Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

cup cakes med blåbærArkiv

torsdag

23

oktober 2014

27

KOMMENTARER

velkommen til min nye blog

Skrevet af , Posted in Uncategorized

 

velkommen til kirstenskaarup.dk

 

I dag starter den nye udgave af kødfrifredag.dk. Som jeg skriver på den gamle blog, har den længe trængt til en ansigtsløftning, og det er med glæde jeg endelig præsenterer det nye design, som jeg håber, du vil finde meget mere brugervenligt end det gamle. Det er superdygtige grafiker Heidi Østergaard, der har hjulpet mig med designet. Jeg håber, du kan lide det.

Jeg håber også, du vil flytte med over til den nye blog. Desværre har det ikke været muligt at flytte abonnenterne med over i kirstenskaarup.dk, så jeg skal bede dig have ulejlighed med at tegne abonnement igen, hvis du stadig vil have en mail med besked om nye grønne opskrifter. Du kan tegne dig i spalten th. under “Abonnér på bloggen via email”.

Alle de mere end 600 opskrifter fra kødfrifredag ligger her på den nye blog. De skulle oven i købet være nemmere at finde frem til. MEN: ikke alle fotos er endnu sat på plads. Skulle du savne billeder af en ret her på siden, så gå tilbage til www.kodfrifredag.dk, hvor alle opskrifter med fotos stadigvæk ligger.

 

kommentarer er meget velkomne

På kødfrifredag var det svært at se, hvor man skulle skrive kommentarer. Det er meget nemmere nu. Jeg vil derfor være rigtig, rigtig glad, hvis du vil ytre dig med både ris og ros.

Især vil jeg være glad, hvis du vil fortælle, hvad du synes om det nye design – og hvordan du synes, det fungerer. Skriv også gerne om erfaringer med opskrifterne. Det er til gavn og glæde for alle bloggens læsere.

Send gerne linket www.kirstenskaarup.dk videre til venner og bekendte. Verden sukker efter mere grønt på tallerkenen.

 

jeg gir’ kage i dagens anledning

muffins.blåbær.1

Da det har været svært at få sat dette nye skib i søen, fejres dagen med kage. En sjælden ting i mit køkken.

Læs mere her. Velkommen til!

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

22

oktober 2014

4

KOMMENTARER

cup cakes med blåbær

Skrevet af , Posted in desserter

sødt & saligt

muffins.blåbær.2

100 g blødt smør

100 g rørsukker

2 æg

1 dl letmælk

250 g hvedemel

1/2 tsk salt

2 tsk bagepulver

100 g blåbær

 

topping:

5 spsk Philadelphiaost

2 spsk tyk yoghurt

flormelis eller ahornsirup

muffins.blåbær.nyt forsøg

Pisk smør og sukker godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen.

Rør mælken i. Bland mel, salt og bagepulver og sigt det i dejen.

Vend godt rundt og tilsæt de fleste af blåbærrene (gem lidt til pynt).

Fordel dejen i ca. 10 muffinsforme af papir og sæt dem i en muffinsform af metal.

Bag de små kager i en 180 grader varm ovn 25-30 minuttter. Overfladen skal være gylden.

Afkøl kagerne og lav ”toppingen”. Rør osten med yoghurt og smag til med det ønskede sødestof.

Efter ønske kan cremen tilsættes farve fra gulerods- eller rødbedesaft.

Smør cremen på de afkølede cup cakes og sæt et bær på hver kage.

 

muffins.blåbær.1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share