Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fennikelArkiv

fredag

28

november 2014

4

KOMMENTARER

bønnemuffins m fritter af selleri og søde kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

muffins m rodfrugter og fritter 

bønnemuffins 4

Bønnemuffins er lækre med fritter af selleri og søde kartofler. Desuden dip af yoghurt. Spirerne er broccolispirer, som jeg har dyrket med frø fra søde Miriam, der har firmaet Friske spirer. Det er sjovt at dyrke sine egne spirer og de er supersunde og velsmagende.


 

bønnemuffins m fritter af selleri og søde kartofler

1 dåse kidneybønner (240 g)

250 g rodfrugter, fx gulerødder, selleri, søde kartofler etc.

50 g rødløg

1 blad grønkål (kan udelades)

1 spsk fennikelfrø, rosmarin, salvie , timian eller anden tørret krydderurt efter smag

1 dl sojamælk eller anden mælk

2 spsk soja- eller kikærtemel

2 spsk citronsaft

2 æg

muffinsforme

Taverna grillost

 

bønnemuffins 3

Jeg har brugt Taverna grillost som “låg” på nogle af muffins’ene. Osten kan skæres ud i passende faconer og grilles på grillpanden.

Osten kan også steges på en pande. Den bliver sprød, og stegte skiver af osten kan erstatte kød som tilbehør til en grøntsagsret.

Osten fås neutral og med chili.


 

Hvis du bruger tørrede bønner, så sæt dem i blød natten over og kog dem møre, 20-25 minutter.

Afdryp bønnerne og blend dem med en stavblender eller i køkkenmaskinen.

Riv de valgte rodfrugter. Hak løg og grønkål.

Rør grøntsagerne i bønnefarsen og tilsæt den valgte krydderurt sammen med mælken og melet.

Tilsæt citronsaft, salt og peber og smag godt til.

Rør æggene i farsen og fordel den i 10-12 muffinsforme. Sæt dem gerne i en metalform til muffins, så beholder de faconen.

Bag muffinsene i en 200 grader varm ovn 35-40 minutter.

Jeg har lagt grillet ost på nogle af de små muffins.

Skær tynde skiver af grillost og læg dem på en smurt grillpande. Grill osten gylden på begge sider.

Skær evt. osten til og læg dem på muffins’ene.

Spis evt. en salat til samt fritter af selleri og søde kartofler.

 

bønnemuffins 2

Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

farserede fennikel m kantareller

Skrevet af , Posted in hovedretter

farserede-fennikel

lakridsplanten

Fennikel er en dejlig grøntsag med en svag lakridsagtig smag. Men fennikel er ikke helt let at variere. Mon ikke de fleste nøjes med at bruge fennikel rå i en salat eller at gratinere dem med en bechamelsovs?

Men skiller man knolden i de enkelte bladskeder, kan de farseres. Der er stadig masser af kantareller, så dem har jeg valgt til farseringen sammen med porre og basilikum.

Du kan selvfølgelig bruge alle andre svampe end kantareller.

 

fennikel-pc3a5-tall

kantareller

farserede fennikel m kantareller

2 store fennikel

200 g renset porre

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kantareller

citron- eller limesaft

5 spsk snittet basilikum, gerne den røde

2 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

50 g rasp

 

Skær det nederste af fennikelknoldene af, så du forsigtigt kan tage bladene af et efter et. Du skal bruge 10-12 blade. Bevar gerne de grønne stilke.

For at få bladene skilt, kan det være nødvendigt at skære lidt mere af rodenden efterhånden. Hak dette. Gem resten af det inderste af knolden og brug det i en salat eller suppe.

Læg fennikelbladene i kogende vand, lad det koge op og lad fenniklerne stå i vandet 3 minutter. Afdryp dem – og drik gerne vandet eller gem det til en suppe.

Snit porre og hvidløg og svits dem i olien sammen med det hakkede fennikel. Rist dem for rask varme et par minutter. Skær kantarellerne igennem og kom dem på panden sammen med et par spsk citronsaft og den hakkede basilikum. Svits endnu et par minutter og fjern panden fra varmen. Smag til med salt og peber.

Pisk æggene sammen og tilsæt fløde, rasp og et drys salt og peber.

Vend de svitsede, let afkølede grøntsager i blandingen. Hvis farsen er meget fast, tilsættes lidt mere fløde.

Fordel fyldet i de dampede, afdryppede fennikelblade og sæt dem i et ovnfast fad. Hæld lidt af kogevandet ved og dryp med et par spsk olie.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden, 15-20 minutter.

fennikel-m-kantarelfyld

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

krydret linsegryde

Skrevet af , Posted in hovedretter

en smag af spicy Indien

linsegryde-11

krydret linsegryde

250 g røde linser

6 kardemommekapsler

1 spsk fennikelfrø

4 spsk olivenolie

250 g løg

4 fed hvidløg

1-2 tørrede chili efter smag

2 tsk gurkemeje

2 spsk finthakket ingefær

6-8 dl grøntsagsbouillon (vand + Herbamare)

450 g kartofler

250 g pastinak og/eller persillerod

400 g gulerødder, gerne forskellige farver

4 stængler bladselleri

2 dl sojafløde eller anden fløde

salt, peber, råsukker

lime- eller citronsaft

 

linsegryde-3

linsegryde-4

 

Skyl linserne godt og afdryp dem.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter sammen med fennikelfrøene.

Rist krydderierne i en tør gryde, indtil de begynder at dufte. Hæld olien ved.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med smuldret chili efter smag. Svits til løgene er klare.

Tilsæt gurkemeje, ingefær, linser og ½ l grøntsagsbouillon. Kog linserne under låg 10 minutter.

Skær kartofler og pastinak eller persillerod i terninger. Tilsæt dem og kog retten endnu 10 minutter.

Skær bladselleri og gulerødder i skiver og kom dem i gryden. Lad retten simre endnu 5-10 minutter.

Tilsæt sojafløden og smag til med salt, peber og citrussaft, evt. også ingefær og sukker.

Servér linseretten med kogte ris og evt. salat af bagte rødbeder og selleri.

 

linsegryde1

 

Share