Vidste du, at mennesker i de såkaldte “blue spots” rundt om på jorden, steder hvor folk bliver ekstraordinært gamle, ofte over 100 år, lever af 95% planteføde og 5% animalsk føde? Og det er vigtigt at bemærke, at disse gamle mennesker er friske og rørige og lever gode liv. Jeg tror nemlig ikke, det er sjovt at blive gammel for blot at sidde på et plejehjem i sin våde ble.
Her er en dejlig varmende grøn suppe på en kold dag.
iransk bønnesuppe
Den iranske suppe smager ikke blot skønt, den er også fuld af gode næringsstoffer fra bønner, kikærter, linser, grønkål og spinat. Suppen kan sagtens spises som hovedret.
Har du hørt om Veganuary? Det er en engelsk verdensomspændende kampagne, der vil gøre opmærksom på, hvad det betyder for hele vores liv og omverden, hvis vi dropper alle animalske produkter – bare i januar.
At sige nej til opdræt af dyr til mad er et af de mest effektive måder at hjælpe kroppen og kloden – for slet ikke at nævne dyrene. Kig ind hos Veganuary. Der er massr af ideer til, hvordan man lever uden produkter fra dyr. Prøv det – måske bare en måned. Det er højst interessant, hvad der sker, ikke mindst i din egen krop. Men jeg advarer: det ER vanedannende!
– eller snup en 4ugers detox-kur
I min bog “Powerfood revolutionen”er der en 4ugers detox-kur. På billedet ser du tre detox-teer. Følger du kuren, aflaster og afgifter du kroppen og får mere energi.
Med detox-kuren vil du hverken sulte eller lide andre afsavn. Tværtimod! Her er masser af velsmag.
Desværre er bogen udsolgt.
.
billig og sund januar-mad
Frikadeller med grøntsager er god gammeldags, klassisk dansk mad. Forskellen på de gammeldags frikadeller og disse her, som hører fremtiden til er, at frikadellefarsen er lavet af bæredygtige bønner.
Jeg har lavet frikadellerne uden hverken æg eller HUSK til at binde farsen sammen. Det kan godt lade sig gøre, men de er en smule skrøbelige, så hvis du spiser æg, så rør et æg i – eller brug HUSK. Frikadellerne er fornuftig januar-mad, og de er også gode om pålæg.
Du kan også bage frikadellerne på en plade i ovnen.
Lige nu er jeg vild med jordskokker. Det startede egentlig med den lækre suppe, jeg lavede til nytår. Jeg havde jeg nogle knolde til overs, og de blev så svitset som tilbehør til frikadellerne sammen med broccoli.
jordskokker
hører til blandt den såkaldte “powerfood”, som jeg skriver om i min nye bog. Jordskokker er geniale på flere punkter: bl.a. indeholder de stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.
Men ikke nok med det. Inulin er ufordøjelige fibre med en præbiotisk effekt (dvs. stimulerer væksten af gavnlige bakterier) på vores tarmbakterier. Bakterierne er vilde med mad, der indeholder inulin, fordi de bruger inulinen som energikilde, og det styrker vores helbred.
bønner er basismad
Bønner og kikærter er smækfulde med proteiner – og vel at bemærke de letfordøjelige proteiner, som er dem, vi bør spise. De belaster ikke kroppen, jorden og klimaet på samme måde som animalske proteiner, og så er de meget billigere.
Til frikadellerne her kan du i stedet for de store limabønner bruge små hvide bønner, borlottibønner eller brune bønner.
bønnefrikadeller med råstegte jordskokker og broccoli
frikadeller:
200 g limabønner (butter beans)
100 g løg
2 fed hvidløg
200 g champignon
2 spsk kokos- eller olivenolie
2 spsk citronsaft
2 blade grønkål eller tilsvarende spinat
2 tsk tørret timian
1 tsk tørret merian
1 dl sojafløde eller anden fløde
2 spsk olivenolie
25 g rasp
evt. 3 spsk HUSK eller 1 æg
grøntsager:
300 g jordskokker
2 spsk kokos- eller olivenolie
400 g broccoli
kokos- eller olivenolie til stegning
Sæt bønnerne i blød i vand, der dækker, mindst 8 timer. Kog bønnerne møre i nyt vand, 30-40 minutter. Afdryp bønnerne.
Hak løg, hvidløg og svampe og svits dem i olien 4-5 minutter sammen med citronsaften.
Hak kål eller spinat fint og tilsæt det grønne sammen med krydderurterne. Svits grøntsagerne endnu et par minutter.
Blend bønnerne med 1/2 dl vand, fløden og olivenolien. Hvis du bruger HUSK, så rør det først ud i vandet.
Rør rasp og de svitsede grøntsager i farsen og smag godt til med salt, peber og evt. flere krydderurter.
Hvis du bruger æg, så rør det i nu.
Hvis farsen ikke er fast nok, så tilsæt lidt mere rasp. Lad farsen hvile en halv times tid.
Form med hænderne 14-15 frikadeller og steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.
Hold evt. frikadellerne varme i ovnen, mens du svitser grøntsagerne.
Skær jordskokkerne i tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Svits et par minutter.
Del broccolien i små buketter og kom dem på panden. Svits grøntsagerne til jordskokkerne er gyldne. Drys med lidt salt og friskkværnet peber.
Servér grøntsagerne sammen med frikadellerne. Hvis du er sovse-fan, så giv evt. en tomatsovstil.
Det er sidste udkald for denne tærte: i dag er vinterens sidste dag, men tærten kan heldigvis også nydes på andre tider af året. Jeg kalder den en vintertærte, fordi det er en fyldig ret med mange rodfrugter. Bunden er bl.a. med boghvedemel.
På min rejse til Østen for nylig mødtes jeg bl.a. med min gamle ven, Nom, som var munk, indtil han var omkring 30 år.
Her er vi ved kongepaladset i Bangkok på vej til Noms gamle kloster, Wat Prayoon, hvor vi mødte hinanden i 1980.
Kamphand var også med dengang
Munken Kamphand har modsat sin ven Nom valgt klosterlivet – hele livet. Da jeg traf ham i 1980 var han en gernert ung mand. Nu, efter 35 år, er Kamphand en af de ledende og mest efterspurgte meditationslærere i Thailand.
Nom nedenfor og Kamphand th. i 1980
Der er løbet meget vand i stranden, siden de to billeder blev taget. Kort efter Nom valgte den verdslige verden, rejste han til Indien, hvor han læste til cand.polit. Dér besøgte jeg ham flere gange, og vi rejste en del sammen i Nordindien, specielt i Kashmir og Ladakh.
I dag er Nom thailandsk leder af den australske hjælpeorganisation, Hands across the water.
gammelt venskab ruster ikke
Her, 35 år senere, viser Nom Kamphand fotoene fra 1980 på min Ipad. Dengang kom jeg i templet dagligt, mens jeg var i Bangkok, og fik lov til at overvære forskellige af munkenes ceremonier.
munke og katte ligner somme tider hinanden
Wat Prayoon – Noms gamle tempel
Templet, hvor Nom boede, da jeg traf ham, og hvor Kamphand stadig bor, hedder Wat Prayoon. Det hører til blandt Bangkoks smukkeste.
Wat Prayoon er kommet på Unescos verdensarvliste efter restaureringen af den mere end 60 meter høje chedi eller stupa.
Den hvide, klokkeformede stupa er blevet ubegribeligt smukt restaureret. Stupaens indre er blevet ført delvis tilbage til sit oprindelige udseende, som da den blev bygget under Kong Rama III i første halvdel af 1800-tallet.
Stenene i stupaens indre er blotlagt og restaureret, og både sten og buddhafigurer er blevet belagt med bladguld. Hele stupaens indre glimter af gyldent lys, så man føler sig hensat til Nirvana.
Templet ligger på vestsiden af floden Chao Phraya og er absolut et besøg værd, hvis man er i Bangkok.
… og så er der middag på thaisk
Efter besøget i templet inviterer Nom og hans kone på thai-middag. Det er ikke som hos os med to eller tre netter. Nej, her er mange småretter og selvfølgelig en suppe. Det er tradition, at man på disse kanter serverer mange forskellige slags salater, ris, svitsede og dampede grøntsager…
… og en enkelt fremmed fugl
De gæstfri værter havde forstået, at danskere spiser brød. Og det er ikke noget man kender på disse kanter. Men Nom havde været på markedet og fundet dette flute. Da han kom ind til bordet med fluten, sagde han: “we don’t know how to cook this!” Sådan er det i et land, hvor basiskosten er ris.
og så er det nat …
Når mørket sænker sig barmhjertigt over Bangkok, kan man næsten glemme, hvor grim og beskidt byen er.
En sejltur på floden Chao Phraya giver mulighed for smukke kig til byens belyste klostre og broer.
vi slutter med ægte thaimad
En ægte klassiker i Thailand er nudelretten pad thai. Den siges ganske vist at være mere kendt i udlandet end i Thailand, men jeg synes den er en god signaturret for landet – ikke mindst hvis man ikke er til de brændende stærke chili-curries.
Heldigvis har jeg fundet ud af, at man kan få umoden papayafrugt i Danmark. Derfor har jeg skyndt mig at lave denne thailandske salat-klassiker, som passer godt til nudelretten.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Den store amerikanske undersøgelse, som jeg skriver om nedenfor, viser entydigt, at vi skal fjerne al forarbejdet kød fra vores kost, dvs især pålæg.
Det giver udfordringer til den, der står for madpakken. Jeg vil derfor gerne minde om, at et stykke tærte – måske med en lille salat til – er fremragende til madpakken.
Også små pizzaer er lækre at medbringe i skolen eller på jobbet. Det kommer der forslag til i morgen.
Undersøgelsen om kød og for tidlig død, som jeg skrev om i går, er omtalt i adskillige medier. Læs fx mere her: www.videnskab.dk
Desværre er den farligste form for kød industrielt fremstillet pålæg, som de fleste danskere spiser rigtig meget af. Synderen her er, foruden fedt og salt, nitrit, der tilsættes kødet for at det kan holde sig længe. Nitrit kan omdannes til nitrat, der er kræftfremkaldende.
Hvis du har lyst til at lave en postej helt uden kolesterol, nitrit og andre tilsætningsstoffer, så prøv Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Den har fået begejstrede tilråb fra inkarnerede leverpostejspisere.
De fleste af os ved det godt: kød ER farligt for sundheden. Det er nu blevet meget entydigt bevist i en amerikansk undersøgelse foretaget af Harvard School of Public Health.
Undersøgelsen har fundet sted gennem 28 år og involveret 120.000 mennesker.
Indtagelse af det, forskerne kalder “en ekstra portion” kød (dvs 13-45 g kød), øger risikoen for kræft og hjertesygdomme – og dermed for tidlig død. Især er forarbejdet kød, dvs. pålæg, farligt.
Risikoen for tidlig død øges med 20%, hvis man spiser pålæg og med 13%, hvis man spiser uforarbejdet okse- eller svinekød.
Denne effekt ses ikke hos folk, der har kylling, fisk eller bønner som proteinkilde. Forskerne kalder selv denne undersøgelse for klare beviser for, at rødt kød bidrager betydeligt til tidlig død.
Forskerne konkluderer, at 9,3% af dødsfaldene hos mændene i undersøgelsen kunne være undgået, hvis deltagerne havde spist mindre end en halv portion kød om dagen (13-45 g kød). For kvinderne anslås tallet til 7,6%.
Jeg har altid ment, at det på alle måder er ufornuftigt at spise kød. Som det er bevist nu: kødet slår os ihjel, produktionen af dyr slår naturen ihjel, og så smager en perlebøf meget bedre!
Mens alle de små smukke løgplanter har kraft til at kæmpe sig op gennem jorden allerede nu, venter vi endnu på de første grønne blade til at putte i munden.
Allermest glæder jeg mig selv til de første ramsløg. Heldigvis har jeg plantet nogle ved mit sommerhus, så snart vil de pikante blade sætte deres præg på mine supper og salater.
nemme spirer i vindueskarmen
I ventetiden er det en god idé at dyrke sine egne spirer. Det er supernemt. Og de små spirer smager og pynter ikke blot, de er også sunde.
Mest almindeligt er det at dyrke karse i en bakke, men du kan også så alle mulige andre frø og høste de små spirer til drys på pålæg og salater. Her kan du finde anvisning på dyrkning af radisespirer, men du kan også så frø af fx persille eller andre krydderurter.
Forskere fra to amerikanske universiteter har udført et eksperiment med opsigtsvækkende resultater.
Alle forsøgspersoner var kødspisende. De blev inddelt i tre grupper, som fulgte tre forskellige kostplaner. En gruppe spiste fisk, kød eller fjerkræ dagligt. En anden gruppe spiste fisk tre til fire gange om ugen, men intet “rigtigt” kød. Den tredje og sidste gruppe spiste vegetarmad.
bedre humør – mindre stress
Efter blot to uger målte forskerne deltagernes humør – på en såkaldt humørscore, som forskerne kalder det – og her var scoren uændret hos de fiske- og kødspisende grupper, mens vegetarerne oplevede både bedre humør og mindre stress. Forskerne vurderer, at kødspisernes dårligere humør skyldes kødets forholdsvis høje indhold af arichidonsyre, som kan forårsage ændringer i hjernen, der kan påvirke humøret.
meld dig til nyhedsbrev
Du kan læse mere om denne undersøgelse og mange andre spændende ting om mad og mennesker i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening, bl.a om hvordan vand og kødforbrug hænger sammen – og FAO´s World Water Day.
Den søde kartoffel, som også kaldes batat, er slet ikke nogen kartoffel. Den søde kartoffel er en slyngplante, der tilhører snerlefamilien (Convolvulaceae)
Den søde kartoffel stammer sandsynligvis fra Peru, hvorfra Columbus bragte den til Europa, hvor den langt hurtigere blev accepteret og dyrket end den “rigtige” kartoffel.
Den smukke orangefarvede knold spredte sig hurtigt til det meste af den nye verden og til Asien, hvor den i dag er meget spist i Kina og Japan. I USA er knolden især elsket i Sydstaterne.
Også de grønne blade finder anvendelse, enten spises de som grøntsag eller bruges som foder.
Kvinden på billedet nedenfor fotograferede jeg i Japan i 1985 på min vej jorden rundt. Hun sælger bagte søde kartofler fra sit brændefyrede, transportable komfur. Et sundt alternativ til røde pølser!
rød kartoffel – en alternativ pølsevogn!
masser af A-vitaminer
Søde kartofler indeholder meget carotin (A-vitamin), noget C- og E-vitamin og jern, kalium og zink.
Søde kartofler indholder mere sukker end almindelige kartofler og kalorieindholdet er på 115 pr. 100 g.
tilberedning af søde kartofler
Jeg foretrækker at bruge søde kartofler i en suppe, som jeg foreslår i denne uge – eller tilberede dem i ovnen. Det kan fx være i form af søde kartofler med linsefyld:
hovedretten
Til hovedret vil jeg foreslå bønnefrikadeller. Det kan enten være de nedenstående lynhurtige lavet med bønner fra dåse. Eller du kan vælge selv at koge bønnerne, se opskriften her.
hvid remoulade
Remouladen har jeg fået inspiration til i restauranten i Skuespilhuset i København, som hedder Café & Restaurant Ofelia.
Jeg synes, det er en spændende ny form for tilbehør, og jeg kan i det hele taget anbefale restauranten – også selv om du ikke skal i teatret. De har lavet fremragende vegetarisk mad til mig, og mine kødspisende venner var også begejstrede.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
