Jeg har igen fået fat i endnu en stor basse af en squash, faktisk så stor at der er mad nok til flere personer. Jeg har lavet en del squashretter i sommeren løb, og da jeg altid er opsat på at skabe nye retter, blev det denne gang til squash med fyld. Som de ligger dér på bagepladen, synes jeg de ligner yin-yang tegnet. Deraf navnet på retten.
Squash er en tilbageholdende grøntsag hvad angår smag, så jeg har lavet et fyld med krydret og lidt chili-stærk smag, og den tilhørende kokossovs er også af den “skrappe” type.
Hvis du selv dyrker squash, kan du måske stadig høste store frugter. Men du kan bruge squash i enhver størrelse,
Squashene bages i ovnen, mens fyldet laves, så selv om der er mange ingredienser, tager det ikke lang tid at lave de fyldte squash.
Squashrette har masser af smagsnuancer, bl.a. fra gurkemeje – et antiinflammatorisk krydderi, som er en fast bestanddel af krydderiblandingen karry – og så bruges det i øvrigt også til farvning af buddhistiske munkes orange rober. Men her i retten gør gurkemejen et rigtig godt job, da der er meget der tyder på, at gurkemeje er både kræfthæmmende og immunstyrkende. Husk at gurkemeje altid skal varmebehandles og tilsættes lidt friskkværnet peber, for at alle de gode stoffer kan blive virksomme.
yin-yang squash med rød currysovs
1 stor squash eller flere små, ca. 3/4 kg
75 g løg
4 fed hvidløg
evt. 1 chili
5 kardemommekapsler
4 spsk kokosolie eller olivenolie
1/2 spsk kanel
1/2 spsk gurkemeje
1/2 tsk friskkværnet peber
200 g aubergine
1 rød peberfrugt
100 g østershatte eller andre svampe
ca. 1 spsk reven ingefær
100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)
2-3 limefrugter
1 håndfuld spinatblade eller små stykker grønkål
1 håndfuld basilikum, gerne thailandsk
sovs:
2 1/2 dl tyk kokosmælk
2 tsk rød currypasta (købes i orientalske butikker)
4 spsk hakkede, saltede jordnødder
Der er mange sunde og lækre ting i squashretten
Skær squashen/squashene igennem på langs. Udhul squashene og hak det udtagne med mindre det kun er kerner.
Læg squashene i en ovnfast form og sæt dem i en 200 grader varm ovn. En stor squash bages 15-20 minutter. Mindre squash bages 10-15 minutter.
Lav imens fyldet:
Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne fra chilien).
Tag frøene ud af kardemommkapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter. Tilsæt olie, løg, hvidløg og chili. Svits til løgene er let gyldne.
Kom kanel, gurkemeje og peber i gryden.
Skær auberginen i små terninger og rist dem med ved rask varme 3-4 minutter.
Skær peberfrugten i små terninger og skær svampene i strimler.
Kom ingefær, peberfrugt, svampe og bønner i gryden sammen med saft af en limefrugt. Svits 3-4 minutter.
Tilsæt de grønne blade og basilikum og vend rundt i fyldet endnu et øjeblik.
Smag til med salt og sukker og evt. mere limesaft.
Lav sovsen: varm kokosmælken op i en gryde og tilsæt 1-2 tsk currypasta. Smag til med salt, råsukker og limesaft.
Du kan lave fyldet i forvejen og lave retten færdig, lige inden den skal serveres.
Fordel fyldet i de bagte squash og varm dem op i ovnen. Servér squashene drysset med jordnødder og currysovsen separat. Giv også gerne både af limefrugt til samt kogte hele speltkerner, brune ris eller linser.
Der var travlhed i min baghave – en lille skov – i går. Små og store forsynede sig med kerner og frø – og de første skud på de små buske.
I dag skutter både musvitter og rådyr sig i kulden.
.
11. april 2015
.
store ramsløg-weekend
Jeg tjekkede det lige i går: nu er ramsløgene så store, at man kan få til bådepesto og suppe. Jeg skal lige nu i gang med en broccoli/ramsløgsuppe, der er en ren booster for helbredet.
Og når man er ude at samle ramsløg, kan man lige så godt nippe nogle små nye skud af skvalderkål med til salatskålen eller suppegryden. Her er en salat med de nye skud, der er nærmest sprækkefærdige af vitaminer, mineraler og andre fantastiske stoffer, der sætter gang i en vintertræt krop.
spidskålssalat med ramsløg og skvalderkål
1/2 lille spidskål
2-3 håndfulde små skud af skvalderkål
20-25 ramsløgblade
50 g hasselnødder
1 dl tørrede tranebær (kan erstattes af rosiner eller blåbær)
kapersvinaigrette:
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 spsk hakkede kapers
1/2 spsk fintreven skalotteløg
Snit spidskålen papirtyndt. Snit de vilde planter.
Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.
Bland kål, vilde planter, nødder og tranebær med hakket persille.
Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, løg og et par spsk vand. Smag godt til med salt og peber og evt. et nip sukker.
Hæld dressingen ovr salaten og vend rundt.
10. april 2015
.
alternativ til italiensk klassiker
Spaghetti er en af verdens mest populære retter, elsket af både små og store.
Spaghetti er normalt lavet af hvede og vand – enklere kan det dårligt blive. Men mange kan ikke tåle gluten, som jo findes i hvede. Derfor er det en god idé at bytte hvedepastaen ud med “spaghetti” lavet af grøntsager. Jeg har her brugt gulerødder og squash, men du kan også bruge andre faste rodfrugter som persillerod eller pastinak. Selleri er også en mulighed, men så bliver “pastaen” kortere.
