i, er den nye vegetarbog fra Gyldendal. Den hedder “Vidunderlig vegetar” og ser rigtig fin ud. Jeg har ikke læst den, men maden på billderne ser delikat og spændende ud.

Velbekomme!

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________

 

l æ k k e r t  t i l b e h ø r


glaserede gulerødder

Hvis du hørte Claus Meyer snakke med Poul Friis i går på P1, fik du en herlig opskrift på dampede gulerødder.

Claus fortalte, hvordan man lokker den allerbedste smag ud af de orange rødder: snit gulerødderne og vend dem i en smule smør i en gryde sammen med et et par duske persille, estragon eller timian, et nip sukker, salt og peber og ganske lidt vand. Lad gulerødderne dampe ind til væden er tyknet. Så får du en helt ny oplevelse.

Fra mit eget køkken vil jeg desuden som tilbehør anbefale:


citronmarinerede rosenkål


Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________

g e d i g e n  m a d

 

Claus Meyer

Selv om verden er fuld af masser af skodmad, er der heldigvis også mange ildsjæle, der kæmper for at højne kvaliteten.

Lige nu snakker Claus Meyer på P1 med Poul Friis. Claus Meyer er en af dem, der har betydet mest for at højne danskernes madvaner.

Nu har Claus udgivet en ny kogebog med opskrifter til hele året.

 

kogebøger

Ellers vil der i denne week-end være mængder af kogebøger at kigge på i Forum, hvor årets store bogmesse finder sted.

Hvis du ikke har tid til at kigge forbi – eller bor for langt væk, vil jeg fortælle om de nye madbøger senere.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

r e n t  g u l d  i  n o v e m b e r


I denne uge går vi under jorden, forstået på den måde, at det handler om de gode. grove danske rodfrugter som kartofler, rødbeder og selleri.



Kan du forestille dig, hvordan det er, at have nye kartofler i november? Det er fantastisk kan jeg fortælle.

I forsommeren lagde jeg en del kartofler i store potter. En af dem havde jeg endnu ikke fået fingrene i og regnede egentlig med, at kartoflerne ikke havde overlevet.

Men da jeg væltede jorden ud af krukken, kom de skønneste guldklumper til syne.

Dem kan man ikke anvende bedre end som tilbehør til den gode gamle, klassiske selleribøf. Se bare her!


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

_

______________________________________________________________________________________________________________________________

Til forretten skal du bruge store, runde rødbeder. Hvis der er to ting, der klæder hinanden er det rødbeder og gedeost. Med mynte og sesamfrø er det en rigtig lille lækkerbisken.

Det tager lidt tid at koge rødbeder, så kog gerne en stor portion og brug resten i en salat næste dag. Eller servér dem med mandelsovs.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s k a l  v i  b y t t e  l i n k s ?


Sidst i denne måned har kødfrifredag.dk 1 års fødselsdag. Jeg startede bloggen i forbindelse med klimatopmødet, som der desværre ikke kom så meget ud af.

Til gengæld er kødfrifredag.dk vokset støt og stadigt. Måned for måned kommer der flere og flere brugere. Jeg er lykkelig over, at så mange har lyst til at læse om den dejlige grønne mad (og forhåbentlig også spise den).

Selv er jeg jo helt høj over, hvor megen glæde, vitalitet, nydelse og livskvalitet, der findes i den grønne og bæredygtige mad –  derfor er jeg rigtig glad hver gang, der er en mere, der har lyst til at spise med.

Omsider har jeg fået fremstillet en lille “label”, som du kan sætte i sidepanelet på din blog eller på facebook/twitter, hvis du synes om kødfrifredag.dk og har lyst til at dele den med DINE venner og læsere.


Hvis du vil bruge “etiketten”, så snup den her. Så vil jeg til gengæld henvise til din side. Send mig gerne en mail: kirsten.skaarup@privat.dk



______________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder med gedeost


Mange kender kun rødbeder som syltede – og det er rigtig synd, for rødbeder er en herreret.

Rødbeder skal have modspil af noget stærkt som her gedeost for at komme til deres fulde ret. De kan også godt lide hvidløg, ingefær, wasabi og peberrod.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

selleribøf


Selleribøffer den den gode gamle vegetarklassiker. Det kan man grine meget ad, men faktisk smager selleribøf fantastisk! Hvis du ikke skal tænke på kalorier, kan du serveres bearnaissesovs til.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

broget rissalat



Her er en lidt basant salat om tilbehør til bøfferne. Du kan også vælge en anden salat med korn, fx med spelt eller perlebyg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41,

ugens menu – uge 42,

ugens menu – uge 43

ugens menu – uge 44

Share