Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

aubergineArkiv

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

pandekager med provencefyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

pandekager med provencefyld

________________________________________________________________________________________________________________________________

pandekager:

3 dl vand

150 g kikærtemel (fås i indvandrerbutikker, kaldes også besanmel)

2 æg


provencefyld:

100 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk rapsolie

400 g auberginer

400 g squash

400 g tomater

2 tsk tørret basilikum

2 tsk tørret merian

1 tsk tørret rosmarin

citronsaft

evt. et par forårsløg

pandekager

Pisk vand, mel og æg sammen til pandekagerne. Tilsæt et drys salt og lad dejen stå en halv times tid.

Hvis du vil servere pandekagerne som en lille bylt surret sammen foroven som på fotoet ovenfor, skal de være meget store (ca. 40 cm i diameter). Det er nok de færreste, der har så stor en pande, så bag dem på en almindelig stor pande og servér pandekagerne rullet eller foldet sammen.

pandekager med tern

Pandekagerne er blevet ternede, fordi de har været en gang på grillpanden, efter de var bagt.



provencefyld

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Skær grøntsagerne i små terninger.

Tilsæt først auberginerne og svits dem ved rask varme, til de er let gyldne. Du skal ikke komme mere olie på panden. Auberginer suger al den olie, de får, så vend blot rundt i grøntsagerne, så de ikke brænder på.

Tilsæt squash, tomater og krydderier sammen med et drys salt og peber.

Svits grøntsagerne til auberginerne er helt møre.

Smag til med salt, peber, citronsaft og krydderurterne. Det er vigtigt, at man kan smage krydderurterne.

Fordel fyldet på pandekagerne og rul eller fold dem sammen.

Hvis du vil binde et grønt ”bånd” omkring, så overhæld et forårsløg eller to med kogende vand og lad dem stå 5 minutter – eller giv dem et kort opkog, hvorefter du kan dele løgene i ”bånd”.

Læg pandekagerne i en smurt bageform og varm dem igennem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.


 

tip

Du kan også tilsætte champignoner til fyldet.

I vinterhalvåret kan du bruge dåsetomater i stedet for friske tomater.

 

 

 



vegetarret, vegetaropskrift

Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

auberginekaviar

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

auberginekaviar

1 stor aubergine

olivenolie

1 spsk hakket skalotteløg

3 fed hvidløg

1-2 tsk spidskommen

citronsaft

evt. 1 tomat

½ granatæble

mynte

 

Skær auberginen i små terninger og steg dem bløde og let brændte i lidt olie på en godt varm pande.

Eller bag auberginen i ovnen. Prik den i så fald med en gaffel og læg den i en 180 grader varm ovn ca. 30 minutter (fx hvis du alligvel har ovnen tændt).

Kom auberginekødet i køkkenmaskinen og mos det sammen med løg og hvidløg.

Rør lidt olivenolie i og smag til med spidskommen, salt, peber og citronsaft.

Skær tomaten i små terninger (fjern kernerne) og rør dem i.

Tag kernerne ud af granatæblet og servér kaviaren med kernerne på toppen og lidt frisk mynte.

 

tip

Man kan lave auberginekaviar på mange måder. Du kan tilsætte lidt finthakket peberfrugt i stedet for tomat og/eller hakkede valnødder – og kan også smage til med frisk hakket eller tørret chili.

 

Share