Pastasovsen er af tomat med terninger af aubergine.
grøntsags”spaghetti” med svampe
350 g gulerødder
400 g squash
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
250 g svampe, gerne små bøgehatte
citronsaft
2 tsk oregano
frisk timian
tomatsovs:
300 g aubergine
1 lille skalotteløg
1 stilk bladselleri
2 spsk olivenolie
1 dåse hakkede tomater
2 tsk tørret timian
2 tsk kanel (kan udelades)
et nip chiliflager (kan udelades)
Lav først tomatsovsen: skær auberginen i små terninger og læg dem i saltvand en halv times tid.
Hak løg, hvidløg og bladselleri og svits grøntsagerne i olien 3-4 minutter.
Afdryp auberginerne på et klæde eller køkkenrulle. Svits dem med ved god varme. Tilsæt evt. en smule mere olie. Men spar på olien. Auberginer suger al den olie, de kan få!
Hæld tomaterne ved, når auberginerne er gyldne, og tilsæt timian og evt. kanel og chili. Læg låg på gryden og lad sovsen simre over svag varme, mens du laver ”spaghettien”.
Start med at høvle gulerødder og squash i lange strimler på et juliennejern. Du kan høvle dem tynde som spaghetti eller i bredere bånd som fettuccine.
Skær løgene i tynde både og hak hvidløgene. Svits de to ting i olien til løgene er let gyldne. Tilsæt svampene og steg for rask varme et par minutter. Tilsæt 1-2 spsk citronsaft, oregano og et drys salt og peber.
Kom ”spaghettien” på panden og varm grøntsagerne igennem. De skal ikke være særlig møre, blot gennemvarme. Smag til med salt og peber.
Smag også sovsen til med salt, sukker og citronsaft og fordél den i fire dybe tallerkener. Sæt en portion ”spaghetti” i sovsen på hver tallerken og pynt med lidt frisk timian.
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på ikonet share/save nedenfor. Her skal du trykke på “print friendly”, så kan du klikke billederne væk og kun printe teksten ud.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Når man spiser mange grøntsager, er man næsten automatisk sikret næringsstoffer nok. I al fald burde vitaminerne være rigeligt dækket ind.
Men man skal være lidt mere opmærksom på proteinerne. Se her hvor du finder flest proteiner. Og så siger kostpyramiden nedenfor i øvrigt, hvordan de forskellige næringsmidler bør vægtes i en sund kost.
Omega 3 olie er en anden ting, man skal sørge for at få nok af. Spis fx hampefrøolie.
Veninden kom forbi i sommerhuset med en dejlig høst af skønne krydderurter fra sit højbed.
Der var både utrolig smagfuld oregano, basilikum, timian og salvie.
Og så var der en stor duftende dusk af Jomfru Marias sengehalm, som veninden fortæller er god som smagsgiver til snapsen. Jeg skal ikke nyde noget. Jeg hader snaps, men urterne er allerede landet i lækre sommerretter.
Imamen der besvimede er en klassisk ret med fyldte auberginer. Historien siger, at en imam, der smagte retten, besvimede af fryd – så dejligt smagte den!
En af bloggens læsere har lavet samme ret – men med peberfrugter.
Hvis du klikker på billedet, får du opskriften på de fyldte auberginer, men efter sigende smager det altså også himmelsk med peberfrugter.
I bogen “En delikatesse” af Muriel Barbery filosoferer en mand i sit livs sidste timer over al den vidunderlige mad, han har spist i sit liv.
Om tomaten tænker han: ” … Henslængt på bænken under lindetræet vågnede jeg langsomt af den blide slummer, vugget af bladenes sang, og under dette honningduftende halvtag bed jeg i frugten, i tomaten …
… I salat, ovnbagte, i ratatouille, syltede, stegte, farcerede, henkogte, sherrytomater, store og bløde, grønne og syrlige, svøbt i olivenolie, groft salt, vin, sukker, spansk peber, purerede, flåede, i sovs, som kompot, skum, ja, endog sorbet.”
Lovsangen af tomaten fortsætter endnu nogle sider, og jeg vil gerne tilslutte mig euforien. Tomaten er virkelig en guddommelig frugt, som man kan nyde på utallige måder.
I denne uge er der to forskellige eksempler på skøn mad med tomater. Du kan få mange flere ideer til mad med tomater i min nye bog om tomater, se nedenfor.
.
røde, gule, lilla …
.
kært barn har sødt navn
Hvem kan tænke sig et liv uden tomater? Nej vel! Men det var først, da de spanske erobrere bragte tomaten med tilbage fra Sydamerika i 1500-tallet, at vi i Europa stiftede bekendtskab med denne dejlige frugt.
Dengang blev tomaten kaldt “kærlighedsæble”. Og det synes jeg er et passende navn til en elsket frugt.
Jeg udsender om kort tid en lille bog udelukkende med tomatopskrifter. Du kan finde bogen i Bog & Ide´s butikker i august, og den koster under 30 kr.!
Her kommer et par smagsprøver.
.
.
de hjemmedyrkede er på vej
.
Hvis du selv dyrker tomater på friland eller i drivhus, er frugterne sikkert ikke meget større end på billedet her. Jeg tog det i søndags i et drivhus, hvor masser af planter lige nu står med masser af frugter på spring.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
. stå på pinde for den skønne spidskål Kål, kål og atter kål. Jeg elsker kål, og kål er heldigvis kærlighed til både krop og […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy