Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bladselleriArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

moju fra Sri Lanka – sur-søde auberginer

Skrevet af , Posted in hovedretter

moju fra Sri Lanka – sur-søde auberginer 

 aubergine moju 2

Denne ret smagte jeg på vej ned fra tebjergene i Sri Lanka. Sammen med vores chauffør gjorde vi holdt for at spise frokost ovenfor den flod, hvor filmen ”Broen over River Kwai” er optaget.

Retten var én blandt mange lækkerier på et stort tag-selv-bord i en restaurant, der nærmest hang ud over floden.

Jeg blev begejstret for denne ret på grund af den sur-søde smag og en ikke totalt overdøvende chilismag.

Sri Lankanerne elsker stærk mad. De overgår faktisk inderne. Men det er ikke kun chili, de bruger. Friskkværnet peber spiller en lige så stor rolle som ”styrkegiver” som chilien gør.

Der er også en pæn portion peber i denne ret, men man kan selvfølgelig smage til efter egne smagsløg.

.

ananas.hel

aubergine moju 1

aubergine moju og skåleananas.halv

sur-søde auberginer fra Sri Lanka

¾ kg auberginer

3 tsk gurkemeje

olivenolie

100 g rødløg

6 fed hvidløg

1 grøn chili eller efter smag

300 g renset porre

4 spsk riseddike eller anden mild eddike

1 spsk friskkværnet peber

600 g ananas

citronsaft

evt. 4-6 dadler

 

Skær auberginerne i små terninger og gnid dem med gurkemeje.

Varm ½ dl olie op i en gryde, gerne en wok, og svits auberginerne ved høj varme, til de er gennemstegte. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og chili. Snit porrerne.

Varm endnu ½ dl olie op i wokken og svits de fire ting, til løgene er klare og porrerne bløde.

Dryp eddiken på og tilsæt peber og et drys salt.

Skær ananasen i små terninger og kom dem i wokken sammen med de stegte auberginer.

Varm det hele igennem og smag til med salt, citronsaft og evt. lidt sukker.

Servér evt. retten med strimler af dadler – og giv gerne en salat til med ris, fx røde ris med bladselleri og cashewnødder.

 

salat af røde ris m. bladselleri og cashewnødder

 

rød rissalat m blomstrød rissalat på bakke 1

 

sådan så moju’en ud, da jeg spiste den i restauranten ved floden

Sri Lanka.aubergineret

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af røde ris og bladselleri m. sojadressing

Skrevet af , Posted in salater

salat m sunde røde ris

rød rissalat m blomst

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner. 

Nu har ny forskning bekræftet, at røde ris indeholder statiner, der er kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

 

røde ris på fadrød rissalat på bakke

rød rissalat m blomst 1

Sri Lanka.røde ris

salat af røde ris og bladselleri m. sojadressing

125 g røde ris (kan erstattes f brune ris)

2-3 stilke bladselleri

50 g saltede cashewnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

ca. 2 spsk tamari (soja)

ca. 2 spsk citronsaft

2 fed presset hvidløg

1 spsk reven ingefær

 

Kog risene i dobbelt mængde vand tilsat et lille drys salt 20-25 minutter.

Afkøl risen.

Snit bladsellerien og del cashewnødderne. Bland begge dele i risen.

Rør dressingen sammen og smag godt til med tamari, peber og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

rød rissalat på bakke 1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing

Skrevet af , Posted in salater

 linser med valnødder og bladselleri

Du kan bruge enten de mørke belugalinser eller sorte bønner til salaten.

Du kan se belugalinserne på fotoet nedenfor i glasset tv.

 

linser 3 glashvidløg i skål

 

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing 

150 g belugalinser eller sorte bønner

2 stilke bladselleri

2 spsk finthakket jalapenopeber (købes i glas i supermarkedet)

2 spsk finthakkede skalotteløg

25 g hakkede valnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk riseddike eller citronsaft

4 spsk hakket persille

2 spsk snittet mynte

1-2 fed hvidløg

 

Kog linserne i rigeligt vand 15-20 minutter. Hvis du bruger sorte bønner, så udblød dem natten over og kog dem i nyt vand 30-40 minutter.

Afdryp og afkøl linser eller bønner.

Snit bladsellerien fint og bland den i linserne sammen med jalapenopeber, skalotteløg og valnødder.

Rør en dressing af olie, eddike og urter. Pres hvidløget og tilsæt det sammen med et par spsk vand.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

linsesalat m bladsel 2

 

 

linsesalat m bladsel 4linsesalat m bladsel

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share