Kog kartoflerne møre og pil dem. Skær kartoflerne igennem.
Rist krydderierne på en tør pande, indtil de dufter. Tilsæt olien og kartoflerne. Dryp med citronsaft og tilsæt kartoflerne.
Drys med lidt salt og vend kartoflerne i krydderierne, til kartoflerne er godt varme.
Hak nødderne og drys dem på kartoflerne ved serveringen. Du kan evt. også drysse med frisk koriander.
tip
Hvis du alligevel har ovnen tændt, så tilbered kartoflerne i ovnen.
Rist krydderierne og kom dem i et ovnfast fad. Vend kartofler, et drys salt og citronsaft i krydderierne og sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.
Blomkål kan tilberedes på utallige måder. Rå kan den dejlige kål nydes reven som “sne” eller skæres i papirtynde skiver. Den kan også spises som små buketter i en blandet salat.
Næppe nogen anden grøntsag ændrer så megen smag i forhold til tilberedningen som netop blomkål.
Her har jeg grillet blomkålen, og den er velegnet som tilbehør. Kålen kan også bages. Der er opskrift på begge dele nedenfor.
lysegrøn blomkål
Den pagodeformede kål, romescokål, er i familie med blomkålen. Den kan anvendes i stedet for blomkål.
grillet eller bagt blomkål
1 stort blomkålshoved
+ enten til grillet blomkål
olivenolie
50 g hasselnødder
frisk koriander
evt. blomster fra rød basilikum og/eller hjulkrone
eller til bagt blomkål:
4 spsk tamari
2 spsk spidskommenfrø
1 spsk brune sennepsfrø
1 økologisk citron
frisk krydderurt, fx oregano eller timian
sovs:
1 1/2 dl planteyoghurt
4 spsk vegomayo
4-5 spsk sojafløde eller anden fløde
knust spidskommen
grillet blomkål
Skær blomkålen i 1-2 cm tykke skiver og læg dem på bagepapir på en bageplade. Noget af kålen vil sikkert gå fra hinanden, men du kan samle den senere, hvis du serverer tilbehøret portionsvis.
Pensl kålen med olie og drys med salt og peber.
Skær hasselnødderne i flager og læg dem på pladen på et separat stykke bagepapir.
Sæt pladen under grillen til blomkålen er gylden. Hold øje med nødderne. De bliver meget hurtigt gyldne. Tag dem ud af ovnen.
Servér kålen dryppet med lidt sovs og drysset med nødder og krydderurter.
Servér blomkålen med en spidskommensovs: rør yoghurt, mayo og sojafløde sammen. Smag til med spidskommen, salt og peber.
spidskommendip
bagt blomkål
Hvis du vil bage blomkålen med tamari og krydderier så pensl kålen med tamari og drys med de valgte krydderier.
Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag kålen til den er gylden, 15-20 minutter.
Snit fine strimler af den gule citronskal og drys dem på den bagte kål sammen med den valgte krydderurt.
Mens naturen antager gule-orange farver, kan der endnu høstes squashblomster. De er ikke blot smukke at se på, de er også fine og dekorative som en lille forret, og da kantarellerne er på toppen, er det oplagt at vælge dem til fyldet.
squashblomster m svampe og nødder
8 squashblomster
1 lille skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
150 g kantareller eller andre svampe
1 1/2 dl plantefløde
citronsaft
25 g hasselnødder
frisk timian
Fjern støvdragerne fra blomsterne. Du kan bevare blomsterne, som de er, men du kan også blanchere dem et halvt minut. Det er også muligt at varme retten i en 180 grader varm ovn ca. 10 minutter.
Hak skalotteløg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Skær svampene i mindre stykker og tilsæt dem. Svits endnu et par minutter for høj varme.
Hæld fløden ved, tilsæt 1 spsk citronsaft og lad fløden tykne lidt. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Fyld stuvningen i blomsterne og servér dem portionsvis.
Skær nødderne igennem. Brug nødderne som de er, hvis de er friske. Rist dem, hvis det er tørrede nødder.
. små plante”bøffer” med asparges Her i den korte, skønne asparges-sæson gælder det om at være opfindsom med stænglerne. Asparges kan heldigvis varieres i det […]
. glædelig pinse – mal med mad Jeg ønsker glædelig pinse med en rigtig forårstærte! Forårets yndlinge kan nydes på mange måder. Her er et […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy