Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

bagt pastaArkiv

torsdag

1

januar 2015

6

KOMMENTARER

godt nytår 2015

Skrevet af , Posted in Ugens tema

3. januar 2015

 

en hurtig pastaret

bagt-fettuccine-a




Hvis du er blevet træt af julens megen madlavning og overdådige retter, så slap af med en hurtig pastaret. Her er det fettuccine bagt med svampe og broccoli.

Se opskriften her.


 

2. januar 2015

 

start året med en sund supperosenkålssuppejpg

Kom godt fra start i det nye år: her er en suppe propfyldt med vitaminer – og chili, som øger forbrændingen og derfor er gode, hvis man har spist lidt for meget i julen.

Se opskriften her.

 


1. januar 2015

 

nytårsønsker for en grøn og kærlig verden

gaffel

tag gaflen i den anden hånd 

På billedet ses et af verdens stærkeste våben, når det handler om dyrevelfærd, sultproblemer (og det modsatte!), sundhed for mennesker og for hele kloden og klimaet.

Med gaflen som redskab kan vi skabe en bedre verden. Det redskab har vi allerede alle sammen. Jeg håber, at vi i det nye år vil åbne vores empati for de milliarder af dyr, der lider for vores skyld. At vi vil se, hvordan produktionen af dyr kvæler kloden i affaldsprodukter, giftstoffer og udpining af jorden – samtidig med, at vi selv bliver syge.

Det er mit håb, at rigtig mange vil tage gaflen i den anden hånd i det nye år. Ved at vælge kødet fra – eller nedsætte forbruget – og købe økologiske og giftfrie produkter, kan vi tvinge industrien til at levere fødevarer, der opbygger og ikke nedbryder.

 

lad os skabe en grøn revolution i 2015

Det er mit håb, at mange mennesker i det nye år vil stoppe både de mord og selvmord, der er forbundet med kniv og gaffel – og vælge lækker, smuk, farverig mad direkte fra Moder Jord – mad der giver store smagsoplevelser, og mad der nærer og glæder helt ned i den mindste celle. Mad der i alle henseender giver en god smag i munden.

Det er faktisk så såre enkelt: mad der gavner dig og mig, gavner hele vores dejlige jord.

Personligt vil jeg arbejde på at servere mange nye ideer til grønne bæredygtige smagsoplevelser i 2015. Jeg håber at 2015 bliver året, hvor rigtig mange mennesker vil opdage glæden ved det grønne bord.

Hvis du i dag har brug for lidt “reparation”, så prøv en bæredygtig burger.

Rigtig godt grønt nytår!

 

burger med pulled portobello

pulled portobello

Se opskriften her.

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

ovnbagt fettuccine m svampe og broccoli

Skrevet af , Posted in hovedretter

bagt pasta i godt selskab

bagt-fettuccine-a

Pastaretten er en enkel hverdagsret, som både børn og voksne vil kunne lide. Børnene vil synes, det er sjovt at spise pasta i lagkagefacon.

Retten er sundest, hvis man vælger fuldkornspasta.

 

bagt-fettuccine-1 bagt-fettucine-2a

ovnbagt fettuccine m svampe og broccoli

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g svampe

2 spsk citronsaft

200 g broccoli

300 g fettuccine

2 spsk mel (hvede-, kikærte- eller sojamel)

1 dl sojafløde eller anden fløde

ca. 1 dl kogevand fra pastaen

2 æg

100 g parmesanost

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til de er let gyldne.

Skær svampene i skiver eller terninger og kom dem på panden. Svits et par minutter og tilsæt citronsaften og et drys salt og peber. Svits endnu et øjeblik. Smag svampene til.

Del broccolien i buketter og skær stokken i terninger. Overhæld broccolien med kogende vand. Lad den stå et par minutter og afdryp den.

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand ca. 8 minutter. Afdryp den (gem lidt væde) og lad den afkøle lidt.

Skil pastaen, når den er afkølet nok til at kunne håndteres.

Pisk melet ud i fløde og kogevand fra pastaen og bring det til kogepunktet, så væden tykner. Tilsæt evt. mere vand. Smag til med salt og peber. Afkøl det lidt og rør æggene i et ad gangen.

Riv osten og rør godt halvdelen i jævningen. Vend pastaen i.

Læg halvdelen af pastaen i et ovnfast fad og fordel svampe og broccoli ovenpå. Læg resten af pastaen øverst og drys med resten af osten.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn til overfladen er gylden, 15-20 minutter.

bagt-fettuccine-b

Share